De fysiske rammer om Det økonomiske Institut i årene 1936-1946 blev jævnet med jorden i 2017

1965.
Foto august 1965 v/ Børge Venge. Original i Den Gamle Bys billedsamling
2005.
Foto 9. september 2005 v/ Universitetshistorisk Udvalg
2017.
Foto 28. juni 2017 v/ Hreinn Gudlaugsson

I stueetagen og en del af 1. sal i dette hus på hjørnet af Spanien og Jægergårdsgade indledte Det økonomiske Institut sin virksomhed i efteråret 1936.

Bygningen, der var tegnet af arkitekten Peter Marius Wier og opført omkring 1910, blev stillet til rådighed af direktøren for Aarhus Oliefabrik.

Fra 1939 til 1953 var også Aarhus Universitets Institut for Hygiejne anbragt i bygningen.

Bygningen måtte vige for et erhvervsbyggeri og blev jævnet med jorden i forsommeren 2017.

*****

Fra Det økonomiske og juridiske Fakultet til Aarhus BSS - lidt forhistorie og historie >


Beretning anno 1940/1941 fra instituttet på adressen Spanien 65:

Siden det skulle nævnes på årsberetningsniveau, at "Materialets Bortrydning er afsluttet", må dette forskningsmateriale antages at have fyldt temmelig meget i instituttets få og små lokaler

Senere ministerfrue og mangeårigt medlem af folketinget Grethe Philip (1916-2016) havde påbegyndt det statsvidenskabelige studium ved KU, men fulgte med sin kommende mand, cand.polit. Kjeld Philip til AU, da han i 1937 fik en stilling ved Det økonomiske Institut, og hun kastede sig her over det året forinden oprettede økonomiske studium og blev som første kvinde cand.oecon. i 1941. Se hele fotografiet fra midten af 1940'erne.