Om universitetsforkæmperen T. Tage-Hansen (1849-1920)

T. Tage-Hansen. (Udsnit af foto v/ Caprani)

[Nedenstående artikel blev oprindelig publiceret som kronik i Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis og Dagbladet Djursland 25. august 1999 under overskriften "En forkæmper. Universitets-pioneren. For 150 år siden kom professor T. Tage-Hansen til verden".]

Af Palle Lykke

T. Tage-Hansen (1849-1920) kom til at betyde meget for såvel sit fag som byen Århus. Bl.a. spillede han gennem et kvart århundrede en ganske betydelig rolle i de kampe, som gik forud for oprettelsen af et universitet i byen. Og han tog initiativ til oprettelse af aktiviteter, som pegede direkte mod Århus som universitetsby. Selv levede han dog ikke længe nok til at se, hvordan planerne om et århusiansk universitet efterhånden blev til virkelighed.

Tage-Hansen blev født 25. august 1849 i Frederikshavn, hvor faderen var byskriver. Tage-Hansen hed ikke altid Tage-Hansen. Han blev døbt Tage Algreen Hansen, men bortkastede på et tidspunkt Algreen og satte bindestreg mellem Tage og Hansen. Han bevarede dog sit fornavn Tage, så han nu faktisk hed Tage to gange, nemlig Tage Tage-Hansen. I det følgende vil vi blot kalde ham Tage-Hansen.

Han blev student i 1866 og kastede sig derefter over det lægevidenskabelige studium ved Københavns Universitet. Han blev cand.med. i 1873, hvorpå han startede sin karriere som reservelæge i hæren. Derefter videreuddannede han sig i udlandet, bl.a. hos Lister, antiseptikkens fader, hvis indførelse af karbol i 1867 havde muliggjort operationer i bughulen og dermed udvidet kirurgiens område, som hidtil havde indskrænket sig til amputation af lemmer. Da han vendte hjem, fik han stilling som reservekirurg hos Studsgaard på Københavns Kommunehospital.

Overkirurg C.L. Studsgaard (1830-1899) var, ud over at være landets førende på sit felt, en mand som yndede at tage del i de diskussioner om politik, samfundsforhold og moderne litteratur, som fandt sted på "Café á Porta" på Kgs. Nytorv, og det er vel ikke utænkeligt, at dette engagement har smittet af på unge Tage-Hansen. Der tænkes her ikke mindst på Tage-Hansens medlemsskab af Århus Byråd i årene 1888-1893 og af bestyrelsen for Aarhus Museums kunstafdeling, men også på andre facetter af hans foretagsomhed, som skal fremhæves nedenfor.

Tage-Hansen kom til Århus i 1879, hvor han straks begyndte en praksis. Tre år senere blev han såkaldt sygehuslæge (overlæge) ved det nyoprettede Aarhus Amtssygehus (senere Skt. Annagades Skole). Her fungerede han som leder frem til sin død.

Tage-Hansen er blevet kaldt "banebryder for den moderne storkirurgi i Jylland", og som kirurg regnedes han da også - sammen med P.W. Heiberg (1840-1920) i Viborg - for den betydeligste i Jylland. Begge var de pionerer, og man bør her huske, at kirurgien endnu mødte megen modstand. Mange læger foretrak indtil videre at afprøve medicinske behandlinger fremfor at bruge kniven. Mange patienter ligeså.

Ved Amtssygehuset foretog Tage-Hansen gennem årene adskillige udvidelser og nyindretninger, og han gjorde sig fortjent til at blive betegnet som "en af Danmarks sidste store almindelige sygehuslæger", dvs. én, som beherskede alle facetter i patientbehandlingen og ikke kun et enkelt speciale. I 1901 hædredes han med professortitlen.

Sin hovedindsats lagde Tage-Hansen i hjertebarnet Amtssygehuset, men han holdt af at have mange jern i ilden. Da han sad i Byrådet, var han i særlig grad optaget af vandværkssagen. For ham var det magtpåliggende, at byen fik ordentlige forhold på dette område. Han spillede en væsentlig rolle i projekteringen af Århus Kommunehospital i begyndelsen af 1890'erne, og det skal have været ham en stor skuffelse, at han ikke blev ansat som dets første leder.

