Politi på Aarhus Universitet i 1971

Udklip fra uidentificeret dagblad.

Først med Styrelsesloven i 1970 fik studerende ret til at sidde i universitetsledelsen (Konsistorium). De fik 33% af pladserne. På AU boykottede de venstreorienterede studerende valget, fordi de ikke kunne få opfyldt deres krav om, at 50% af pladserne skulle tilfalde studenterne. Det betød, at alle besatte pladser gik til borgerlige studerende. Det skabte en uro, der strakte sig hen over foråret 1971, hvor studenteroprøret for alvor mærkedes i Aarhus.

Baggrund for politiaktionerne

I kølvandet på Styrelseslovens indførelse i 1970 herskede der fra februar til april 1971 en anspændt stemning ved Aarhus Universitet. Studenterfronten, der udgjorde flertalsgruppen i Studenterrådet, havde boykottet valg til universitetets øverste styrende organ, Konsistorium, med den begrundelse, at studenternes krav om 50% af pladserne ikke var blevet imødekommet i loven, der kun gav dem 33% af pladserne.

Modsat venstrefløjen boykottede de borgerlige grupperinger blandt studenterne ikke valget, og situationen i overgangen mellem den sene vinter og det tidlige forår 1971 var derfor, at en gruppe studenter, som ikke kunne betegnes som repræsentative for studenterne ved Aarhus Universitet, nu havde besat studenterpladserne i Konsistorium.

På denne baggrund forekom der i perioden uroligheder, når Studenterfronten foranstaltede aktioner, der havde til formål at forhindre Konsistorium i at mødes og udføre sine opgaver.

1969 og 1970

Allerede forud for urolighederne i de første måneder af 1971 havde talstærkt politifremmøde været genstand for kritisk omtale i bladet Montanus (nr. 11, 1970).

Stig Jørgensen fortæller

Professor, dr.jur. Stig Jørgensen (f. 1927) var med på hotel Merkur i Viby den 27. februar 1971, hvor Konsistoriums konstituerende møde fandt sted. Han fortalte følgende i et erindringsinterview givet til daværende Universitetshistorisk Udvalg omkring år 2000

*

 

"Vi mødtes på et hemmeligt sted og blev sat ind i en bus, der så skulle køre os til et ukendt sted, og der var ingen af os, der anede, hvor vi skulle hen på det tidspunkt. Vi blev kørt rundt i byen, og der var nogen, der mente, at der var en folkevogn efter os, men jeg ved ikke, om det nogensinde rigtigt blev opklaret, om det faktisk var en observatør, eller hvad det var. Men det var i hvert fald meget tys-tys.

Man følte sig fuldstændig som agerende i en spionfilm, og det var også latterligt - selvfølgelig var det det - at man på den måde lod sig koste rundt. Sådan burde man ikke bære sig ad. Søren Sørensen skulle have været militant og have sagt: "Vi skal holde møde her og nu, og så har I bare at holde jer væk. Og så må vi jo så gøre det, der er nødvendigt for, at vi kan gennemføre vores møde!"

Eller også måtte man have udsat det og så indkaldt til senere og der truffet nogle mere effektive foranstaltninger. Men at køre folk rundt i en bus i byen i længere tid for til sidst at parkere ude ved Mercur for at vi kunne gå derind og holde et møde og konstituere os - det var uværdigt. Men sådan var det bare, og det lykkedes da også at få gennemført mødet og få Konsistorium konstitueret."

Søren Sørensen fortæller

Det var professor, dr.phil. Søren Sørensen, der som rektor i flere omgange tilkaldte politiet i forbindelse med urolighederne i 1971.

*

Hør uddrag af daværende Universitetshistorisk Udvalgs erindringsinterview anno 1992 med Søren Sørensen.

Billedkavalkade

Foto Per Lind Jensen 10. februar 1971. Gengivet efter Montanus 1, 1971.
Foto Per Lind J ensen10. februar 1971. Original billedtekst i Montanus 1, 1971.
Foto Per Lind Jensen 10. februar 1971. Original billedtekst i Montanus 1, 1971.
Foto Per Lind Jensen 10. februar 1971. Original billedtekst i Montanus 1. 1971.
Foto Per Lind Jensen 10. februar 1971. Original billedtekst i Montanus 1. 1971.
Otte betjente på vagt foran administrationsbygningen 10. februar 1971. Gengivet efter Århus-Årbog 1972.
Udklip fra Telegraf, Berlin, 11. februar 1971.
Da politiet blev tilkaldt 27. april, var tropperne iført hjelme i modsætning til 10. februar, hvor de medbragte hjelme ikke blev anvendt. Dagbladet B.T. 27. april 1971.
Om dette billede fortælles, at der er tale om en konstrueret situation. Tre studenter stod klar, og på et aftalt signal løb de to frem og stillede sig som anholdte, mens den tredje tog et billede med den formentlig forbløffede politibetjent i forgrunden.
Udklip vedr. aktionen 27. april 1971. Uidentificeret dagblad.

Kronologi

27. januar 1971

30 medlememr af Studenterfronten trænger ind i Konsistoriums mødelokale og hindrer, at Konsistorium kan konstituere sig.

10. februar 1971

For at undgå en gentagelse af begivenhederne 27. januar har rektor Søren Sørensen bedt politiet om at afspærre administrationsbygningen. Et flertal af konsistoriemedlemmerne nægter imidlertid at mødes under politibeskyttelse.

27. februar 1971

Konsistoriemedlemmer mødes et hemmeligt sted og køres derfra i bus til Hotel Mercur i Viby, hvor mødet gennemføres og konstituering finder sted.

11. marts 1971

Studenterrådet afbryder igen et konsistoriemøde med kravet om, at lærernes skal forlange en revision af Styrelsesloven, således at et de indvalgte studenter kan afløse af et repræsentativt studenterhold. Intet ændres dog.

27. april 1971

Studenterfronten saboterer det første rektorvalg efter indførelsen af Styrelsesloven ved at fjerne stemmesedler. Politiet blev for anden gang kaldt til universitetet. Studenterrådets ønske om at udsætte rektorvalget, indtil repræsentationsubalncen blandt studenterne i Konsistorium blev ikke imødekommet, og et par uger senere blev Svend Bundgaard valgt til rektor efter Søren Sørensen i det omvalg, som fandt sted som følge af de bortførte stemmesedler. Læs dagbladsartikel om dagens begivenheder.

Fra Montanus 1, 1970, om begivenhederne 27. januar 1971