September 2009

NYT FRA UNIVERSITETSHISTORIEN (51)  

September 2009 (5): Universitetshistorisk underholdning ved Årsfesten

Avisoverskrift fra Aarhus Amtstidende 1965.

Ikke færre end 2.400 personer deltog i den del af Aarhus Universitets Årsfest 2009, som fandt sted i Musikhuset. Her var først musikalsk underholdning - isprængt causerier over store og små universitetshistoriske begivenheder - og derpå stående buffet. Universitetshistorisk Udvalg havde fundet det universitetshistoriske materiale frem fra arkiverne.

September 2009 (4): 50 år siden faget Statskundskab blev oprettet

Fra Demokraten 1950, da planerne kom frem.

I september 2009 er det 50 år siden, at Statskundskab kom til verden ved Aarhus Universitet. I den anledning har Universitetshistorisk Udvalg sammensat stort og småt fra fagets historie. Læs mere ... >  

September 2009 (3): Nyerhvervelse: Digital kopi af æresdoktorbrev fra 1946

Peter Holm (t.h.) promoveres til æresdoktor.

Universitetshistorisk Udvalg har netop her i 100-året for Den Gamle Bys grundlæggelse fra selvsamme museum modtaget digital kopi af museumsgrundlæggeren Peter Holms æresdoktorbevis fra 1946. Læs om promoveringen og se æresdoktorbrevet.

September 2009 (2): 80 år siden første nummer af Acta Jutlandica så dagens lys

På vej til immatrikulationsfesten 1929.

Det første nummer af universitetets årsskrift udkom for 80 år siden i forbindelse med immatrikulationsfesten 11. september 1929. (Klik på billede og se det i stort format). 

September 2009 (1): Månedens billede

Den jydske Handelshøjskole i Hans Broges Gade.

Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, regner 15. september 1939 for sin fødselsdag. På denne dato - altså for 70 år siden - indledtes nemlig under Den jydske Handelshøjskole undervisningen til Handelshøjskolernes Diplomprøve. Se billedet i større udgave og læs mere >