Peter Skautrup

Skautrup, Peter

Fra Gørsemi Skautrup, Skjesbjergvej 6, Vellev, 8860 Ulstrup, er modtaget Peter Skautrups arkiv, der omfatter følgende:

- Diverse optegnelser ca. 1904-14 (herunder lommekalendernotater, stilehæfte 1906-1907 ("Min Juleferie i 1906" og lign.), tegnehæfte, lommebog for plantesamlere, (senere nedfældede) excerpter fra Holstebro Dagblad 1902-1909 etc.

- Korrespondance 1914-1982 (ca. 60 arkivæsker)

- Det danske Sprog- og Litteraturselskab 1937-1946 (synes at indeholde blandet korrespondance fra alle tider men især 1974)

- Tvis (notater, udklip etc. fra byen/egnen)

- Sange (adskillige skrevet af Skautrup (fra familiefester, men også kolleger (Blatt, Frandsen (1944), Dr. Brøndal (KU)), skoler, foreninger.

- Fars papirer (: Peter Skautrups far), herunder korrespondance, forsikringer, eksamensbevis, fotos fra Ranum Seminarium, mat. vedr. vandreår, anbefalinger, udklip.

- 60-årsdagen 1956

- 21. januar 1976

- Niels Åge Nielsen: De jyske dialekter (ca. 1954). Stencileret manus m. Skautrups kommentarer. iflg. oplysninger på en lap papir blev værket ikke trykt (det gjorde det dog senere i årtiet).

- Havarrium I (herbarium)

- Havarrium II (herbarium)

- 4 lakplader med dialektoptagelser (på 2 af pladerne ses betegnelserne "Skautrup: Et Hardsysselmål I 243.16 - 244.23" og "14/6 M. Clausager"

*

Gave 2003 fra Gørsemi Skautrup, Skjesbjergvej 6, Vellev, 8860 Ulstrup.

Oplysning 2005 fra Gørsemi Skautrup: Skautrups ungdomskærestebreve er i 2005 dukket op og overdraget til familiemedlemmet Peter Skautrup (DR-journalist) i 2005.

Aflevering 2006:

Materialet omfatter bl.a. Peter Skautrups lommebøger fra årene 1927-1980. Desuden omfatter donationen et antal scrapbøger, heriblandt en med anmeldelser af Skautrups fembindsværk Det danske sprogs historie, der udkom 1944-1970. Hertil kommer personlige dokumenter (eksamensbeviser, udnævnelser, hædersbevisninger etc. fra hele karrieren) samt diverse vedr. publikationer. 

Aflevering 2015:

Lommebog/lommekalender for 1928 med notater, abonnementskort til DSB (1950'erne) med portræt, førerbevis/kørekort 1933-1938 med portræt, pas gyldigt til 1981 med portræt, regnskabsbog 1923-1925, diverse årskort fra Københavns Universitet. Desuden diverse tryksager med relation til Peter Skautrup: Skriftlige Opgaver ved Skoleembedseksamen i Dansk (1917), Forslag til Danmarks riges grundlov (1953), dedikationseksemplar af særtryk forfattet af Dahlstedt, program for Blicher-Selskabets 25-års fødselsdag 1976, nummer af Vårt Modersmål (1959) og af Norden (1966); desuden skolehistoriebog med Peter Skautrups indstregninger og marginkommentarer; katalog til Statsbibliotekets udstilling 1978 om Den jydske Akademiker. (De dele af 2015-materialet, som indeholder et portræt, opbevares dog i Billedsærsamling 052: førerbevis/kørekort, DSB-abonnementskort og pas).

Gave fra Gørsemi Skautrup Bamford, Femparken 1 B, 8860 Ulstrup.