ÅBNE DØRE PÅ AARHUS UNIVERSITET

Program for "Åbne Døre på Aarhus Universitet" søndag den 7. september 2003.

Læs Rektors forord til det trykte program

Liste over arrangementer

Klik på arrangementets titel for at læse mere om det eller gå direkte til det detaljerede program

Listen er sorteret efter begyndelsestidspunkt for de enkelte arrangementer.

Tid Titel
13.00-17.00 Matematisk Kantine er åben
13.00-17.00 Samfundsfagenes Kantine er åben
13.00-17.00 Åbne døre på Steno Museet - gratis adgang
13.00-17.00 Forelæsninger om bl.a. hjernens mysterier og Montesumas hævn
13.00-17.00 Åbne døre på Naturhistorisk Museum - gratis adgang
13.00-17.00 Rundvisninger på Institut for Human Genetik
13.00-17.00 Jubilæum på Nordisk Institut
13.00-17.00 Hvordan opstår bakterie-, virus- og kræftsygdomme? Hvordan virker immunforsvaret?
13.00-17.00 Forskning i lægemidler til behandling af forhøjet blodtryk, sukkersyge og impotens
13.00-17.00 Kulilte, vejrtrækning, lugtesans, edb - og meget mere
13.00-17.00 Bogtårnet v/Langelandsgade og Nordre Ringgade
13.00-17.00 Stand up-historier
13.00-17.00 Spørg Institut for Historie og Områdestudier
13.00-17.00 Sådan bor man på Parkkollegierne
13.00-17.00 Åbne døre på Antikmuseet - gratis adgang
13.00-17.00 Åbne døre i Nobelparken
13.00-17.00 Interaktive computerfremvisninger
13.00-17.00 Illustrative postere
13.00-17.00 Asiatisk inspiration i kunsten ­- fire forelæsninger og en workshop
13.00-17.00 Rundvisning på Odontologisk Institut
13.00-17.00 Åbne døre i Væksthusene - gratis adgang
13.00-17.00 Demonstration af anvendelse af IT i forskellige dagligdags sammenhænge, samt konkrete illustrationer af ITs betydning.
13.00-17.00 3D-visualisering
13.00-17.00 Åbne døre på Orion Planetarium - gratis adgang
13.00 Kunstforedrag om Per Kirkebys udsmykning i Auditoriehuset
13.00 Oplev og lær mere om Aarhus Universitets arkitektur og historie
13.00 Kunstrundvisning - oplev og lær noget om centrale kunstværker på Aarhus Universitet
13.00 Forskningsaktiviteter inden for naturvidenskaben
13.00-13.45 Infektionssygdomme - før og nu
13.00-13.45 Har vi brug for en ny kommunalreform?
13.00-13.45 Kvindedragter fra Mellemøsten
13:00-13:45 Nye fund af middelalderkilder på internettet
13:00-13:45 Biblioteket i fremtidens uddannelses- og forskningsverden
13.00-14.00 Origami og kalligrafi
13.00-14.30 Etik: K.E. Løgstrup og Johs. Sløk
13.00-14.45 De jyske dialekter
13.00-15.00 Forbrugerretlige emner i tiden (f.eks. handel på internet)
13.00-15.00 Psykosocialt arbejdsmiljø og stress
13.00-16.00 Proteiners rolle i sygdomsmekanismer
13.00-16.00 Psyke, kræft og kræftbehandling - videnskabelige undersøgelser af sammenhænge mellem psykosociale faktorer og kræft
13.15-14.00 World Wide Web som vidensarkiv
13.15-14.30 Åbent hus på filosofi
13.30-16.30 Omsorg som samarbejde
13.45-14.30 Ifugao: Hovedjægere og risbønder
14.00 Kunstforedrag om Per Kirkebys udsmykning i Auditoriehuset
14.00 Oplev og lær mere om Aarhus Universitets arkitektur og historie
14.00 Irak-krigen og verdenssamfundets fremtid
14.00 Kunstrundvisning - oplev og lær noget om centrale kunstværker på Aarhus Universitet
14.00 Forskningsaktiviteter inden for naturvidenskaben
14.00-14.20 Vort vidunderlige sprog
14.00-14.45 Infektionssygdomme - før og nu
14.00-15.00 Yi Jing (I Ching)
14.15-15.00 Hvad fortæller lyden? - om lyden som kulturbærer
14:00-14:45 Dansk kommentar til Davids salmer
14:00-14:45 Fra hospital til fakultet - med kunsten
14:00-14:45 Grundtvigcentret og dets samlinger
14.40-15.00 Sproglige verdensrekorder
14.45-15.15 Dødekult i yngre stenalder
15.00 Kunstforedrag om Per Kirkebys udsmykning i Auditoriehuset
15.00 Oplev og lær mere om Aarhus Universitets arkitektur og historie
15.00 Kunstrundvisning - oplev og lær noget om centrale kunstværker på Aarhus Universitet
15.00 Forskningsaktiviteter inden for naturvidenskaben
15.00-16.00 Kimonopåklædning
15.00-16.00 Koncert med Århus Studenter-sangere
15.00-16.00 Koncert med Det Jyske Musikkonservatoriums orkester
15.15-15.45 Bed og arbejd - livet i østjyske klostre i middelalder
15.15-16.00 Elektronisk medicin-ordination som dagligt arbejde - et feltstudium af socio-tekniske forandringer på en afdeling
15.15-16.30 Spørg Århus: Om religion, om gud og alt mellem himmel og jord
15.15-17.00 De jyske dialekter
16.00 Kunstforedrag om Per Kirkebys udsmykning i Auditoriehuset
16.00 Oplev og lær mere om Aarhus Universitets arkitektur og historie
16.00 Kunstrundvisning - oplev og lær noget om centrale kunstværker på Aarhus Universitet
16.00 Forskningsaktiviteter inden for naturvidenskaben
16.00-16.30 Traditionel religion og overgang til kristendom blandt Koma i Nordnigeria
16.00-16.20 Verdens sprog
16.00-17.00 Quiz for børn og voksne
16.15-17.00 Hvad betyder IT for undervisningen?
16.30-17.00 Baggrunden for en rekonstruktion


Detaljeret program

Arrangementerne er (med få undtagelser) delt op efter, hvor de foregår. Listen starter med bygning nr. 100 i Universitetsparken og går hele vejen rundt i parken til bygning 610 for derefter at opliste de arrangementer, der foregår på Trøjborg, i IT-parken Katrinebjerg, på Psykologisk Institut i Risskov og på Moesgård.

