Juni 2009

NYT FRA UNIVERSITETSHISTORIEN (48)

Juni 2009 (9): Professor, dr.jur. Carl Aage Nørgaard er død

                  

Omtale af Nørgaards disputats i Demokraten 1962.

Professor, dr.jur. Carl Aage Nørgaard, der døde 16. juni, 84 år gammel, var en af Universitetshistorisk Udvalgs informanter, dvs. at han tilhørte den række af personer, som har givet erindringsinterview til udvalget. Læs mere og hør Nørgaard fortælle om disputatsen, om promoveringen til æresdoktor i Lund og om Aarhus Universitets processionskåber.

Juni 2009 (8): Hilsen til Københavns Universitet ved 450-års jubilæet

Fra Lolland-Falsters Venstreblad 13. juni 1929.

For 80 år siden - i juni 1929 - hyldede den kun 10 måneder gamle institution Universitetsundervisningen i Jylland det ærværdige Københavns Universitet ved dettes 450-års-jubilæum. Se hyldestens ordlyd ...

Juni 2009 (7): Flere af universitetets fødselshjælpere og velgørere boede på Strandvejen

Her havde Filtenborg, Lausen og Holst-Knudsen adresse.

Foranlediget af emne nr. 6 umiddelbart herunder er der i skilteserien udarbejdet en side vedr. Strandvejen, og derfra fører links til allerede eksisterende sider med relation til emnet. Til Strandvejen ... 

Juni 2009 (6): Nyerhvervet billedmateriale vedr. Carl Holst-Knudsen   

Victor Albeck og Carl Holst-Knudsen.  

Universitetshistorisk Udvalg har haft lejlighed til at tage digitale kopier af en samling af billedmateriale vedr. Carl Holst-Knudsen (1886-1956), Aarhus Universitets mangeårige formand. Læs mere ...

Juni 2009 (5): Spørg Universitetshistorisk Udvalg!

Hvorfor er der hul i Solgårdens gelænder?

Universitetshistorisk Udvalg modtager løbende et stort antal forespørgsler om stort og småt. Hvis et spørgsmål dukker op gentagne gange, præsenterer vi ofte svaret (eller problemstillingen) her på hjemmesiden. Spørgsmålet om hullet i Solgårdens gelænder er blot ét - se svar ; spørgsmålet om sammensætningen af bestyrelsen for Universitetsundervisningen i Jylland i 1928 er et andet - se svar

Juni 2009 (4): Kunstneren Ib Geertsen var scenografisk dekoratør for Musiske Studenter i 1941

 

Portræt fra 1940'erne af Ib Geertsen (1919-2009).

Den kendte danske kunstner Ib Geertsen, som afgik ved døden i begyndelsen af denne måned, stod for de scenografiske dekorationer til Musiske Studenters allerførste forestilling for 68 år siden. Læs mere ...

Juni 2009 (3): Universitetslærergrave på Vejlby Kirkegård

På Vejlby Kirkegård er Johannes Sløk begravet.

Ved pinsetide kom Universitetshistorisk Udvalgs sekretær forbi Vejlby Kirkegård og tog billeder af gravstene sat over Jens Aage Doctor, Ole Fenger, Frits Hastrup og Johannes Sløk.

Juni 2009 (2): Webudstilling om filosofikum i Århus 1928-1971

Første filosofikumskandidat 10. juni 1929.

I anledning af, at det 10. juni er 80 år siden, den første eksamen i filosofikum blev afholdt ved Universitetsundervisningen i Jylland, præsenterer vi i tilknytning til Månedens billede en mindre webudstilling om filosofikum i Århus 1928-1971.

Juni 2009 (1): Månedens billede

Første eksamen i filosofikum for 80 år siden.

Se hele billedet i stort format ved klik her.


Nyhedsarkiv