Victor Albeck (1869-1933)

Overlæge, dr.med. Victor Albeck foran overlægeboligen ved Fødselsanstalten i Jylland. Foto Vagn Børge - formentlig i 1920erne.
Overlæge Victor Albeck og Chr. X ved grundstensnedlæggelsen 30. august 1932 til den første universitetsbygning. Albeck beklædte på dette tidspunkt posterne som formand for Universitetsundervisningen i Jylland og Universitets-Samvirket, Aarhus. Foto E.A. Ebbesen.

 

NYHED 25/1 2008 : Victor Albeck-Portalen

Christian Victor Heinrich Albeck blev født i København, hvor faderen var vare- og vekselmægler. Han blev dr.med. 1901 på en afhandling om et kirurgisk emne og indgik året efter ægteskab med Ella Zachariae, med hvem han fik tre sønner. Efter omfattende uddannelse som fødselslæge og gynækolog praktiserede han i København som specialist i kvindesygdomme frem til 1910, hvor han kom til Århus som den første overlæge ved Fødselsanstalten i Jylland.

Med Albeck ved roret udviklede den nye anstalt sig fra en ret beskeden fødeklinik for ugifte fødende til et anset kvindehospital, der også hurtigt gjorde sig gældende ved videnskabeligt arbejde. Albecks store interesse for videnskaben medførte for hans eget vedkommende, at han i Århus fortsatte sin omfattende internationalt anerkendte forskning, men også at han straks var med i første række, når der blev taget initiativer til fremme af videnskabelige miljøer i byen. Det var således Albeck, der i 1913 fremkom med forslag til oprettelse af "Jydsk medicinsk Selskab", og han regnede selv arbejdet i forbindelse med dette selskab som sin betydeligste indsats i kampen for et universitet i Århus.

I det hele taget er Albecks navn tæt forbundet med oprettelsen af Aarhus Universitet. Sammen med repræsentanter for Statsbiblioteket, byens museer, de lærde skoler og hospitalerne medvirkede Albeck især i 1920'ernes første del til oprettelse af videnskabeligt orienterede foreninger, læsekredse, fagbiblioteker og naturvidenskabelige samlinger, altsammen med henblik på at gøde jorden for et universitet. Og han stod altid forrest i de århusianske universitetsforkæmperes rækker, når strategier skulle udtænkes eller myndighederne i København råbes op.

Albeck gjorde sig stærkt gældende som medlem af dén kommission, som granskede spørgsmålet om oprettelse af et jysk universitet, og da kommissionen havde afgivet betænkning i 1925, indtrådte han i "Universitets-Samvirket, Aarhus", hvor han som formand fra 1926 udadtil personificerede byens propaganda for et universitet og indsamlingen hertil. Da  "Universitetsundervisningen i Jylland" endelig kunne igangsættes 1928, var han selvskreven som formand for dennes bestyrelse.

Ved grundstensnedlæggelsen til Aarhus Universitets første bygning 1932 modtog Albeck fortjenstmedaljen i guld. Året efter blev hans jordiske rester stedt til hvile i en grav mellem Fødselsanstalten og Aarhus Universitet.

Litteratur:

Gustav Albeck: " Victor Albeck. Spredte Træk fra hans Liv ", Asklepios' Tjenere. Danske Lægememoirer , 2. Samling, udg. af Anker Aggebo, 1937, s. 114-142.

Carl Krebs: "Victor Albeck som jeg kendte ham", Gustav Albeck (red.): Aarhus Universitet 1928-1978 , 1978, s. 153-157.

Palle Lykke: " Victor Albeck som alle tiders århusianer ", JP Århus 9/1 2006.

Palle Lykke: By og universitet. Universitets-Samvirket, Aarhus 1921-1996 , 1996, specielt kap. 4: "Visioner, begejstring og brændende energi (formand Victor Albeck 1926-33)", s. 112-184.

Christen Møller: "Victor Albeck 9. Januar 1869 - 25. Januar 1933", Acta Jutlandica V, 1933, s. I-XXII.

[Ovenstående biografi - minus dele af litteraturlisten - er oprindelig udarbejdet af Palle Lykke til Ib Gejl (red.): Århus. Byens borgere, 2000 (bind 5 af Århus. Byens historie), hvor den dog tryktes i lidt ændret form og signeret BO].

NYHED 25/1 2008 : Victor Albeck-Portalen