Titel

Information

Sted Bygning 410, Vandrehallen

Titel

Kantinen er åben

Tid 13.00-17.00
Sted Bygning 535, Matematisk Kantine

Titel

Kantinen er åben

Tid 13.00-17.00
Sted Bygning 321, Samfundsfagenes Kantine

Titel

Åbne døre på Steno Museet - gratis adgang

Tid 13.00-17.00
Sted Bygning 100
Form Udstilling og forestillinger
Kort beskrivelse På Steno Museet giver vi et indblik i den dynamiske udvikling, som har givet videnskaben dens fremtrædende rolle. Blandt andet viser museet, at det gang på gang har været nødvendigt at ændre eller helt forkaste hævdvundne forestillinger om verdens opbygning. I planetariet vil der være gratis forestillinger kl. 14, 15 og 16.
Arrangør Steno Museet

Titel

Forelæsninger om bl.a. hjernens mysterier og Montesumas hævn

Tid 13.00-17.00
Sted Bygning 162, Fysiologisk Institut, Auditoriet
Form Forelæsninger (varighed ca. ½ time). I forbindelse med forelæsningerne vil det være muligt at spørge løs og snakke med forskerne.
Medvirkende Diverse medarbejdere
Kort beskrivelse Kl. 13.15: "Stress på godt og ondt" ved lektor Mogens Andreasen. Kl. 14.15: "Epilepsi - uvejr i hjernen" ved professor John Lambert. Kl. 15.15: "Montesumas hævn - uvejr i tarmene" ved lektor Jens Leipziger. Kl. 16.15: "Mellem Scylla og Charybdis - blodprop eller blødning" ved lektor Ole Sonne.
Arrangør Fysiologisk Institut

Titel

Proteiners rolle i sygdomsmekanismer

Tid 13.00-16.00
Sted Bygning 170, Institut for Medicinsk Biokemi, Ole Worms Alle
Form Plancher, laboratorieforsøg og demonstrationer
Medvirkende Diverse medarbejdere
Kort beskrivelse   Proteiner spiller en afgørende rolle for kroppens funktioner. Instituttet forsker i proteiners funktioner og hvordan de bidrager til sygdomme. Eksempler herpå vil blive præsenteret på plancher. Der vil endvidere være mulighed for besøg i laboratorier med præsentation af forskellige metoder.
Arrangør Institut for Medicinsk Biokemi

Titel

Åbne døre på Naturhistorisk Museum - gratis adgang

Tid 13.00-17.00
Sted Bygning 210
Form Udstilling
Kort beskrivelse Museet rummer udstillinger om de danske landskabers naturhistorie, en tredimensionel billedbog om den danske dyreverden, dyreliv fra alle verdensdele og en Afrikaudstilling med dioramaer, som viser dyrene i deres naturlige omgivelser.
Arrangør Naturhistorisk Museum

Titel

Jubilæum på Nordisk Institut

Tid 13.00-17.00
Sted Auditoriehuset
Form Forelæsning, diskussion og performance
Medvirkende Klaus Rifbjerg, Kirsten Dehlholm, Ole Ravnholt og andre
Kort beskrivelse 13.00-14.00: 'Sms og chat - fremtidens samtaler?' - Ole Ravnholdt fra Dansk Sprognævn diskuterer med ph.d.-studerende Ditte Lauersen og Tina Thode Hougaard.
14.30-15.30: 'HENSYNSFULD diskret, skånsom, betænksom,
omhyggelig, diplomatisk,
fintfølende, omsorgsfuld
et performanceteater i tiden
HENSYNSLØS kynisk, inhuman, ufølsom, hjerteløs, umenneskelig
et performanceteater i tiden' - Ved Kirsten Dehlholm, kunstnerisk leder af Hotel Pro Forma og danskstuderende Anne Juul Hansen.
16.00-17.00: "I den lille by" Et Jazzoratorium. - Klaus Rifbjerg og band uropfører et nyt stykke svingende jazz-lyrik. Bandet består af Carsten Dahl (piano), Louis Hjulmann (vibes) og Hugo Rasmussen (bas).
Arrangør Nordisk Institut

Titel

Rundvisninger på Institut for Human Genetik

Tid 13.00-17.00
Sted Bygning 240, Bartholinbygningen
Form Demonstrationer
Medvirkende Thomas Corydon
Kort beskrivelse Rundvisninger på instituttet hvor der fortælles om de forskellige arbejdsområder.
Arrangør Institut for Human Genetik

Titel

Infektionssygdomme - før og nu

Tid 13.00-13.45 og 14.00-14.45
Sted Bygning 240, Bartholinbygningen, auditorium a1
Form Foredrag
Medvirkende Lektor Per Höllsberg og professor Mogens Kilian
Kort beskrivelse SARS, influenza, HIV,  Salmonella, Campylobacter og Borrelia er eksempler på sygdomme, der hyppigt har været omtalt i pressen. SARS er en nyopstået alvorlig virussygdom, mens f.eks. salmonellabakterier længe har været kendt som en plage for menneskeheden. Foredraget vil fokusere på samspillet mellem mikroorganismer (bakterier og virus) og mennesker og belyse, hvordan infektionssygdomme kan opstå og spredes. Oftest lever vi i god harmoni med de mikroorganismer, der naturligt findes på huden, i mundhulen eller i tarmkanalen. Vi betegner disse mikroorganismer som normalflora. Når vi udsættes for smitte af sygdomsfremkaldende bakterier eller virus, kan det imidlertid resultere i alvorlige infektionssygdomme. Under foredraget vil der blive givet eksempler på infektionssygdomme, der gennem historien har haft stor betydning for menneskers sundhed og velfærd. Foredraget giver en kort introduktion til noget af den forskning og undervisning, der foregår på Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi. Instituttet har desuden en laboratorieudstilling, hvor det vil være muligt at møde og stille spørgsmål til nogle af instituttets forskere og undervisere inden for områderne: Bakteriologi, virologi, vacciner og immunologi samt kræftforskning.
Arrangør Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi

Titel

Hvordan opstår bakterie-, virus- og kræftsygdomme? Hvordan virker immunforsvaret?

Tid 13.00-17.00
Sted Bygning 240, Bartholinbygningen, 1. sal, øvelsessal 1 og 2
Form Laboratorieudstillinger, demonstration og plancher
Medvirkende Forskere fra Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi
Kort beskrivelse Hvordan ser en salmonellabakterie ud? Hvor stort er et virus? Hvordan virker vacciner? Hvad er kræft? På udstillingen kan man få besvaret disse og mange andre spørgsmål om infektions- og om kræftsygdomme. Der bliver mulighed for at komme tæt på bakterier og virus, og der vil blive vist eksempler på, hvordan man kan undersøger disse mikro­organismer i et laboratorium. Der vil være mulighed for at se i mikroskop. Desuden vil forskelligt apparatur, der anvendes inden for mikrobiologisk forskning, blive demonstreret. En anden del af udstillingen fortæller om udvikling og anvendelse af vacciner til bekæmpelse af infektionssygdomme. Endelig vil der være et afsnit, der viser eksempler på forskning i kræftsygdomme. Mens udstillingen er åben, vil forskere fra Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi demonstrere apparatur og besvare spørgsmål fra de besøgende.
Arrangør Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi

Titel

Forskning i lægemidler til behandling af forhøjet blodtryk, sukkersyge og impotens

