Molslaboratoriet

Fotos på denne side v/ Universitetshistorisk Udvalg 30. juni 2012.

Det område på Mols, som Molslaboratoriet omfatter, blev i 1941 doneret til Naturhistorisk Museum i Aarhus af Ellen og Knud Dahl. (15 år senere donerede enkefru Dahl Sandbjerg Gods i Sønderjylland til Aarhus Universitet).

I løbet af 1942 blev det 150 hektar store område på Mols - umiddelbart sydvest for Femmøller og vest for Femmøller Strand - taget i brug af museet som laboratorium, og fra og med 1947 blev der afholdt kurser for studerende inden for fagene botanik, zoologi og geologi.

Da der endnu ikke fandtes sådanne fag ved Aarhus Universitet på dette tidspunkt - Det naturvidenskabelige Fakultet blev oprettet i 1954 - var det studerende ved Københavns Universitet, der i første omgang nød godt af denne mulighed, idet der for dem holdtes kurser i botanisk og zoologisk økologi samt i kvartærgeologi.

Fra 1947 til 1958 holdtes i alt 40 sådanne kurser.

Bl.a. gennem Marshallhjælp, Carlsbergfonden og Statens Videnskabsfond fik man udbygget det bestående laboratorium med en fløj udrustet til økologisk forskning, og det blev fra et tidspunkt i 1950'erne muligt at etablere helårsdrift med permanent videnskabelig aktivitet på stedet.

Der har været løbende aktivitetsudvidelser siden.

Man kan læse meget mere om Molslaboratoriet i nedenstående:

  • H.M. Thamdrup: "The Mols Laboratory. An Ecological Laboratory and its working Programme" i: NATURA JUTLANDICA (I), p. 67-133.
  • H.M. Thamdrup: "Naturhistorisk Museum med Molslaboratoriet" i: G. Albeck (red.): Aarhus Universitet 1928-1978, ACTA JUTLANDICA (1978 LI), s. 499-519.
  • H.M. Thamdrup: "Naturhistorisk Museum. 25 år i eget hus" i: NATURA JUTLANDICA 12. bind, 1966, s. 58-66.
  • Naturhistorisk Museums web vedr. Molslaboratoriet >
  • Om Molslaboratoriets historie >
Nedre Strandkær
Nedre Strandkærs ældste bygninger er fra 1700-årene.
Det såkaldte "Ny studenterhus"