Del af Aarhus Universitets første bygning 1933

Dette var Aarhus Universitets hovedindgang gennem tretten år, nemlig fra bygningens indvielse 11. september 1933 og frem til indvielsen af den nye hovedbygning 11. september 1946. Bygning 1340 kom senere til at se noget anderledes ud, idet der - dækkende for udsigten til søen i ovenstående billedes perspektiv - i 1950'erne tilføjedes en fløj, først til Matematik, siden til fag under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. (Ukendt fotograf).