Tid 13.00-17.00
Sted Bygning 240, Bartholinbygningen
Form Korte forelæsninger efterfulgt af besøg i instituttets laboratorier
Kort beskrivelse Velkomst (Prof. Michael Mulvany) efterfulgt af korte indlæg (10 min) og spørgsmål (i alt 45 min): 1. Forskning i lægemidler til behandling af forhøjet blodtryk (Dr. Kent Christensen). 2. Forskning i lægemidler til behandling af sukkersyge (Dr. Birgitte Brock). 3. Forskning i lægemidler til behandling af impotens (Dr. Ulf Simonsen). Rundvisning i laboratorier.
Arrangør Farmakologisk Institut

Titel

Koncert med Århus Studenter-sangere

Tid 15.00-ca. 16.00
Sted Bygning 250, Auditorium 2, Auditoriehuset
Form Koncert
Medvirkende Dirigent: Dorthe Gårdbo
Kort beskrivelse Århus Studenter-sangere synger et repertoire bestående af lettere danske sange, svenske viser og engelske satser i barbershop-stil. Dørene lukkes præcis kl. 15.00.
Arrangør Århus Studenter-sangere

Titel

Kunstforedrag om Per Kirkebys udsmykning i Auditoriehuset

Tid 13.00, 14.00, 15.00, 16.00
Sted Bygning 250, Foyeren, Auditoriehuset
Form Kunstrundvisning
Medvirkende Stud.mag. Signe Meisner
Kort beskrivelse Rundvisning og foredrag om Per Kirkebys 500 kvadratmeter store udsmykning på loftet i foyeren i Auditoriehuset.
Arrangør Informationskontoret

Titel

Oplev og lær mere om Aarhus Universitets arkitektur og historie

Tid 13.00, 14.00, 15.00, 16.00
Sted Bygning 265, Indgangen til Victor Albeck Bygningen, Vennelyst Boulevard
Form Rundvisning
Kort beskrivelse Rundvisning af ca. 45 minutters varighed rundt i Universitetsparken. På rundvisningen fortælles om universitetets og byggeriets historie samt om arkitekturen skabt af universitetets "husarkitekt", C.F. Møller.
Arrangør Informationskontoret

Titel

Kunstrundvisning - oplev og lær noget om centrale kunstværker på Aarhus Universitet

Tid 13.00, 14.00, 15.00, 16.00
Sted Bygning 410, Vandrehallen, Hovedbygningen, Nordre Ringgade
Form Kunstrundvisning
Medvirkende Stud.mag. Lene Laigaard Andersen
Kort beskrivelse Rundvisning til og kort foredrag om kunstværker af Niels Winkel: "Portræt af universitetsarkitekt C.F. Møller", Preben Hornung: "Maleri uden titel", Kai Nielsen: "Vinden kysser vandspejlet" og Svarar Gudnason: "Vejret".
Arrangør Informationskontoret

Titel

Kunstrundvisning - oplev og lær noget om centrale kunstværker på Aarhus Universitet

Tid 13.00, 14.00, 15.00, 16.00
Sted Bygning 530, Hovedindgangen, Institut for Matematiske Fag, Ny Munkegade
Form Kunstrundvisning
Medvirkende Stud.mag. Merete Sanderhoff
Kort beskrivelse Rundvisning til og kort foredrag ved kunstværker af Asger Jorn/Poul Pedersen: "Lystegninger", Egill Jacobsen: "Maleri uden titel" og Anders Kirkegaard: "Portræt af 'Meningen' (og det modsatte). Portræt af Gud", "Fremtidens landingsplads. Lukning eller åbning" og "El Angel Exterminador".
Arrangør Informationskontoret

Titel

Kulilte, vejrtrækning, lugtesans, edb - og meget mere

Tid 13.00-17.00
Sted Bygning 260, Det Samfundsmedicinske Hus, Vennelyst Boulevard 6
Form Plancheudstillinger, power point-præsentationer, demonstrationer
Medvirkende Diverse
Kort beskrivelse Retsmedicin: Retsmedicinerens rolle i opklaring af forbrydelser og ulykker. Dobbelt dødsfald på skib. Kulilteforgiftninger - "Den snigende død". Omkomne ved brand. Spark i brystet. Blodstænk. Hvem var den blinde passager? Voldsofre. Hvad er Retskemi? Miljømedicin: Effekten af rygning på mængden af kulilte i kroppen. Er rygere udsatte for kuliltepåvirkninger? Vi vil gerne måle kulilteindholdet i lungerne. Kan du få vejret? Vi vil gerne måle din lungefunktion med en simpel pusteprøve. Vi vil også gerne måle din lugtesans. Den har betydning for, hvordan du oplever indeklimaet.  Herudover vil emnet "arktisk miljømedicin, hvorfor og hvordan?" blive behandlet. Det omfatter sundhedsskadelige påvirkninger, der er karakteristiske for  det arktiske område. Biostatistik omhandler fortolkning af indsamlede data, for eksempel: er værdierne af din pusteprøve normale? Eller er de uden for den tilfældige variation? Hvad betyder statistisk usikkerhed? Hvordan defineres og måles risiko? Biostatistik kan også bruges til at lave forudsigelser (modeller) for forekomst og udfald  af sygdom, f.eks gammelmands-sukkersyge, hvor samspillet imellem glukose og insulin beskrives. Sundhedsinformatik beskæftiger sig bl.a. med formidling ved brug af elektroniske hjælpemidler. Emner i øvrigt: IT i uddannelse og læring. Der vil blive opsat computere med eksempler på programmer, der benyttes i uddannelsen af læger og lægestuderende. Interaktion og visualisering med digitalt video. Et virtuelt mikroskop på CD. Der vil være mulighed for at teste programmer på stedet.
Arrangør Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Institut for Biostatistik, Medicinsk Informatik, Retsmedicinsk Institut

Titel

Har vi brug for en ny kommunalreform?

Tid 13.00-13.45
Sted Bygning 333, Lokale 101
Form Forelæsning
Medvirkende Lektor Jens Blom-Hansen
Kort beskrivelse Har vi brug for en ny kommunalreform?
Kommunerne på Bornholm, Langeland og Ærø lægger sig sammen. Mange andre steder i landet overvejer man det samme. På centralt niveau har regeringen nedsat Strukturkommissionen, som skal se på, om der er behov for en ny kommunalreform. Det ligger i kortene, at kommunerne skal gøres større, og at amterne skal sammenlægges til regioner eller helt nedlægges. Men har vi brug for større kommunale enheder? Hvad vindes herved - hvad tabes? Forelæsningen vil redegøre for, hvad samfundsvidenskaberne kan bidrage med til dette spørgsmål.
Arrangør Institut for Statskundskab

Titel

Irak-krigen og verdenssamfundets fremtid

Tid 14.00
Sted Bygning 333, Lokale 101
Form Forelæsning
Medvirkende Lektor Tonny Brems Knudsen
Kort beskrivelse Irak-krigen og verdenssamfundets fremtid.
Arrangør Institut for Statskundskab

Titel

Forbrugerretlige emner i tiden (f.eks. handel på internet)