Omkring århundredskiftet tog Tage-Hansen initiativ til etablering af en medicinsk læsestue for byens læger. Læsestuen blev indrettet i Jydsk Handels- og Landbrugsbanks nyopførte bygning på Lilletorv, og alle byens læger deltog i dens oprettelse og bidrog til dens opretholdelse med et årligt kontingent. Hensigten var at etablere et lægevidenskabeligt bibliotek, hvor byens læger kunne foretage studier. Man skal huske på, at lægerne i Århus jo ikke som kollegerne i København havde adgang til en række videnskabelige biblioteker. Og Statsbiblioteket i Århus (indviet 1902) var endnu kun på tegnebrættet, da Den medicinske Læsestue blev stiftet.

Et nært samarbejde mellem Læsestuen og Statsbiblioteket blev dog på et tidspunkt etableret, for hvorfor skulle man i Århus anskaffe flere eksemplarer af særdeles bekostelige værker og sjældne medicinske tidsskrifter? Samarbejdet blev kanaliseret via Jysk medicinsk Selskab, der overtog Læsestuen i 1914. Statsbiblioteket forestod herefter den biblioteksmæssige ordning og katalogisering af Læsestuens litteratur, og de medicinske tidsskrifter, som Statsbiblioteket selv anskaffede, blev fremlagt på Læsestuen, hvortil der også var mulighed for at indlåne bøger fra hospitalernes bogsamlinger og overlægernes private samlinger. I en opgørelse fra ca. 1920 hedder det, at de lægevidenskabelige bogsamlinger i Århus tilsammen omfattede 17.000 bind.

Jysk medicinsk Selskab var blevet dannet i 1913, og igen stod Tage-Hansen som initiativtager - denne gang dog sammen med overlæge, dr.med. Victor Albeck fra Fødselsanstalten og overkirurg Holger Strandgaard fra Kommunehospitalet, begge en snes år yngre end Tage-Hansen, den store gamle, som de så op til. Selskabet havde til formål at afholde møder med lægevidenskabelige foredrag, og det blev et særdeles aktivt selskab. Der var jo ikke noget universitet i Jylland, men nu etablerede man altså et forum for videnskabeligt arbejdende læger i landsdelen. At Selskabets tre grundlæggere også var blandt de ivrigste forkæmpere for et universitet her, var intet tilfælde: Strandgaard fungerede således som Universitets-Samvirkets første formand fra 1921 og efterfulgtes i 1926 af Albeck, der også blev universitetets formand, da man i 1928 nåede så langt.

Tage-Hansens virke som foregangsmand for universitetet havde taget sin begyndelse allerede længe, inden Albeck og Strandgaard var kommet til Århus, nemlig i 1890'erne, hvor han havde været tilknyttet en kreds af fremtrædende Århus-borgere, som med borgmester Vestergaard i spidsen havde haft kontakt med kredse ved Københavns Universitet for at udveksle synspunkter om et universitet i Århus. En københavnsk professor i bakteriologi fremsatte derefter (1902) et forslag om oprettelse af en "lægeskole" i Århus til aflastning af Københavns Universitet, men uden at der skete videre i sagen.

Igen i 1907 var Tage-Hansen med i et fremstød for tanken om et universitet i Jylland, idet han stod som medindbyder til et møde i København med rigsdagsmænd og professorer. Fremstødet var ledet af biskop Fredrik Nielsen. Man vedtog på mødet at opfordre Rigsdagen til at nedsætte en kommission til undersøgelse af spørgsmålet. Da en betænkning vedr.  universitetssituationen fremkom fem år senere, var spørgsmålet om Århus dog kun kort behandlet i en note. Heraf fremgik, at i en situation, hvor behovet for udvidelser af Københavns Universitet var presserende, og hvor den finansielle situation var knap, havde kommissionen begrænset sig til at se nærmere på forbedringer ved det gamle universitet.

