Blod gi'r liv - om bloddonorerne og blodbanken i Århus

De århusianske bloddonorers 75-års jubilæum markeres med denne publikation, som er skrevet og redigeret af fhv. overlæge ved Blodbanken i Århus, dr.med. Jan Jørgensen. 

Historien om bloddonorerne i Århus indledtes, da Harald Borges - den senere reklamedirektør - i 1934 sammen med professor Carl Krebs stiftede den første bloddonororganisation i byen.

Borges var dengang spejderfører for Det Danske Spejderkorps i Århus, og som medlem af korpsledelsen kendte han landsretssagfører Tage Carstensen, der to år tidligere havde stiftet det første bloddonorkorps i København.

Indtil første del af  1930'erne havde de danske hospitaler klaret sig ved blot at tappe patienternes familiemedlemmer og bekendte, men snart blev det - som følge af de muligheder og de tranfusionsbehov, som fulgte i kølvandet på lægevidenskabens udvikling - ikke blot mere hensigtsmæssigt, men også nødvendigt at kunne råde over et mere stabilt donorkorps.

Borges kaprede bloddonorer blandt spejderne, og det var let nok at få fat i de første 35, hvorefter det gik noget langsommere. Derfor forstærkede han sin agitation, der nu også kom til at indbefatte forældremøder, idet det var hos en del af forældrene til spejderne, at der havde kunnet konstateres en vis modstand. Denne modstand forsvandt, da samtlige spejderførerne meldte sig som donorer, og hurtigt nåede tallet af donorer op på 65.

”Det var en nervøs lille flok spejderførere, der havde meldt sig til det nyoprettede Frivillige Bloddonorkorps, og nu skulle møde til den første kontrol,” fortalte Harald Borges senere.

Efter 10 år havde man ca. 250 donorer i Århus, og der var ikke umiddelbart behov for flere på det tidspunkt.

Senere - det var i 1950 - fik Århus Kommunehospital en særlig ordning med de ansatte ved DSB's centralværksteder, der fungerede som tilkalde-donorer i arbejdstiden.

Siden da er antallet af donorer i Århus vokset betydeligt - næsten 22.000 er der i 2009, og det er hovedsagelig unge under 30 år, der melder sig.

Læseren præsenteres for en lang række indskudte sektioner med erindringsinterviews med donorer, donorblodsmodtagere, organisationsfolk, politikere, hospitalsansatte m.fl. gennem årtierne - disse interviews har journalist Allis Michelsen stået for - og ganske vist er det bloddonororganisationens historie, der er bogens primære emne og anledning, men samtidig får man et indblik i udviklingen af de dele af det århusianske hospitalsvæsen, som bloddonorernes historie er så nært knyttet til, at de må siges at udgøre en del af organisationens historie, først og fremmest blodbankernes.

Der var tappefunktion/blodbank på både Kommunehospitalet og Amtssygehuset, men tapningerne på sidstnævnte ophørte i 1959 - ni år efter at man dér havde fået eget donorkorps - og overgik til Kommunehospitalet, hvor Flemming Kissmeyer-Nielsen i 1957 var blevet ansat som leder af den samlede århusianske blodbank (klinisk immunologisk afdeling på Kommunehospitalet).

I 1961 blev denne samlede blodbank flyttet til kælderlokaler i Kommunehospitalets nye neurohøjhus, og 27 år senere - i 1988 - flyttede blodbanken til Skejby Sygehus.

Det var heldigt, at dr.med. Jan Jørgensen - fhv. overlæge i blodbanken og tidligere medlem af bestyrelsen for bloddonorerne i Århus - påtog sig opgaven at skrive denne bog, da han blev opfordret til det.