November 2011

NYT FRA UNIVERSITETSHISTORIEN (76)

November 2011 (1): Månedens billede - lægeløftet underskrives

Månedens billede viser Palle Juul-Jensen i færd med at underskrive lægeløftet i 1957. Fotografiet indgår i en samling af Palle Juul-Jensen-materiale, som netop er tilgået Universitetshistorisk Udvalg.

November 2011 (2): Mediciners "ekskursionsdragt" anno 1971

Til hverdag på universitetet gik amanuensis, dr.med. Ib Andersen normalt i jakkesæt, men ved de obligatoriske studenterekskursioner iførte han sig ofte denne trøje, der var af samme type som den, mange studenter brugte omkring 1971.

November 2011 (3): Kassebøger fra Handelshøjskolen 1942-1951

Fra den tidligere selvstændige institution Handelshøjskolen i Aarhus stammer to nyerhvervede kassebøger.

November 2011 (4): Materiale fra Kollegium 8, stuen

Fra Kollegium 8, Stueetagen, er modtaget køkkenbøger med indklæbede fotografier m.v., og der er samtidig modtaget arkivmateriale vedr. Valgmandsforeningen.

November 2011 (5): Professor P.J. Riis' rejseskrivemaskine

Denne rejseskrivemaskine blev omkring 1940 anskaffet af P.J. Riis, der i 1949 blev første professor i klassisk arkæologi ved Aarhus Universitet. Den er netop blevet overdraget til Universitetshistorisk Udvalgs samling.

November 2011 (6): Ny bog om gamle Aarhus-kirurger

Fhv. overkirurg Finn Hanberg Sørensen har skrevet en interessant bog om kirurgien og kirurgerne på Aarhus Amtssygehus 1880-2004.