Aarhus Universitets segl

Fra Rudi Dutschkes notater til seminar på Institut for Idéhistorie februar 1971

"Den kritiske materialistiske teori mister sin evne til kritik og selvkritik, i samme øjeblik den bliver apologetisk og positiv. Den drivende kraft i den verdensomspændende udvikling af de menneskelige livs- og produktionsbetingelser blev efter gennemførelsen af den første industrielle revolution til en hæmsko for udfoldelsen af den menneskelige skaberkrasft og dens frisættelse. I denne kontekst hører det kritisk-materialistiske krisebegreb hjemme. Den kritisk-materialistiske teori er ikke en kontemplativ refleksion over bestående forhold. Dens fundamentale mål er en omvæltning af praksis. Den er kritisk subversiv, eller også ophører den med at være en kritisk materialistisk teori. (...)

Hvori består klassebevidsthed? Hvorledes opstår den? Medlemmer af den undertrykte klasse gør sig selv til objekter i deres egen selvforståelse. Idet de forstår sig selv som objekt-subjekt, erkender de sammenhængen imellem de elementer, som udgør samfundets klassestruktur - den socialøkonomiske verden."

Gengivet efter Gretchen Dutschke: Et skønt barbarisk liv. Rudi Dutschke - en biografi, Århus 1997, s. 274-275; bogen er oversat af Ole Lindegaard Henriksen og Anne-Mette Rathsach.