Tid 13.00-15.00
Sted Bygning 340, Auditorium 455, Juridisk Institut
Form Forelæsning
Medvirkende Anne-Dorte Bruun Nielsen
Kort beskrivelse Der indledes med en forelæsning af ca. en times varighed om den nyeste udvikling inden for forbrugerretten: De nye regler vedrørende "almindelige" køb og en oversigt over, hvad der gælder, når man handler over internettet. Herefter vil der blive mulighed for at stille spørgsmål.
Arrangør Juridisk Institut

Titel

Bogtårnet v/ Langelandsgade og Nordre Ringgade

Tid 13.00-17.00
Sted Bygning 360, Statsbiblioteket
Form Guidede ture i Bogtårnet
Medvirkende Statsbibliotekets ansatte
Kort beskrivelse Se universitetsområdet og resten af Århus fra toppen af Bogtårnet.
Arrangør Statsbiblioteket

Titel

Stand up-historier

Tid 13.00-17.00
Sted Amfiteatret ved bygning 414 (godt vejr!) eller bygning 410, lokale 247 (skidt vejr!).
Form Foredrag
Medvirkende Diverse medarbejdere
Kort beskrivelse Medarbejdere ved Institut for Historie og Områdestudier stiller sig op på skift i 15 minutter ad gangen og fortæller en interessant og/eller morsom historie fra deres arbejdsområde.
Arrangør Institut for Historie og Områdestudier

Titel

Origami og kalligrafi

Tid 13.00-14.00
Sted Bygning 410, lokale 138
Form Workshop, præsentation og quiz
Medvirkende Medarbejdere og studerende fra Østasiatisk Afdeling
Kort beskrivelse Origami (japansk papirfoldekunst): Deltagere kan lære at folde dyr og blomster. Desuden kan besøgende få deres navne skrevet med kinesiske og/eller japanske tegn. Den kinesiske skrift introduceres med et kort foredrag.
Arrangør Østasiatisk Afdeling ved Institut for Historie og Områdestudier

Titel

Yi Jing (I Ching)

Tid 14.00-15.00
Sted Bygning 410, lokale 138
Form Workshop, præsentation og quiz
Medvirkende Medarbejdere og studerende fra Østasiatisk Afdeling
Kort beskrivelse Spørg den gamle kinesiske spådomsbog Yi Jing til råds om fremtiden.
Arrangør Østasiatisk Afdeling ved Institut for Historie og Områdestudier

Titel

Kimonopåklædning

Tid 15.00-16.00
Sted Bygning 410, lokale 138
Form Workshop, præsentation og quiz
Medvirkende Medarbejdere og studerende fra Østasiatisk Afdeling
Kort beskrivelse Oplev, hvordan det er at være klædt i en kimono.
Arrangør Østasiatisk Afdeling ved Institut for Historie og Områdestudier

Titel

Quiz for børn og voksne

Tid 16.00-17.00
Sted Bygning 410, lokale 138
Form Workshop, præsentation og quiz
Medvirkende Medarbejdere og studerende fra Østasiatisk Afdeling
Kort beskrivelse Quiz med spørgsmål om Kina og Japan til børn efterfulgt af en quiz tilrettelagt for voksne.
Arrangør Østasiatisk Afdeling ved Institut for Historie og Områdestudier

Titel

Åbent hus på filosofi

Tid 13.15-14.30
Sted Bygning 412, Lokale 329
Form Forelæsning og diskussion
Medvirkende Hans Fink
Kort beskrivelse Hvad er etik? Alle snakker vi om etik, men hvad er det egentlig, vi snakker om? Filosofiske overvejelser til eftertanke.
Arrangør Institut for Filosofi

Titel

Spørg Institut for Historie og Områdestudier

Tid 13.00-17.00
Sted Bygning 412, lokale 229
Form Dialog og diskussion
Medvirkende Diverse medarbejdere
Kort beskrivelse Et panel af medarbejdere ved instituttet besvarer korte spørgsmål fra forbipasserende om Kina, Japan, Indien, Rusland, Øst- og Vesteuropa, Danmark, Grønland og Færøerne.
Arrangør Institut for Historie og Områdestudier

Titel

Koncert med Det Jyske Musikkonservatoriums orkester

Tid 15.00-ca. 16.00
Sted Bygning 412, Aulaen, Nordre Ringgade
Form Koncert
Medvirkende Det Jyske Musikkonservatoriums orkester. Solist: Sylvia Viertel.
Kort beskrivelse Det Jyske Musikkonservatoriums jubilæumsgave til universitetet: Konservatoriets orkester spiller "Årstiderne" af Antonio Vivaldi. Dørene lukkes præcis kl. 15.00.
Arrangør Det Jyske Musikkonservatorium

Titel

Åbne døre på Antikmuseet - gratis adgang

Tid 13.00-17.00
Sted Bygning 413, Antikmuseet, Nordre Ringgade
Form Udstilling
Kort beskrivelse Antikmuseet rummer i dag op imod 4000 oldsager, en af Nordens betydeligste møntsamlinger og over 500 gipsafstøbninger. Genstande fra Grækenland og Italien udgør det geografiske tyngdepunkt. Men samlingen rummer også fund fra Den nære Orient og Ægypten - bl.a. en mumie. Museet omfatter to udstillingssale og har et areal på 1.200 kvadratmeter.
Arrangør Antikmuseet

Titel

Sådan bor man på Parkkollegierne

Tid 13.00-17.00
Sted Bygning 420, Indgangen til Studenternes Hus, Stakladen og Stakbogladen fra Nordre Ringgade
Form Udstilling
Kort beskrivelse Udstilling af 40 fotografier taget i september/oktober 2002 på Parkkollegierne i Universitetsparken. Billederne viser 40 forskellige indretninger af værelserne på kollegierne. Billederne er et resultat af et samarbejde mellem fotograf Andrei Tarakanov Erichsen og initivativtager Roger Christensen.
Arrangør Informationskontoret

Titel

Etik: K.E. Løgstrup og Johs. Sløk

Tid 13.00-14.30
Sted Bygning 440, Det Teologiske Fakultet, Tåsingegade 3
Form Forelæsning og efterfølgende rundvisning i Løgstrup Arkivet
Medvirkende Professor Svend Andersen, lektor Niels Grønkjær, lektor Kees Niekerk
Kort beskrivelse Professorerne K.E. Løgstrup (1905-1981) og Johannes Sløk (1916-2001) er to af 'Århusteologerne', som har været med til at tegne Det Teologiske Fakultets profil. De havde begge etik og religionsfilosofi som deres fagområde. Arrangementet vil introducere og give lejlighed til at diskutere disse teologers etik. Desuden vil der være en rundvisning i Løgstrup Arkivet, som bl.a. rummer K.E. Løgstrups publicerede værker, kopier af hans efterladte manuskripter samt den forskningsrelevante del af K.E. og Rosemarie Løgstrups bogsamling.
Arrangør Det Teologiske Fakultet

