Nye rammer om det universitetshistoriske hovedarkiv

Foto AU Universitetshistorie 22. november 2012.

Midt i december 2012 flytter AU Universitetshistories hovedarkiv fra kælderlokaler i Nobelparken til loftslokaler i bygning 1447 - den tidligere Sahva-bygning (Sahva = Samfundet og Hjemmet for Vanføre).

Flytningen omfatter ca. 400 hyldemeter materiale samt et antal skabe og arkivskabe, hvortil kommer diverse større genstande.

Bygning 1447, der er opført i 1940 sammen med de øvrige dele af Ortopædisk Hospital, har bl.a. rummet Sahvas ortopædskomageri og proteseværksted. Den blev ombygget af Aarhus Universitet i 2000 efter at være blevet overtaget fra det daværende Aarhus Amt.

Før opførelsen af Ortopædisk Hospital var der husvildebarakker på grunden.