Oktober 2012

Månedens billede (84)

Foto A.E. Andersen. Originalfoto hos Universitetshistorisk Udvalg.

Til venstre ses i baggrunden lidt af det vindue i første universitetsbygnings vestside, som endnu et par år frem havde status som Danmarks største.

I begyndelsen af efterårssemestret 1942 aflagde Billed-Bladet besøg på Aarhus Universitet, der dengang havde 913 studerende, hvoraf 723 var mandlige og 190 kvindelige. 

Fotografen kom vidt omkring, og der blev taget billeder både indendørs og udendørs, i auditorier og på laboratorier, i kollegierne og i parken samt i kontorer og korridorer, og dagligdags situationer blev foreviget.

Hele herligheden blev præsenteret for bladets læsere over ikke færre end 8 sider, da Billed-Bladet nr. 40 udkom den 6. oktober 1942. Bladet - der var nået til sin 5. årgang - var ret grundig i sine billedtekster, men ved et enkelt oplyses der intet om den afbildedes identitet, fordi den skrivende medarbejder tilsyneladende var blevet ramt af en poetisk raptus (se billedtekst i udklippet herunder).note

Så den afbildedes identitet har vi erkyndiget os om via en af hendes samtidige i Universitetshistorisk Udvalgs net af meddelere. Der er tale om den 20-årige litteraturstuderende Inger Margrethe Weis Carsted, som i 1946 blev gift med en fagfælle og fik efternavnet Schultz. Hun blev født i 1922 og døde i 2012.

Fra Billed-Bladet nr. 6, 1942.