Olaf Pedersen (1920-1997)

Professor, dr.phil. Olaf Pedersen ved ukendt lejlighed.

Olaf Pedersen etablerede Institut for De Eksakte Videnskabers Historie i 1965 og fungerede 1967-1990 som Aarhus Universitets første professor i videnskabshistorie. Inden da var han formand for Amanuensisrådet ved Aarhus Universitet.

I den brede offentlighed var han landskendt for sin medvirken i 1960'erne i de direkte transmitterede populærvidenskabelige fjernsynsudsendelser "Spørg Århus", der sendtes fra Stakladen, hvor et veloplagt publikum var til stede. Se  nekrolog i Aarhus Universitets Årsberetning 1997. (Ukendt fotograf. Billedet tilhører Universitetshistorisk Udvalg).