Aarhus Universitets segl

Studieophold i Uppsala

Øverst P.G. Lindhardts anbefaling af Algreen-Petersen til studielegatet/opholdet i Uppsala og nederst det identitetskort, som Algreen-Petersen altid skulle bære på sig under studieopholdet ved det svenske universitet. (Materialet tilhører Universitetshistorisk Udvalg).

I sine utrykte erindringer vedr. studietiden på Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet skriver Jørgen Algreen-Petersen bl.a.:

"En stor oplevelse i studietiden var det at få tildelt Foreningen Nordens studielegat til brug for et semesters ophold på et svensk universitet. Det var især beregnet for børn af modstandsfolk [...] Det var i sidste halvdel af 1954, netop som jeg var færdig med kirkehistorie-specialet, og Lindhardt skrev da også en god anbefaling, der førte til valget af mig. Det var en vældig oplevelse, som gav mig et bredt indblik i svensk universitetsliv og svensk hverdag. Jeg boede på et værelse hos en ældre dame, der især lejede ud til udenlandske stipendiater [...] Jeg gik til gode forelæsningsrækker, især hos professor Harald Riesenfeld i NT, og i dogmatik og etik fulgte jeg også en række. Der blev også lejlighed til at overvære nogle forelæsninger med filosofi-professoren Ingemar Hedenius, kendt som arg kristendoms-modstander."