Skuffelsen over dette kan tænkes at have medvirket til Tage-Hansens lyst til - trods alt - at skabe en slags lægevidenskabeligt akademi i Jylland, nemlig i form af det allerede nævnte Jysk medicinsk Selskab. Man havde ganske vist en lokal lægeforening - hvor Tage-Hansen i øvrigt var næstformand 1889-1910 - men den udgjorde ikke noget forum for videnskabelige møder.

Efter 1. Verdenskrigs ophør rørte man igen på sig i Århus, og atter var Tage-Hansen med i allerforreste række, nemlig som en af tre indbydere til et møde i Århus om universitetssagen. De øvrige var borgmester Drechsel og fabrikant Wied. En frostklar 1. marts-morgen i 1919 ankom da hovedtaleren, professor Høffding, og andre repræsentanter for Københavns Universitet samt århusianske og jyske venner af universitetstanken til mødet i byrådssalen, hvorimod undervisningsministeren havde meldt afbud. Man konstaterede interesse for sagen og besluttede at indkalde til et nyt og større møde senere samme år.

Dette møde fandt sted 14. juni i Frimurerlogen. Til stede var hundredvis af mennesker. Der var repræsentanter for jyske amtsråd, byråd og sognerådsforeninger samt repræsentanter for Københavns Universitet foruden naturligvis medlemmerne af den komité, som man havde dannet ved mødet tre måneder tidligere. Af komitéens forhandlingsprotokol fremgår, at det var Tage-Hansen, der aftenen forinden havde holdt komiteens forretningsudvalg fast på ønsket om at få nedsat en ministeriel kommission til undersøgelse af universitetsspørgsmålet.

Mødet mundede ud i planer om et nyt møde, denne gang i hovedstaden. Mødet fandt sted i Rigsdagen 30. juli 1919, og ca. 150 personer deltog, herunder regering og rigsdag samt repræsentanter for Københavns Universitet.

Da Tage-Hansen foran den fornemme forsamling gik på talerstolen efter borgmester Drechsel og biskop Poulsen - der begge havde talt for, at regering og rigsdag nu foranstaltede en kommissionsbehandling af spørgsmålet - tilsluttede han sig helt, hvad der allerede var sagt. Derpå tilføjede han, at mens København "til åndelige formåls fremme" havde Universitetet, Polyteknisk Læreanstalt, Landbohøjskolen, Kunstakademiet, Farmaceutisk Læreanstalt, Søofficers- og Landofficersskolerne osv., ja, så havde man i den senere tid i Jylland ikke fået andet end "et døvstummeinstitut i Fredericia og åndssvageanstalter"! I sin korte tale - præget af, at forgængerne allerede havde bragt alle gode og velkendte argumenter på bane - leverede Tage-Hansen et yderst specielt argument for oprettelsen af et jysk universitet, nemlig at når nu Folkeforbundet (FN's forgænger) skulle stiftes, og Danmark kunne ventes at blive "et samlet hele igen", da ville det være "en smuk opgave at sørge for, at Danmark kunne møde så vel udrustet, som det kan blive". Han fremhævede, at Schweiz havde fem, Sverige og Holland hver fire, men Danmark altså kun ét universitet, og - hævdede han - et universitet er for en landsdel, hvad hjernen er for et menneske. "Ligesom der fra hjernen udgår en mængde nervetråde, som leder bevægelserne, som styrer alle retningerne, således udgår der fra et universitet en række indtryk og bevægelser i åndelig retning til hele landsdelen, som man ikke kan vurdere højt nok."

Straks efter blev den ønskede kommission nedsat. Efter seks år afgav den betænkning. Et flertal i kommissionen foreslog, at man oprettede et universitet i Århus. Efter en del forviklinger og - kort sagt - en uventet vrangvilje fra regeringsside besluttede man i Århus, at kunne man ikke få leveret et stort forkromet universitet, ja så kunne man jo bare selv begynde i det små - i lejede lokaler og med kommunalt aflønnede lærere. Det skete i 1928.

Da havde foregangsmanden Tage-Hansen allerede været død i otte år, men glemt var han ikke, og stafetterne var givet videre til næste generation.