Juli 2009

NYT FRA UNIVERSITETSHISTORIEN (49)

Juli 2009 (7): Universitetshistorisk sommerlæsning

Forskningscenter Foulum har netop rundet 25 år, mens de århusianske bloddonorers organisation har eksisteret i 75. Begge jubilæer er blevet markeret med publikationer. Hvis derfor ens hu står til enten jordbrugsforskning eller udviklingen af forholdet mellem en organisation på den ene side og et universitetshospital på den anden, kan disse fremstillinger anbefales. Læs mere om de to publikationer ... 

Juli 2009 (6): Nyerhvervelse: Tjenestesymaskine fra Aarhus Universitets barndom

Universitetshistorisk Udvalg har fået overdraget en gammel tjenestesymaskine, som er dukket op i forbindelse med oprydning på loftet i Aarhus Universitets første bygning fra 1933. Læs mere og se billeder af hele maskinen ... 

Juli 2009 (5): Nyerhvervelse: Bog med seksualoplysende forelæsninger for studerende

Fra titelblad til J. Fabricius-Møllers forelæsninger.

Universitetshistorisk Udvalg har netop fået forærende et eksemplar af J. Fabricius-Møllers universitetsforelæsninger om kønslivet. Det giver anledning til at nævne, at det i år er 75 år siden, at disse seksualoplysende forelæsninger for alle studerende ved Aarhus Universitet afholdtes for første gang. Læs mere ...

Juli 2009 (4): Nyerhvervelse: Århus Bogcafes arkiv

Skiltet i Anholtsgade 4 omkring 1979.

Århus Bogcafe blev etableret i 1971 og drevet af aktivister hovedsagelig fra Aarhus Universitet. I 2008 holdtes der ophørsudsalg, og nu har Universitetshistorisk Udvalg fået overdraget bogcafeens arkivalier m.v. og haft lejlighed til at scanne et antal billeder fra dens virksomhed gennem 38 år.

Juli 2009 (3): Gravstenen over universitetets første professor befinder sig på Mors 

Sejerslev Kirke på Mors 25. juni 2009.

Under et ferieophold på Mors besøgte Universitetshistorisk Udvalgs sekretær Sejerslev Kirkegård, hvor Kort K. Kortsen blev begravet i 1939. Se gravstenen ... 

Juli 2009 (2): Nyt på hjemmesiden: Præsentation af lærerstaben anno 1928

 

Så mange var man, da det hele begyndte i 1928.  

Man har ikke tidligere på Universitetshistorisk Udvalg hjemmeside kunnet se en samlet dagbladspræsentation af lærerstaben, som den tog sig ud ved åbningen af Universitetsundervisningen i Jylland. Det er der nu rådet bod på: Se lærerstaben 1928.

Juli 2009  (1): Månedens billede

Bemærk de små begyndelsesbogstaver, som er gennemgående.

I anledning af, at det i disse dage er 75 år siden, at Studenterrådet ved Aarhus Universitet udsendte sin første studenterhåndbog, har vi valgt at lade Månedens billede bestå af samtlige denne håndbogs sider: Læs Haandbog for studenter ved aarhus universitet 1934-35


Nyhedsarkiv