Luftangrebet på Gestapos hovedkvarter 31.10.1944

Mosquito-jagerbombere fra Royal Air Force over målet

(Foto Royal Air Force).

Billedet herover er taget fra et af de angribende fly, og vi ser mod vest. Forrest Kollegium 1, 2 og 3 og bagest Kollegium 4 og 5, som var hovedmålet for angrebet.

Året forinden var samtlige kollegianere blevet beordret ud, hvorefter Gestapo havde indrettet sig med kontorer, forhørslokaler og arkiv vedr. den jyske modstandsbevægelse.

 

(Foto Royal Air Force).

Det var på opfordring fra den jyske modstandsbevægelse, at Royal Air Force 31. oktober 1944 gik til angreb på Gestapos hovedkvarter. Lidt før klokken 12 lå Kollegium 4 og 5 i flammende ruiner, og omkring 75 personer, i kollegierne og andetsteds, havde mistet livet eller lå døende, mens yderligere et antal var ilde tilredt. Desuden var der forvoldt betydelige skader på den nye hovedbygning og skader på de tre øvrige kollegiebygninger og den oprindelige universitetsbygning. Tidspunktet for de 24 mosquito-jagerbombeflys angreb under jager-eskorte var nøje overvejet. Man regnede med, at forhørte fanger var bragt tilbage til arresten i Christiansgade, og samtidig regnede man med, at et flertal af tyskerne ville befinde sig i bygningerne.

I den oprindelige universitetsbygning fra 1933 var der ikke mange til stede. Man havde længe frygtet studenterrazziaer, men dog fortsat undervisningen "forsaavidt der mødte Studerende", som årsberetningen udtrykte det. Der mentes endda fra allieret side at være søgt plantet et forstærket rygte dagen før bombardementet, men alligevel foregik der altså undervisning. Thorkild Bjørnvig, der havde time hos doktor Fauteck, har i sine erindringer berettet fyldigt om dagens tildragelser, herunder om flugten over til de forholdsvis nyanlagte græsklædte beskyttelsesrum øst for bygningen, hvor adskillige havde forsamlet sig.

Der var også undervisning hos Adam Afzelius. En daværende student har berettet om, hvilket særpræget syn det var at se den svære Afzelius kaste sig på gulvet, inden studenterne anede det mindste om, hvad der foregik.

Og Ad. Stender-Petersen sad i sit kontor og læste en afhandling - han har skrevet lidt om, hvordan han oplevede synet af flyene. Uden at ane noget ondt havde han stillet sig ved vinduet og fascineret betragtet de kommende fly, hvorfra der hvirvlede genstande, som han først opfattede som store papstykker og spande. Først da flyene var væk, og de kolossale brag lød, mens taget på en af kollegiebygningerne røg i luften, fattede han, hvad der skete og skyndte sig i beskyttelsesrum.

Ifølge dagspressen skal der i universitetskontoret samtidig være foregået farceagtige optrin - noget med yngstekontoristen, der løb ind i pengeskabet, mens universitetssekretæren Poul Jørgensen kastede sig på gulvet, men universitetsbestyrelsens formand, C. Holst-Knudsen, leverede en lidt anden version i sine notater: Her hedder det, at Jørgensen straks beordrede de tre kontorister ned at ligge under vinduerne, da den første bombe faldt. Mens man lå der, sprængtes endnu to bomber, og på det tidspunkt råbte så fuldmægtig Jørgensen: "Og så det lange!", hvorefter en hel serie bomber detonerede med øredøvende brag.

Også i kemiprofessor Hakon Lunds laboratorium var der aktivitet. Arne Berg, der dengang var assistent ved kemisk institut, befandt sig sammen med Lund, der umiddelbart før bomberne faldt udtalte nogle bemærkninger om, at det dog var "en forbandet larm", tyskerne lavede den dag. Berg mener at kunne huske, at Lund løb hjem, dvs. til professorvilla nr. 4, mens han selv søgte over i beskyttelsesrummet. Som man ser af billedet umiddelbart herunder, var det dog ikke nødvendigvis nogen god idé at søge tilflugt i villaerne.

 

(Bombesplinten tilhører Universitetshistorisk Udvalg).

Bombesplint - ca. 9 centimeter lang - lå på skrivebordet i professor Torsten Dahl s professorvilla, hvor alle vinduer naturligvis var blæst ind af lufttrykket fra eksplosionerne. Professorinde Dahl og en af sønnerne befandt sig i huset, men kom ikke noget til.

 

(Billedet tilhører Universitetshistorisk Udvalg).

Kollegium 4 og 5 efter præcisionsangrebet, som ødelagde Gestapos arkiver.