Togbillet gældende fra Andst til Århus H

Togbillet stemplet 1. september 1959. (Tilhører Universitetshistorisk Udvalg).

Togbilletten stammer fra 1. september 1959. "Den dag drog jeg hjemmefra for at tage hul på mit andet akademiske år i Århus", skriver Benny Adriansen, som dengang var stud.mag. ved Aarhus Universitet, og som i 2007 - sammen med andet materiale - har overdraget billetten til Universitetshistorisk Udvalg. Billetten er formentlig købt samtidig med fremvisning af studentens legitimationsbevis, således at en vis rabat kunne opnås.