Barak 12 - opført i 1940'erne af den tyske besættelsesmagt, anvendt af Aarhus Universitet siden 1994 og nedrevet i 2017

Barak 12 på et ikke nærmere specificeret tidspunkt i 1940'erne. Fotograf ukendt
Barak 12 den 30. juni 2017. Foto Henrik Hartvig Kolmos

Barak 12 i sommeren 2017

Da forfatteren af disse linjer den 15. juni 2017 var på vej hen ad Gustav Wieds Vej og tilfældigt kastede et blik ned mod Barak 12, studsede han, standsede op og tog på lang afstand dette billede. Den indtil da sortgrå eller koksfarvede barak var nu pludselig rød, vinduerne taget ud, tagpappet stedvis opflænset og bygningen indhegnet. Var der mon tale om en form for restaurering? Foto AU Universitetshistorie 15. juni 2017
At der ikke var tale om nogen restaurering stod klart, da en af AU Universitetshistories trofaste meddelere få dage senere fremsendte dette billede. Foto John Andreasen 23. juni 2017
Det måtte vi undersøge nærmere om morgenen mandag den 26. juni, hvor nedbrydningen fortsatte ... Foto AU Universitetshistorie
... og da vi hen på formiddagen samme dag (26. juni 2017) vendte tilbage, var der nedbrudt endnu et stykke. Foto AU Universitetshistorie 23, juni 2017
Barak 12 markeret på oversigt anno 2003 vedr. Forskerparken og de bevarede bygninger fra den tidligere Langelandsgades Kaserne. Til venstre Gustav Wieds Vej og til højre Langelandsgade

"Die Rote Zone" (2)

I en gennemgang af fredagsbarer på Aarhus Universitet skrev universitetsbladet Campus i årets 13. nummer fra august 2006 følgende om de molekylærbiologistuderendes fredagsbar i Barak 12:

"Få steder har indretningen dog fået fuld skrue som i “Die rote Zone”, fredagsbaren for studerende på molekylærbiologi. Fredagsbaren, der ligger i Forskerparken på Gustav Wieds Vej, er indrettet i en barak, som den tyske nazi-arkitekt Albert Speer byggede under Anden Verdenskrig. Lokalerne har efter sigende huset et bordel for tyske soldater hvilket har inspireret de indretningsansvarlige til lade den røde farve dominere, og på den baggrund fik baren navnet “Die rote Zone”."

Barak 12 siden 1940'erne

Tyske tropper, der lå på Langelandsgades kaserne, ses her lige uden for kasernen
Under besættelsen opførte tyskerne bl.a. Barak 12 på Langelandsgades Kaserne. Foto fra 1940'erne
Dette luftfoto fra 1954 (fra KRAK.dk) omfatter de dele af Langelandsgades Kaserne, som befandt sig vest for Langelandsgade. Vi har markeret Barak 12. Øverst tv. Ringgaden og yderst th. Langelandsgade.
I 1992, mens Forskerparken skød op, havde Barak 12 endnu bevaret sin oprindelige røde kaserne-farve. Foto 1992 v/Poul Pedersen
Da Barak 12 blev taget i brug af Aarhus Universitet i 1994 skiftede den farve til koksgrå, idet yderligere en skal af træbrædder blev monteret uden på det isolationsmateriale som blev anbragt mellem det røde og den gråsorte skal. Foto 2006 v/Universitetshistorisk Udvalg

"Die Rote Zone" (1)

Under overskriften "Bordel genåbner som fredagsbar" skrev Jyllands-Posten 2. juni 2004 om den nyåbnede fredagsbar, der rådede over næsten halvdelen af de i alt 210 kvadratmeter, som Barak 12 omfattede:

"Der er postkasserøde vægge, en knaldrød bardisk, glødelamper, der udsender et erotisk skær, og et rødt skilt bøjet i neon med stedets navn Die rote Zone. Denne fredag lyser neonskiltet, fordi der i anledning af husets åbning er skruet op for feststemningen, og over 200 mennesker har mast sig ind i de 100 kvadratmeter. Men huset er ikke kun til fest og ballade: »Tanken er, at huset om dagen kan fungere som læsesal, og når så det røde skilt bliver tændt og klokken bliver mange, skifter rummet til et festlokale,« siger arkitektstuderende Toke Skeldal, der har stået for projektets arkitektoniske fremtræden. Det Naturvidenskabelige Fakultet har doneret omkring 100.000 kr. til projektet, Det Molekylærbiologiske Institut har også hjulpet til med finansieringen."


Et øjenvidnes billedserie: Barak 12's sidste uger

Alle billederne i sektionen herunder er taget af Henrik Hartvig Kolmos, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.

Det oplyses, at nedrivningen stod på ganske længe, idet det yderste koksgrå bræddelag først skulle pilles af manuelt, fordi det underliggende isolationsmateriale skulle udtages på en miljømæssigt forsvarlig måde. Også vinduerne blev udtaget manuelt.

Først da denne manuelle del af nedrivningen var afsluttet - se de store mængder af glasuld i de grønne containere på billederne herunder - kunne en maskinel nedrivning af Barak 12 iværksættes.

Baggrunden for nedrivningen af Barak 12 var, efter hvad vi har kunnet få oplyst, at en kommunal dispensation til anvendelse af bygningen udløb. Der er ingen aktuelle planer om nyt byggeri på stedet.