Kirsten A. Nielsen

Fra oversætter, cand.phil. Kirsten A. Nielsen (f. 1950), Stavtrup, er primo 2015 modtaget materiale med relation henholdsvis til hendes spanskstudier (1975-1983) ved Romansk Institut, Aarhus Universitet, og hendes ansættelse som undervisningsassistent i version samme sted (fra slutningen af 1980'erne til midten af 1990'erne).

Materialet doneret 2015 omfatter følgende

  • Bøger anvendt i forbindelse med spanskstudierne samt enkelte senere udgivne bøger med relation til faget eller dets lærerkræfter - se forsider (pdf, 3,5 MB) > 
  • En række numre af ISA (Information fra Spansk-Afdelingen) fra perioden 1977-1983 - hvor donator er medforfatter på flere af numrene -  se forsider (pdf, 4,2 MB) >    
  • Materialet fra årene som undervisningsassistent omfatter tilhørerlister samt oversigter vedr. materiale til gennemgang i de enkelte semestre - se eksempel på sidstnævnte - samt andre typer af materiale (pdf )>

Tidligere donationer

  • Kirsten A. Nielsen, Stavtrup, der i sin studietid var ansat i Historisk Instituts sekretariat, har 1992 og 1997 deponeret (men ej doneret) en serie på 21 optagelser fra en fodboldkamp (på Skovvangsskolens baner) mellem lærere og studenter i Historisk Institut i 1980'erne. Billederne befinder sig i den ordinære billedsamling vedr. 1980'erne. Med relation til samme institut er endvidere doneret et eksemplar af bogen Stærke Samson (om professor Jens Engberg). Denne er indgået i den personalhistoriske del af det universitetshistoriske håndbibliotek.
  • Kirsten A. Nielsen har endvidere i 1998 doneret sit velbrugte eksemplar af MUSOC - Socialistiske fælles-sange, 1976. Fagtryk 55. Fagkritisk Front. Mejlgade 53. Løsbladssystem i ringbind. Sangbog i lommeformat. Omslag læderet.
  • Endvidere har Kirsten A. Nielsen doneret et spolebånd med sine mundtlige fremstillingsøvelser forud for hovedfagseksamen i 1983. Dette materiale er digitaliseret, men klausuleret indtil videre.
  • Kopier af udklip vedr. den Kvindedag, som kvinder på tværs af faggrænser arrangerede som alternativ til den officielle årsfest 1978, er overdraget af Kirsten A. Nielsen. Udklip fra Århus Folkeblad, Politiken og Aktuelt. Orig. udklip hos cand.phil. Kirsten A. Nielsen, Stavtrup.
Portræt af Kirsten A. Nielsen 2012 v/ AU Universitetshistorie.