Titel

Grundtvigcentret og dets samlinger

Tid 14:00-14:45
Sted Bygning 440, Det Teologiske Fakultet, Tåsingegade 3
Form Rundvisning/foredrag med præsentation af igangværende forskning
Medvirkende Diverse medarbejdere
Kort beskrivelse Orientering om udgivelse af Grundtvigs håndskrevne prædikener, oversættelse af Grundtvig til engelsk og om internationale bidrag til Grundtvig-forskningen
Arrangør Institut for Kirkekundskab

Titel

Spørg Århus: Om religion, om gud og alt mellem himmel og jord

Tid 15.15-16.30
Sted Bygning 440, Det Teologiske Fakultet, Tåsingegade 3
Form Spørgsmål til panelet
Medvirkende Diverse medarbejdere
Kort beskrivelse Ved Det Teologiske Fakultet studeres alle aspekter af den teologiske og religiøse udvikling. Netop nu arbejdes der bl.a. på en større undersøgelse om religion i Århus. Kom og spørg!
Arrangør Det Teologiske Fakultet

Titel

Biblioteket i fremtidens uddannelses- og forskningsverden

Tid 13.00-13:45
Sted Bygning 440, Biblioteket, (Stueetagen), Det Teologiske Fakultet
Form Introduktion og rundvisning
Medvirkende Diverse medarbejdere
Kort beskrivelse Det Teologiske Fakultet har det største bibliotek i Danmark for teologi og religionsvidenskab. Se biblioteket og hør, hvordan det indgår i forbindelse med uddannelse og forskning.
Arrangør Teologisk bibliotek

Titel

Nye fund af middelalderkilder på internettet

Tid 13:00-13:45
Sted Bygn. 442, Aud. 1, Det Teologiske Fakultet, Tåsingegade 3
Form Demonstration
Medvirkende Lektor, dr.theol. Knud Ottosen
Kort beskrivelse Som omslag på adskillige af vore lensregnskaber sidder der blade fra middelalderlige håndskrifter. Mange af disse er fra liturgiske bøger. Det er lykkedes at godtgøre, at adskillige er fra bøger, som har været brugt i danske kirker og klostre. Det har man ikke vidst før. Et udvalg af disse fragmenter bliver udgivet på hjemmesiden www.liturgy.dk, som også har en række Internet-film, der indfører i emnet. Hvor der er noder i kilderne, er disse renskrevet og indsunget, så man kan høre, hvordan det har lydt. Der er tale om en meget avanceret brug at Internettet.
Arrangør Institut for Kirkekundskab

Titel

Fra hospital til fakultet - med kunsten

Tid 14:00-14:45
Sted Bygning 440, Foyeren, Det Teologiske Fakultet, Tåsingegade 3
Form Kort forelæsning med efterfølgende rundvisning
Medvirkende Lektor, lic.theol, Carsten Bach-Nielsen
Kort beskrivelse Introduktion til C.F Møllers bygninger og deres ombygning samt en rundgang til de moderne kunstværker på Det Teologiske Fakultet.
Arrangør Institut for Kirkekundskab

Titel

Dansk kommentar til Davids salmer

Tid 14:00-14:45
Sted Bygn. 442, Aud. 1, Det Teologiske Fakultet, Tåsingegade 3
Medvirkende Lektor Else Holt
Form Forelæsning
Kort beskrivelse Præsentation af forskningen bag den kommentar som instituttets medarbejdere udgav i 2002: Salmernes Bog læst som bog i GT, i nytestamentlig sammenhæng og som et led i den danske kirkes gudstjeneste i historie og nutid.
Arrangør Institut for Gammel- og Ny Testamente

Titel

Åbne døre i Nobelparken

Tid 13.00-17.00
Sted Bygning 451, Nobelparkens kantine og 1. sal
Medvirkende Forskellige studentergrupper og flere ansatte

Kort beskrivelse

 
  • Åbningsceremoni ved pyramiden mellem bygning 461-463.
  • Bogudstilling - publikationer fra de deltagende institutter. Udstilling om Engelsk Instituts historie. Udstilling om frankofoni. Arkitektur i Irland.
  • Forskellige former for optræden, teater, dans, musik: Die Deutschländerwürstchen (Tysk musik: Fra schlager til alperomantik). Sambaoptog. Argentinsk tango. "Oversættelseskoncert". Jacques Brel v. musikgruppen Faune.
  • Multimedieshow: Saint-John Perse + George Braque + Olivier Messiaen.
  • Præsentationer af litterære nobelpris-modtagere fra de sprogområder, der er repræsenteret ved Institut for Sprog, Litteratur og Kultur, samt udstilling af vigtige titler.
  • Stand-up lingvistik (se sprogforskere på slap line).
  • Foredrag v. ansatte på institutterne: Holberg med små prøver ved skuespillere. Maya, matematik og astronomi. Renæssance.
 
Yderligere info Se endeligt program
Arrangør Institut for Sprog, Litteratur og Kultur

Titel

Interaktive computerfremvisninger

Tid 13.00-17.00
Sted Bygning 451, Nobelparken, lokale 316
Form Interaktiv udstilling
Kort beskrivelse Dette arrangement indeholder en række interaktive computerfremvisninger, der illustrer følgende: Verdenskort med et udvalg af sprog, markerede så der kan klikkes på dem, hvorpå man hører en sætning på det valgte sprog; talesynteseprogrammer (der kan benyttes til at syntetisere dansk tale fra keybord input); nogle interessante illustrationer af fænomener, der er relaterede til sproglig perception; nogle interessante illustrationer af anvendelse af lingvistik eksempelvis i taleterapi. Der vil også være nogle prøveproblemer for deltagerne at forsøge at løse.
Arrangør Institut for Lingvistik

Titel

Illustrative postere

Tid 13.00-17.00
Sted Bygning 451, Nobelparken, lokale 316
Form Udstilling
Kort beskrivelse Disse plakattavler vil udvide de interaktive computerfremvisninger med materiale, der ikke egner sig så godt til det format. Bl.a. vil de repræsentere faktuelle oplysninger om Verdens sprog og særligt interessante aspekter af vores forskningsprojekter.
Arrangør Institut for Lingvistik

Titel

Vort vidunderlige sprog

Tid 14.00-14.20
Sted Bygning 451, Nobelparken, lokale 314
Form Forelæsning
Medvirkende Lektor Hans Arndt
Kort beskrivelse Sprog med fynd og klem, kunne jeg også have kaldt foredraget. Eller vores fantastiske sprogevne. Det, der fascinerer mig, er sprogets utrolige føjelighed. Vi kan bruge det til uendelig mange formål - til at fortælle og forordne, til at overtale og underforstå, til at lege og logre. Vi ænser det knap til daglig. Meningen med dette foredrag er for en kort stund at ænse sproget.
Arrangør Institut for Lingvistik

