Professorvillaerne i Universitetsparken

En af de fire først opførte professorvillaer fra 1933. Som det ses, er bevoksningen kommet pænt i vejret, men vi tør ikke sige, hvornår billedet er taget. Fotograf er enten Poul Pedersen eller Hammerschmidt
De fire første professorvillaer set fra vest i 1939. Som man ser, er husene ikke ens, bortset fra de to sydligst beliggende. Ukendt fotograf
Tegning gengivet efter C.F. Møller: Aarhus Universitets bygninger (1978)

Om professorvillaerne

Baggrunden for professorvillaernes opførelse var først og fremmest idéen om - som det udtryktes i universitetsbetænkningen fra 1925 - at universitetet burde "være en ogsaa lokalt sammensluttet Verden for sig, hvor Professorer og Studenter bor sammen og fører et dagligt Samliv".

Senere kom dog også andre hensyn til at spille ind, når en professorvilla skulle nyudlejes, fx enkelte professorers (reelle eller påståede) behov for at føre løbende tilsyn med forsøg i parkinstitutternes laboratorier.

For to af villaerne gjaldt det i årevis, at lejemålet tildeltes efter anciennitet.

De fire første professorvillaer var af Universitets-Samvirket blevet opført 1933-1934 efterfulgt af en femte i 1946 som boliger for i alt fem professorer med husstand inklusive tyende.

Disse professorvillaer blev sammen med Store Auditorium revet ned i 1970 for at give plads for opførelsen af randbebyggelsen til Det Humanistiske Fakultet i Universitetsparkens nordøstre hjørne.

Dertil kom de tre eforboliger, der jo også var 'professorvillaer', men dog således at dets beboer varetog stillingen som efor for de tre kollegier, som eforboligen var sammenbygget med. Eforboligerne eksisterer endnu, men anvendes til andre formål.

 

 

Plantegninger

Tegningerne er gengivet efter C.F. Møller: Aarhus Universitets bygninger (1978). Klik på billederne for forstørrelse
Fra det af Studenterrådet udgivne universitetsblad Montanus, nr. 14, november 1970. Klip på billedet for forstørrelse

Nedrivningen 1970

Der er noget næsten symbolsk i, at nedrivningen af de fem professorboliger for at skabe plads til nye Humaniora-bygninger fandt sted i 1970. For netop dette årstal betegner på flere måder et vendepunkt for Universitetet.

Ikke blot ophørte det med at være en selvejende virksomhed og blev en statsinstitution under tilsyn af Undervisningsministeriet. Tillige vedtog Folketinget 28. maj en ny styrelseslov, som opløste det professorale enevælde og inddrog også yngre lærere, studenter og (fra 1973) det teknisk-administrative personale i Universitetets styrende organer.

Nedrivningen af professorvillaerne skete i kølvandet på skrinlæggelsen af planerne om en udvidelse eller "udflytning" - af universitetet på/til arealer i Skejby og/eller Lisbjerg - dvs. da man i stedet besluttede at satse på en udvidelse af bygningskapaciteten i Universitetsparken og i umiddelbar nærhed af denne (Trøjborgafdelingen blev anskaffet i første del af 1970'erne).

C.F. Møller i sit karakteristiske arkitektantræk anno 1933. Foto Aage Fredslund Andersen

C.F. Møller

I 1978 skrev arkitekt C.F. Møller følgende om de nedrevne professorvillaer:

"Med disse bygningers fritbærende hjørnevinduer forsvandt den sidste rest af vort svagt Bauhaus-Dessau påvirkede konkurrenceprojekt, som vi måtte erkende var fremmed i en murstensarkitektur".

C.F. Møller: Aarhus Universitets bygninger (1978), s. 36.

I 2003 fremhævede arkitekt Olaf Lind nogenlunde det samme:

"Af gamle fotos kan man se, at disse villaer var et klart udtryk for inspirationen fra Bauhaus, bl.a. ved et dristigt hjørnevindue i opholdsstuen og en spændstig komposition af facaderne."

Olaf Lind: Arkitekturfortællinger - om Aarhus Universitets bygninger (2003), s. 141.

... "fritbærende hjørnevinduer"

På dette udsnit af et foto i det italienske arkitekturtidsskrift Casabella fra 1934 ses professorvillaernes på nærværende side meget omtalte Bauhaus-Dessau-påvirkede hjørnevindue i ren og ubegroet form
Arkitekt Povl Stegmann. Foto 1933 v/ Thomas Pedersen

Povl Stegmann

Det var som bekendt arkitekttrioen Kay Fisker, Povl Stegmann og C.F. Møller, der i 1931 havde vundet konkurrencen om udformning af Aarhus Universitet, og det var C.F. Møller der blev ansvarlig for universitetsbyggeriet, som Fisker intet andet praktisk havde at gøre med end sin medvirken i udformningen af det vindende forslag.

Men var det så C.F. Møller, der tegnede professorvillaerne? Den slags kan vi ikke svare præcist på, men lad os citere et stykke fra arkitekt Axel G. Jørgensens artikel "Arkitekten Povl Stegmann":

"Der er grund til at nævne professorboligerne, som Stegmann særlig har arbejdet med. Han har her haft held til at få disse ganske små huse til at passe smukt sammen med de større bygningsgrupper, og husene selv er i al deres enkelhed velformede og gode. Selv en så vanskelig enkelthed som det dengang moderne hjørnevindue, som hundrede andre har knækket halsen på, er her klaret så det ser fint og naturligt ud."

Fra bogen Povl Stegmann 1888-1944 (1953), s. 98.