Historiske vægkort

Foto Universitetshistorisk Udvalg.

Ved oprydning i forbindelse med omordning af AU's biblioteker er en mængde vægkort fra historieundervisningen gennem mange årtier blevet overdraget til Universitetshistorisk Udvalg.

Kun få dage efter overdragelsen opstod der imidlertid på ph.d.-gangen ved Institut for Kultur og Samfund et ønske om at tilbagekalde et antal af kortene til dekorativ ophængning på de bare gangvægge, og en delegation herfra har i den forbindelse aflagt udvalget et besøg, hvor man studerede og derpå udtog et mindre antal kort med henblik på nævnte øjemed.

Til udlån er i foråret 2012 udtaget kortene med følgende numre (jfr. oversigten ovenfor): 14, 17, 22, 36, 38, 43 og 47.

(Udlån af materiale i Universitetshistorisk Udvalgs samling finder normalt ikke sted, men der forelå i dette tilfælde en ganske særlig situation. Deponeringen dannede dog en art præcedens, og i efteråret 2013 deponeredes er verdenskort fra 1929 hos AU Library, Moegård. Læs mere ...).

 

    Anne Engelst Nørgaard med kort over Palæstina.
    Rosanna Farbøl og Kasper Holdgaard Andersen.
    Tre ph.d.-studerende fra Institut for Samfund og Kultur studerer de nyerhvervede historiske vægkort hos Universitetshistorisk Udvalg.