Titel

Sproglige verdensrekorder

Tid 14.40-15.00
Sted Bygning 451, Nobelparken, lokale 316
Form Forelæsning
Medvirkende Lektor Peter Bakker
Kort beskrivelse Hvilken sproglyd er den mest sjældne på jorden? Hvor mange ord har Hadza-sproget til døde zebraer? Hvor taler man med kroppen, og hvor fløjter man? Hvor taler alle sammen mindst seks sprog? Disse og mange andre spørgsmål gennemgås i mit foredrag.
Arrangør Institut for Lingvistik

Titel

Verdens sprog

Tid 16.00-16.20
Sted Bygning 451, Nobelparken, lokale 316
Form Lecture (in English)
Medvirkende Professor Bill McGregor
Kort beskrivelse This lecture will give an overview of the linguistic diversity of the world, indicating the number of languages presently spoken, how they are related to one another; an idea will be given of the range of numbers of speakers the languages have, from highly endangered languages (with one or two speakers) to "global" languages (with hundreds of millions of speakers). Some comments will also be made on how the present situation came about, and some predictions about the future.
Arrangør Institut for Lingvistik

Titel

Forskningsaktiviteter inden for naturvidenskaben

Tid 13.00, 14.00, 15.00 og 16.00
Sted Bygning 530, Vandrehallen, Institut for Matematiske Fag, Ny Munkegade
Form Rundvisninger, demonstrationer, foredrag, laboratoriebesøg

Kort beskrivelse

 
  • Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? (kl. 13 og 15)
  • Hvorfor er kvantecomputeren fremtidens supercomputer? (kl. 14 og 16)
  • Hvad sætter grænserne for vores præstationsevne ved muskelarbejde? (kl. 13 og 15)
  • ASTRID - Danmarks største accelerator (kl. 14, 15 og 16)
  • Fra Århus til Mars: hvor går grænserne for liv? (kl. 13 og 15)
  • Fra fisk til landdyr: hvirveldyrenes tilpasning til livet på land (kl. 14 og 16)
  • Hvordan bruges matematik i moderne hospitalsscannere (kl. 13 og 15)
  • Nanoteknologi (kl. 14 og 16)
  • Privatlivets fred på internettet - utopi eller mulighed? (kl. 13 og 15)
  • Jagten på  nye  planeter omkring andre stjerner (kl. 15 og 16)
  • Hvornår døde Grauballemanden? Kulstof-14 datering med tandemaccelerator. (kl. 14 og 16)
  • Hvad kan vi bruge kortlægningen af den menneskelige arvemasse til? (kl. 13 og 15)
  • Hvilke udfordringer står vi overfor med den moderne bioteknologi? (kl. 14 og 16)
  • En galopperende gletscher på Disko, Grønland - hvad skete der? (kl. 13 og 15)

Mødestedet for alle arrangementer er Institut for Matematiske Fag, Ny Munkegade, bygning 530, 8000 Århus C - Vandrehallen. Herfra guides du ud til de forskellige aktiviteter.

Yderligere info Se program
Arrangør Det Naturvidenskabelige Fakultet

Titel

Asiatisk inspiration i kunsten - fire forelæsninger og en workshop

Tid 13.00-17.00
Sted Bygning 585, Store sal på Kasernen, Langelandsgade 139
Form Fire forelæsninger og en workshop. Institut for Æstetiske fag er kendetegnet ved, at vi både arbejder teoretisk og praktisk med kunst. Dette arrangement giver smagsprøver på begge dele.
Medvirkende Diverse medarbejdere
Kort beskrivelse Program: 13.00-13.30 Lotte Nørgaard Sørensen: "Asiatiske billeder i europæisk kunsthistorie. 13.45-14.30 Erling Kullberg: "Med Gong og trommer. Balinesisk gamalan og Per Nørgaard". 14.30-15.30 Musikalsk workshop v. Jens Johansen. "I Østen stiger solen op". 15.45-16.15 Sidse Laugesen: "Import eller fornyelse - poesi i Kina efter Mao". 16.30-17.00 Erik Exe Christoffersen: "Asiatisk teaters indflydelse på moderne teater".
Arrangør Institut for Æstetiske Fag

Titel

Rundvisning på Odontologisk Institut

Tid 13.00-17.00
Sted Bygning 610, Odontologisk Institut, Vennelyst Boulevard 9
Form Rundvisninger
Medvirkende Diverse
Kort beskrivelse Tandlægeskolen er åben for publikum med rundvisning på forskellige afdelinger. Der vil være mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige tandlægediscipliner.
Arrangør Odontologisk Institut

Titel

Åbne døre i Væksthusene - gratis adgang

Tid 13.00-17.00
Sted Botanisk Have, Møllevejen 10, Århus C
Form Udstilling
Kort beskrivelse Væksthusene består af i alt fem forskelllige huse, hvor planter fra områder med middelhavsklima, subtropiske ørkner, tropiske bjergskove, tropisk monsunklima og tropisk regnskov bliver dyrket. Husene dækker et areal på 2000 kvadratmeter. Det største hus, Palmehuset, er på 1000 kvadratmeter og er 13 meter højt. Formålet med Væksthusene er at give publikum et indblik i planteverdenens mangfoldighed, dens formrigdom, og planternes tilpasninger til de naturlige omgivelser og deres samspil med bestøverne.
Arrangør Væksthusene

Titel

De jyske dialekter

Tid 13.00-14.45 og 15.15-17.00
Sted Jysk Ordbog, Niels Juels Gade 84, 1. sal, blok 2.113, lokale 250, Århus N
Form Rundvisning i den jyske ordbog og dialekt-quiz
Medvirkende Viggo Sørensen
Kort beskrivelse Omvisning i samlingerne. Orientering om Jysk Ordbogs historie og redaktionsprincipper. Demonstration af ordbogens publicering via internettet. Afsluttende dialekt-quiz.
Arrangør Institut for Jysk Sprog- og Kulturforskning

Titel

Omsorg som samarbejde

Tid 13.30-16.30
Sted Psykologisk Instituts Center for Systemudvikling, Katrinebjergvej 89G, Århus N
Form Plancheudstilling, foredrag, diskussion
Medvirkende Lektor Søren Willert, erhvervspsykolog Mette Møller
Kort beskrivelse 13.30-14.30: Plancheudstilling, 14.30-15.30: Foredrag, 15.30-16.30: Diskussion. Målgruppen er pårørende til og pædagoger for svært mentalt udviklingshæmmede. Arrangementet præsenterer og inviterer til debat på baggrund af et forskningsprojekt, hvor pædagoger fra bosteder for mentalt udviklingshæmmede ved hjælp af video-optagelser og i samspil med forskerne har arbejdet med at undersøge og videreudvikle den praktiske samarbejdsrelation mellem sig selv og deres brugere.
Arrangør Psykologisk Institut

Titel

Demonstration af anvendelse af IT i forskellige dagligdags sammenhænge, samt konkrete illustrationer af IT´s betydning

