Marts 2014

Månedens billede (101)

Foto marts 1954 v/ Knud Maack Bisgaard.

Apparatur med tændt cigaret i marts 1954.

På Kemisk Institut ved Aarhus Universitet forskede man allerede i 1950'erne i tobaksrøgens egenskaber: Hvad var de forskellige tobaksformers forbrændingstemperatur, og hvilke stoffer dannedes ved disse temperaturer osv. ?

Det var cand.pharm. Jørgen Lam (1923-2008), der stod for undersøgelserne, og det er nærliggende at antage, at det var resultater af denne forskning, han publicerede året efter i artiklen "Measuring temperature during combustion in cigarettes, cigarillos, cigars, and pipes" (i tidsskriftet Acta Pathologica, vol. 36 (1955)).

Jørgen Lam ved forsøgsopstillingen. Foto Knud Mack Bisgård marts 1954. Klik og forstør.