Aarhus Universitets segl

Maj 2013

NYT FRA UNIVERSITETSHISTORIEN (94)

Maj 2013 (1): Månedens billede - Humanistisk Samfund oprettet 1933

Med Humanistisk Samfunds oprettelse 22. maj 1933 - for 80 år siden - var der etableret et forum, hvor interne og eksterne humanister og samfundsvidenskabsfolk kunne drøfte - som det hed - "den forskning, hvis genstand er de til mennesket som individ og samfundsfaktor knyttede immaterielle problemer".

Maj 2013 (2): 100 år siden Grethe Hjort blev født

Grethe Hjort kom til verden 25. maj 1913. Efter ansættelser ved bl.a. Cambridge University og University of Melbourne blev hun i 1957 ansat som docent i engelsk ved Aarhus Universitet. Hun blev året efter professor og etablerede det første institutut i Europa for Commonwealth-litteratur.1

Maj 2013 (3): 60 år siden Studenternes Bolighus åbnede

Det var ikke mindst efterkrigstidens stigende antal af gifte studerende, der lå bag oprettelsen af Studenternes Bolighus, hvor de første studerende flyttede ind i denne måned for 60 år siden, dvs. i maj 1953. Der er stadig studenterboliger i huset, men ikke længere udelukkende for studerende ved AU.

Maj 2013 (4): Professor emer. Torben Agersnap død, 90 år

Med Torben Agersnaps død for nylig mistede AU Universitetshistorie en af sine trofaste leverandører af såvel erindringsmateriale som arkivalier. I år 2000 gav han erindringsinterview til Universitetshistorisk Udvalg - bl.a. om bombardementet af Gestapos hovedkvarter i parkkollegierne i 1944 og redningen af C.F. Møller.

Maj 2013 (5): Læs ny artikel i serien AU Retrospektivt

I det nyeste nummer af alumnemagasinet AUgustus kan man læse endnu en artikel med universitetshistorisk emne. Denne gang fortælles der om brugen af repræsentationskapper ved Aarhus Universitet siden 1959.

Maj 2013 (6):  70 år siden tysk litteratur blev opprioriteret

1. maj 1943 blev Erik Lunding ansat som lektor (senere docent og professor), og dermed opprioriteredes den tysksprogede litteratur betydeligt, idet tyskfagets skiftende professorer hidtil havde haft sprog som deres hovedområde. I anledning af 70-året for Lundings ansættelse har vi indført Aarhus Universitets nekrolog over ham i AU Universitetshistories nekrologportal.


Arkiv for Nyt fra Universitetshistorien >             Mærkedage 2013 >