Aarhus Universitets segl

Frokost på Ydernæs

Ankomst til frokost på Ydernæs forud for Grundstensnedlæggelsen 30. august 1932

(E.A. Ebbesen foto 30. august 1932).

Den 30. august 1932 om eftermiddagen blev grundstenen lagt til Aarhus Universitets første bygning. Forud for den højtidelige ceremoni, som indledtes klokken 14, havde der været frokost for tilrejsende ministre og repræsentanter for Københavns Universitet samt fremtrædende medlemmer af Universitets-Samvirket m.fl. Denne frokost fandt sted i landsretssagfører Carl Holst-Knudsen s hjem, Villa Ydernæs, på Strandvejen i Århus. Om aftenen samme dag var der inviteret til middag for særligt indbudte i overlæge Victor Albeck s hjem, Overlægeboligen ved Fødselsanstalten i Jylland.

De billeder, som man kan se via links herunder, har på webudstillingen om Grundstensnedlæggelsen hidtil fejlagtigt været præsenteret som stammende fra ankomsten til middag i Overlægeboligen; faktisk stammer de fra ankomsten til frokosten på Ydernæs.