Tid 13.00-17.00
Sted IT-Parken, Åbogade 34, Århus N
Form Demonstrationer
Medvirkende Studerende og medarbejdere
Kort beskrivelse Studerende og medarbejdere ved Informationsvidenskab og Multimedieuddannelsen vil demonstrere og vise, hvad IT betyder i forskellige konkrete sammenhænge, og nogle af disse vil også tilbyde afprøvning af de seneste versioner af produktet, f.eks.: Det Virtuelle Parlament, hvordan kan man bruge en 3D-virtuel simulation af et parlament til at lære studerende om demokrati og parlamentarisme? Prøv en prototype af systemet! Nye musikalske interfaces, en installation, som de besøgende kan prøve, hvor man via 3 sensorer skal styre tre musikalske parametre. Brætspil, hvordan kan man designe interaktive brætspil med anvendelse af IT? Prøv en prototype af systemet! IT og Kirken, har IT noget at byder på i forbindelse med søndagens gudstjenester i danske kirker? Hør om en anderledes gudstjeneste! Lego-klodser kender vi alle, kan IT tilbyde et nyt fænomen, intelligente lego-klodser, og hvordan tager de sig i givet fald ud? Forestillingen om fortiden: IT anvendes tit til at lave fremtidsscenarier, men faktisk er det lige så usikkert at sige noget om, hvordan livet var f.eks. i jernalderen. Hvordan kan IT bruges til at lave konkrete illustrationer af livet i fortiden?
Arrangør Institut for Informations- og Medievidenskab

Titel

World Wide Web som vidensarkiv

Tid 13.15-14.00
Sted IT-Parken, Åbogade 34, Århus N
Form Foredrag
Medvirkende Amanuensis Rune Dalgaard
Kort beskrivelse Mediehistorien kan betragtes som en serie af "medie-revolutioner" i forhold til vores muligheder for lagring og adgang til viden. Man taler i den henseende om mundtlige, skriftlige, typografiske, elektroniske og digitale kulturer. Overgangen fra mundtlig til skriftlig overlevering af viden betød for eksempel, at en kulturs sproglige viden ikke længere var bundet alene til hukommelsen, men kunne lagres i eksterne objekter som lertavler, papyrusruller og pergament. Siden kom opfindelsen af bogtrykket, der fik enorm betydning for udbredelsen og adgangen til tekster. Det er derfor naturligt at spørge, hvilken betydning internettet og særligt world wide web er ved at få for lagring og adgang til viden. Nettet fungerer i dag blandt andet som et globalt netværk af arkiver med dokumenter, billeder og andre materialer. Det helt afgørende problem synes at være navigation og selektion i den uoverskuelige mængde af information,  nettet tilbyder. Der er derfor god grund til at se nærmere på nettet som en ny form for vidensarkiv - hvordan organiseres viden, og under hvilke betingelser foregår navigation i dette vidensarkiv?
Arrangør Institut for Informations- og Medievidenskab

Titel

Hvad fortæller lyden? - om lyden som kulturbærer

Tid 14.15-15.00
Sted IT-Parken, Åbogade 34, Århus N
Form Foredrag
Medvirkende Adjunkt Morten Breinbjerg
Kort beskrivelse Oplægget vil belyse, hvordan lyden er et vigtigt element i vores kulturelle selvforståelse. Lyden er lyd af hændelser og objekter i vores omgivelser og tegner et billede af den kultur, den optræder i. Derfor burde vi overveje at frede og bevare bestemte lyde/lydkilder på samme måde, som vi bevarer huse og freder naturområder. F.eks. mistede Århus lyden af sit tågehorn i 1999 til trods for, at den var et væsentligt lydligt element i bybilledet og et lydtegn, der var med til at angive Århus som en havneby.
Arrangør Institut for Informations- og Medievidenskab

Titel

Elektronisk medicin-ordination som dagligt arbejde - et feltstudium af socio-tekniske forandringer på en afdeling

Tid 15.15-16.00
Sted IT-Parken, Åbogade 34, Århus N
Form Foredrag
Medvirkende Lektor Finn Olesen
Kort beskrivelse Hvordan foregår indførelsen af ny teknologi i dagligt arbejde på en hospitalsafdeling, og hvordan skal man forstå processen? Som effektivisering af eksisterende arbejde, som faglig kompetenceforskydning eller som organisatorisk forandring, eller noget helt fjerde? I foredraget præsenteres en del af det empiriske materiale, Randi Markussen og jeg indsamlede gennem fem måneder, mens vi observerede indarbejdelsen af et medicin-ordinationsmodul på en hospitalsafdeling. Vægten vil blive lagt på de mangfoldige handlingsdimensioner, der opstår og udvikler sig i tilknytning til arbejdet med at få det elektroniske ordinationsmodul gjort til et nyttigt værktøj på en hospitalsafdeling. Om det er mennesker eller ting, der står i handlingsrollen, er ikke altid afgørende for den videre håndtering af medicinen. I den forbindelse vil foredraget fokusere på de dynamiske forskydninger i feltet mellem materialitet og tekstlighed,  som var afgørende for, at det nye modul kunne komme til at fremstå som en mere sikker, forbedret form for medicinhåndtering.
Arrangør Institut for Informations- og Medievidenskab

Titel

Hvad betyder IT for undervisningen?

Tid 16.15-17.00
Sted IT-Parken, Åbogade 34, Århus N
Form Foredrag
Medvirkende Lektor Jørgen Bang og lektor Arne Kjær
Kort beskrivelse Det skorter ikke på forudsigelser i forhold til, hvad IT kan betyde for undervisningen, og nogle politikere ser allerede, at der kan spares på bygninger, fordi de studerende kan blive hjemme og blive undervist der. Men hvad kan vi egentlig sige om betydningen af IT i undervisningen? Bliver der færre timer? Bliver der mindre personlig kontakt, bliver undervisningen mere individuel, bliver der mere tid til vejledning af den enkelte studerende?
Arrangør Institut for Informations- og Medievidenskab

Titel

3D-visualisering

Tid 13.00-17.00
Sted CAVI, Åbogade 34D, Århus N
Form Demonstration af forsknings- og undervisningsfaciliteter
Kort beskrivelse I CAVI, Center for Avanceret Visualisering og Interaktion, kan der opleves 3D-visualiseringer i panoramaet og i det virtuelle studie. Panoramaet er et storskærmsdisplay på 11x3 meter, hvor man kan opleve 3D-grafik. I panoramaet vises et bredt spektrum af projekter inden for blandt andet arkitektur, medicinsk visualisering og 3D-film. I det virtuelle studie vil det blive demonstreret, hvordan man producerer video, hvor digitale verdener blandes med den fysiske virkelighed. Her afdækkes hemmelighederne bag en produktionsform, hvor grænsen mellem det virkelige og det virtuelle bliver stadig vanskeligere at identificere. Se i øvrigt www.CAVI.dk
Arrangør CAVI, Center for Avanceret Visualisering og Interaktion

Titel

Psyke, kræft og kræftbehandling - videnskabelige undersøgelser af sammenhænge mellem psykosociale faktorer og kræft

