Februar 2007

Månedens billede (17)

Teologisk Forenings udflugt til Øm Kloster i april 1942. (Ukendt fotograf. Billedet tilhører Universitetshistorisk Udvalg).

Teologisk Forenings udflugt foregik naturligvis på cykel, og som det fremgår, medbragte man madpakke og nød en pilsner til. Fjernest fra kameraet - øverst i billedets midte - sidder tv. docent, dr.phil. Erling Hammershaimb (1904-1994) og professor, dr.theol. Johannes Munck (1904-1965). Erling Hammershaimb var samme år blevet ansat som docent i gammeltestamentlig eksegese, mens Johannes Munck allerede i 1938 var blevet ansat under Det Humanistiske Fakultet som professor i nytestamntlig eksegese - fire år før oprettelsen af Det Teologiske Fakultet. Oprettelsen fandt sted 4. februar 1942.