Hvornår fik Gestapos kartotekskort vedr. Troels Fink sine mærker efter brand?

Gestapos kartotekskort på Troels Fink blev samlet op efter Royal Air Force-luftangrebet 31. oktober 1944 på Gestapos hovedkvarter i parkkollegierne. Finderen overdrog det til Troels Fink, der i 1997 donerede det til Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet. Som bekendt var hovedformålet med luftangrebet netop at destruere Gestapos arkiver over modstandsfolk.

Erindringsinterview med Troels Fink 1992

I 1992 havde det daværende Universitetshistorisk Udvalgs sekretær aflagt besøg hos fhv. professor og generalkonsul i Flensborg, dr.phil. Troels Fink (1912-1999) på Vægterpladsen i Aabenraa. "Jeg er nødt til at få min middagssøvn, men De skal være meget velkommen efter klokken 14", havde beskeden lydt fra den dengang 80-årige Fink, der da også gav et veloplagt erindringsinterview - det som var formålet med besøget.

Der fortælles mange ting under et erindringsinterview, og det er ikke altid, at intervieweren lige får noteret alt, hvad der yderligere - straks eller senere - bør uddybes, på baggrund af det allerede fortalte.

Ny kontakt med Troels Fink 1997

I hvert fald - og meget kort fortalt - blev spolebåndene med interviewet arkiveret, og da det efter fem år blev besluttet at overføre indholdet til kvalitetsarkivbånd, skete der det, at udvalgssekretæren under denne overspilningsproces hørte med og bed mærke i, at Fink faktisk i 1992 havde fortalt, at han lå inde med det kartotekskort, som Gestapo havde haft på ham i arkivet, og hvori han omtaltes som "deutschfeindlich eingestellt".

"De må gerne beholde kortet"

Efter straks på ny at have kontaktet Fink modtog vi et venligt brev (dateret 22.10.97) - sammen med kartotekskortet - og her lagde vi nok mest mærke til dette for en indsamler så herlige budskab: "De må gerne beholde kortet."

Derimod overså vi - eller hæftede os ikke ved - en anden bemærkning i brevet. For når man står med et forbrændt Gestapo-kartotekskort, som blev fundet efter luftangreb og brand, så slutter man nemt - måske endda helt automatisk - at brandmærkerne stammer fra luftangrebet 31. oktober 1944. 

Det er da også den historie, vi - direkte eller indirekte - har disket op med ved de to udstillinger, som Aarhus Universitet i 2004 og 2014 har sat op for at markere henholdsvis 60-året og 70-året for luftangrebet i 1944, og hvor kartotekskortet har været med som en slags klenodie.

Kortets mærker efter brand stammer fra attentatet i april 1945

Men mærkerne efter brand stammer ikke fra luftangrebet 31. oktober 1944, for i sit brev skrev Troels Fink i 1997 om kortet: "Det er lidt medtaget af den behandling, det fik ved attentatet den 25.4.45." (Med "25."er der formentlig tale om en skrivefejl for "26.", som er den dato der angives i andre kilder). En terrorgruppe af gestapohåndlangere sprængte den nat Troels Finks hus i luften, men alle i huset overlevede mirakuløst - fordi der var anvendt dobbelt så meget sprængstof som nødvendigt!

'''

Hvad der skete den nat i april 1945 på Gentoftevej, kan man læse om i Henrik Thranes erindringsartikel "Befrielse uden bukser - en niårig drengs oplevelse af befrielsen" i Ib Gejl (red.): Århus befriet (Århus Byhistoriske Udvalg, 1995). De var i alt seks personer i huset, fem familiemedlemmer og den 'unge pige' i huset.

Eller man kan via link herunder høre, hvad Troels Finks stedsøn, direktør Henrik Thrane, fortalte om den selvoplevede dramatiske begivenhed i et universitetshistorisk erindringsinterview, som han gav i 2009.

Gestapos kartotekskort vedr. Troels Fink. Kortet er tydeligvis mærket efter brand. "BdS" står for "Befehlshaber der Sicherheitspolizei". Under erindringsinterviewet i 1992 fortalte Fink, at han ikke - som påstået på kortet - var "deutschfeindlich eingestellt", altså tyskfjendtlig indstillet, men derimod i høj grad "nazifeindlich eingestellt". Klik for forstørrelse
Det var ikke - som vi hidtil har antaget - ved luftangrebet 31. oktober 1944, at Troels Finks kartotekskort fra Gestapo fik sine mærker efter brand ... Foto Royal Air Force
... kortet fik derimod sine mærker efter brand ved attentatet 26. april 1945 på Troels Finks private villa på Gentoftevej i Aarhus. Fotograf ukendt
Henrik Thrane (f. 1936), Troels Finks stedsøn, befandt sig i villaen på Gentoftevej i april 1945, da den blev sprængt i luften af gestapohåndlangere. Hør direktør Henrik Thrane fortælle om den dramatiske oplevelse via link til venstre. Foto stammer fra Thranes interviewbesøg hos Universitetshistorisk Udvalg den 27. maj 2009