Niels Dyrholm Jensen

Niels Dyrholm Jensen fordybet i arkivalsk materiale. Foto AU Universitetshistorie.

Cand.mag. Niels Dyrholm Jensen (f. 1986) er tidligere næstformand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet og forhenværende interview-volontør hos AU Universitetshistorie.

I sidstnævnte egenskab har Niels Dyrholm Jensen forberedt og gennemført erindringsinterviews med Viggo Jonasen, Mihail Larsen og Niels Ole Finnemann med henblik ikke mindst på Studenterfrontens historie.

Sideløbende med volontørprojektet - men stort set uafhængigt heraf - har Niels Dyrholm Jensen i 2014 med anvendelse ikke mindst af arkivalier indsamlet af AU Universitetshistorie forfattet et universitetshistorisk speciale med titlen Studenterdemokrati eller anarki? En undersøgelse af studenteroprøret ved Aarhus Universitet 1968-73 med fokus på de studerendes forsøg med parlamentarisme.

Specialet er nu bedømt ved Historie, Institut for Kultur og Samfund og kan downloades som pdf via det universitetshistoriske scriptorium.