Tid 13.00-16.00
Sted Konferencerummet, Psykologisk Institut, Asylvej 4, Risskov
Form Forelæsning - sammensat af 15 min. pr. oplægsholder
Medvirkende Bobby Zachariae og andre medarbejdere ved Psykoonkologisk Forskningsenhed
Kort beskrivelse Forelæsningen består af indlæg fra forskellige oplægsholdere, der giver et overblik over den nuværende viden om emner som: psykologiske faktorers betydning for overlevelse ved kræftsygdom, livskvalitet og eksistentielle temaer hos kræftpatienter, effekten af psykologiske behandlingsformer ved kræftsygdom og bivirkninger efter kræftbehandling, sammenhængen mellem fortrængning af følelser og kræft.
Arrangør Psykoonkologisk Forskningsenhed, Psykologisk Institut

Titel

Psykosocialt arbejdsmiljø og stress

Tid 13.00-15.00
Sted Auditoriet, Psykologisk Institut, Asylvej 4, Risskov
Form Forelæsning
Medvirkende Mogens Agervold m.fl.
Kort beskrivelse Stress, udbrændthed, mobning, psykosocialt arbejdsmiljø er alle ord, der i disse år ofte optræder i aviser, radio og tv. Men hvad dækker de, og hvor udbredte er disse problemer?
Arrangør Psykologisk Institut

Titel

Ifugao: Hovedjægere og risbønder

Tid 13.45-14.30
Sted Auditorium 1, Moesgård
Form Foredrag med fremvisning af etnografiske samlinger samt film
Medvirkende Lektor Lars Kjærholm
Kort beskrivelse Foredrag og film om det lille bjergfolk Ifugao, som lever i det nordlige Luzon, Filippinerne. Ved antropolog Lars Kjærholm, som har studeret Ifugaoerne og deres kultur og samfund igennem en årrække. Der vises genstande, som er indsamlet af bl.a. Lars Kjærholm i Ifugao, og som nu findes i magasinet på Moesgård Museum, og som man ellers ikke vil kunne se på museet.
Arrangør Institut for Forhistorisk Arkæologi, Middelalderarkæologi, Etnografi og Socialantropologi

Titel

Kvindedragter fra Mellemøsten

Tid 13.00-13.45
Sted Auditorium 1, Moesgård, Højbjerg
Form Foredrag med fremvisning af etnografiske samlinger
Medvirkende Lektor Bodil Selmer
Kort beskrivelse At tøj kan beskytte mod vejr og vind, siger sig selv. Men pålædning har mange andre anvendelser og betydninger, f.eks. som udsmykning og som en måde, hvorpå individuel og kulturel identitet kan udtrykkes. I Mellemøsten har kvinder traditionelt båret skjulende udedragter og undertiden også egentlige ansigtsslør. Forelæsningen ser på de kulturelle, sociale og religiøse sammenhænge, denne påklædning indgår i. Udvalgte dragter fra Etnografisk Afdelings righoldige samlinger fra Mellemøsten vil blive vist frem.
Arrangør Institut for Forhistorisk Arkæologi, Middelalderarkæologi, Etnografi og Socialantropologi

Titel

Dødekult i yngre stenalder

Tid 14.45-15.15
Sted Foredragssalen, Moesgård, Højbjerg
Form Forelæsning og fremvisning om temaet "Religion og ritual i forskellige samfund"
Medvirkende Lektor Torsten Madsen
Kort beskrivelse Forholdet til døden og måden, de døde opfattes og behandles på, kan antage mange forskellige former. Det gælder i nutidens globale kulturelle kludetæppe, og det gælder tilbage gennem vores egen fortid. Et eksempel på det sidste, hvor dødebehandlingen fremtræder meget anderledes og fremmed for os, finder vi i bondestenalderen for ca. 5000 år siden.
Arrangør Institut for Forhistorisk Arkæologi, Middelalderarkæologi, Etnografi og Socialantropologi

Titel

Bed og arbejd - livet i østjyske klostre i middelalderen

Tid 15.15-15.45
Sted Foredragssalen, Moesgård, Højbjerg
Form Forelæsning og fremvisning om temaet "Religion og ritual i forskellige samfund"
Medvirkende Lektor Hans Krongaard Kristensen
Kort beskrivelse Forelæsningen vil med udgangspunkt i de mange middelalderlige klostre i Østjylland give et indtryk af livet, som det formede sig med gudstjeneste og daglige gøremål.
Arrangør Institut for Forhistorisk Arkæologi, Middelalderarkæologi, Etnografi og Socialantropologi

Titel

Traditionel religion og overgang til kristendom blandt Koma i Nordnigeria

Tid 16.00-16.30
Sted Foredragssalen, Moesgård, Højbjerg
Form Forelæsning og fremvisning om temaet "Religion og ritual i forskellige samfund"
Medvirkende Lektor Bjarke Paarup
Kort beskrivelse Foredraget vil kort gennemgå centrale aspekter af den traditionelle religion hos Koma i Nordnigeria samt beskrive de sociale processer, der skaber overgangen til kristendom.
Arrangør Institut for Forhistorisk Arkæologi, Middelalderarkæologi, Etnografi og Socialantropologi

Titel

Baggrunden for en rekonstruktion

Tid 16.30-17.00
Sted Ved stavkirken, Moesgård, Højbjerg
Form Fremvisning af stavkirken
Medvirkende Museumsinspektør Jens Jeppesen
Kort beskrivelse I vikingetiden blev kristendommen officielt indført i Danmark, og over hele landet byggede man trækirker, der allerede i 1100-årene blev afløst af stenkirker. Ingen af de oprindelige trækirker er bevaret, men under den nuværende Hørning Kirke ved Randers er påvist spor af en sådan. Fundet omfatter også et bevaret tømmerstykke fra trækirken. På den baggrund er der på Moesgård bygget en rekonstruktion. Også fund fra det øvrige Sydskandinavien indgår i Moesgårds bud på, hvordan vikingetidens stavkirker har set ud.
Arrangør Institut for Forhistorisk Arkæologi, Middelalderarkæologi, Etnografi og Socialantropologi

Titel

Åbne døre på Orion Planetarium - gratis adgang

Tid 13.00-17.00
Sted Orion Planetarium, Søvej 36, Jels
6630 Rødding
Form Udstilling og forestillinger
Kort beskrivelse På Orion Planetarium kan du gå på opdagelse i universet, trygt tilbagelænet i en behagelig planetariestol. Planetariets multimedie-forestillinger kombinerer videoklip og lysbilleder fra 24 diasapparater med stjerneprojektioner fra den specielle Skymaster-stjerneprojektor. Det avancerede 6-kanals lydsystem fuldender oplevelsen. Ud over stjernekuplen hører der til Orion Planetarium en mængde andre faciliteter, der gør det muligt at tilbringe timer med spændende aktiviteter. Orion Planetarium er Aarhus Universitets naturvidenskabelige "forpost" i det sønderjyske.
Arrangør Orion Planetarium
   

Tilbage til jubilæumsprogrammet