Det nye fjernarkiv i bygning 1915 på Trøjborgvej

I god tid inden flytningen havde universitetshistorikeren været rundt på lofter og fået tilladelse til at inddrage diverse reoler, som blev opstillet i det nye fjernarkiv. Det firbenede væsen forrest i billedet ledsagede flyttemændene. Foto AU Universitetshistorie
Ni stålskabe på række: Forrest universitetsbladet Information og Debats arkiv, dernæst et skab med Stig Jørgensen-papirer efterfulgt af ét med materiale hidrørende fra Juridisk Bibliotek; de resterende rummer Juridisk Instituts fysiske domssamling. Skiltet er en del af udendørsskiltningen på Botanisk Instituts daværende bygning i Vejlby. Foto AU Universitetshistorie ultimo marts 2017
Lidt af indholdet i universitetsbladet Information og Debats arkiv. Bladet udkom fra 1973 til 2004
Forrest til venstre professor, dr.theol. Troels Dahlerups arkiv (- skønt doktor i teologi var Dahlerup professor i historie). I kasserne forrest til højre befinder sig en mindre del af professor, dr.jur. Stig Jørgensens arkiv
I indgangspartiet til det nye fjernarkiv befinder sig nu et fotografi, der er hen ved et par meter i bredden og som - i højre halvdel af billedet - viser en del af industrikomplekset i Willemoesgade. De på billedet synlige dele af dette blev opført for Bryggeriet Trøjborg i år 1900. Fra første del af 1970'erne har Aarhus Universitet anvendt bygningerne
En del af udendørsskiltningen på det daværende Botanisk Institut i Vejlby. Foto AU Universitetshistorie

Fra 'slumrende' til aktivt arkiv

Flytningen af det universitetshistoriske fjernarkiv fra Helsingforsgade 8 ("Adorno-bygningen") til Trøjborgvej 82-84 fandt sted i de sidste dage af marts måned 2017.

Oprindelig havde Universitetshistorisk Udvalg en del af sine samlinger (fjernarkivet) i kælderen i Trøjborgkomplekset, men da der var planer om at afhænde dette bygningskompleks - en afhændelse, som dengang alligevel ikke realiseredes, men nu i øvrigt igen er aktuel - overførtes de nævnte samlinger til Adorno-bygningen i Helsingforsgade, hvor omstændighederne mildt sagt ikke har været optimale.

Når materialet nu igen er flyttet til Trøjborg, denne gang dog til lokaler i de tidligere VIA-bygninger, som AU overtog for kort tid siden, er der samtidig tale om en mulig revitalisering af det flyttede materiale. I lokalerne i Helsingforsgade var effekter og arkivalier som følge af omstændighederne på det nærmeste blot og bart anbragt og i hvert fald meget svært tilgængelige, således at vi nok vidste, hvad vi havde stående, men ikke umiddelbart kunne komme til at anvende det i forbindelse med forskning og formidling.

AU Universitetshistories hovedmagasin/-arkiv befinder sig stadig i Bygning 1447 og med annekser i Bygning 1448.

I sidstnævnte bygning befinder sig desuden det universitetshistoriske håndbibliotek (i universitetshistorikerens kontor, hvor også størstedelen af den universitetshistoriske billedsamling befinder sig).

Her ankommer professor Heinrich Bachs unikum af et skuffe- og reolmøbel, som blev fremstillet specielt til ham. Bachs sedler og notater befinder sig stadig i skufferne, der dog var taget ud under flytningen. Heinrich Bach (1905-1984) var professor i germansk filologi og fungerede i årene 1959-1963 som Aarhus Universitets rektor. Foto AU Universitetshistorie

Heinrich Bachs kartoteksskab/reol

I en mail af 27. januar 2006 fortalte Hans Carl Finsen, daværende afdelingsleder ved Afdelingen for Tysk, om Heinrich Bachs særlige møbel, der ses på billedet herover:  

 

Kære Palle Lykke

Jeg har kastet et blik på den netop udkomne årsberetning, der viser hvad
du har modtaget og råder over. Efter læsningen tænker jeg på et møbel, vi
har stående. Det drejer sig om et specialfremstillet seddelkartotek med
komplet indhold af tusinder af håndskrevne sedler. Så vidt jeg ved, har
prof. Bach ladet møblet fremstille (i beskeden håndværksmæssig kvalitet) i
forbindelse med indsamling af materiale til Luthers tyske sprog.
Kartoteket er et vidnesbyrd dels om det konkrete projekt, der optog Bach i
årtier, og dels om de almene betingelser for indsamling af materiale før
computertalderen.
Afdelingen for Tysk har anbragt kartoteket i et fjerndepot under
Psykologi. Det kunne jo være, at kartoteket er interessant som vidnesbyrd
om historiske akademiske arbejdsbetingelser.

Venlig hilsen
Hans Carl Finsen

Heinrich Bachs  Handbuch der Luthersprache, 1-2, udkom 1974-85.