Bog om kirurgien på Aarhus Amtssygehus gennem tiderne

 

”Hvor er Fjeldborg? Hent ham!”

*

Finn Hanberg Sørensen: Kirurgerne og kirurgien på Århus Amtssygehus

Udg. af Kirurgisk Afdeling P, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

135 s., illustreret

*

Dr.med. Finn Hanberg Sørensen (f. 1936), overkirurg ved Aarhus Amtssygehus fra 1978 til 2002, har forfattet en såvel interessant som ganske underholdende publikation om Kirurgerne og kirurgien på Århus Amtssygehus.

Bogen er blevet til på opfordring fra Hanberg Sørensens efterfølger som leder af Kirurgisk Afdeling P, professor Søren Laurberg, og anledningen er, at Aarhus Amtssygehus ophørte med at eksistere i 2004 (siden da har navnet på Amtssygehuset været ”Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade”).

Efter en kort redegørelse for sygehussituationen i Aarhus frem til indvielsen af Aarhus Amtssygehus ved Ingerslevs Boulevard i 1880 leveres en spændende fremstilling af de personer – typer! -  som kom til at tegne den amtssygehus-kirurgi, der i de første år – indtil Kommunehospitalets indvielse i 1893 - var identisk med Aarhus-kirurgien, og som i første omgang inkarneredes af Tage Tage-Hansen, som efterfulgtes af sønnen Cai Tage-Hansen i 1920, hvorpå Johannes Fabricius-Møller i 1927 tiltrådte stillingen.

I 1930’erne blev der opført et nyt Amtssygehus nær byens nyanlagte ringgade, og de gamle hospitalsbygninger kom til at danne ramme om Skt. Anna Gades Skole og Kroghs Gades Skole.

Det var således ikke mindst på grundlag af de nye, tidssvarende indrettede og udstyrede lokaler, at den kliniske undervisning af lægevidenskabelige studerende fra det nyoprettede Aarhus Universitet kom i gang fra slutningen af 1930’erne, og skønt Kommunehospitalet på et tidspunkt overhalede Amtssygehuset i størrelse, var sidstnævnte i mange år førende, hvad angår antallet af videnskabelige afhandlinger.

I 1955 afløstes Fabricius-Møller som overkirurg af Povl Holm-Nielsen, i hvis chefperiode der skete en større specialisering med ansættelse af flere kirurgiske overlæger, bl.a. Peder Linnet-Jepsen.

Holm-Nielsen fastholdt gennem mange år, at der ikke blot skulle være morgen-, men også aftenstuegang, og det praktiserede han selv indtil op i 1970’erne, hvor han ”presset af sygeplejerskerne måtte ophøre hermed” (s.52).

Hanberg Sørensen fortæller en række underholdende anekdoter undervejs, fx at narkoseoverlæge Niels Fjeldborgs tilstedeværelse havde en særlig beroligende virkning på overkirurg Povl Holm-Nielsen, når han opererede. Så en gang, hvor Fjeldborg ikke var til stede under en operation, som ikke gik helt efter planen, udbrød Holm-Nielsen: ”Hvor er Fjeldborg? Hent ham!” En sygeplejerske meddelte, at Fjeldborg havde været nødt til at gå i banken, hvortil Holm-Nielsen svarede ”Jeg er ligeglad. Hent ham!” Så ringede man til banken, og kort efter kom Fjeldborg ilende, rettede lidt på operationslampen og genskabte ved sin blotte tilstedeværelse roen på operationsstuen, og operationen gik godt.

En mængde personer har siden repræsenteret kirurgien ved Amtssygehuset, og fremstillingen af disses virke bliver på intet tidspunkt kedelig eller ensformig, heller ikke selv om de fleste ikke-lægevidenskabeligt uddannede læsere nok får behov for at slå et udtryk eller to op i ordbog eller leksikon undervejs.

P.L.


Andre universitetshistorisk relevante bøger