Det lærde Selskabs bomærke

 

Til venstre kunstneren Mogens Zielers skitse til bomærke for Det lærde Selskab og til højre det endelige bomærke, som Selskabet har anvendt siden 1960. Skitsen vises med venlig tilladelse fra Mogens Zieler Fonden. Skitsen befinder sig i Horsens Kunstmuseum, hvorimod den originale tegning af det endelige bomærke må frygtes at være gået tabt (i hvert fald findes den ikke i Det lærde Selskabs arkiv, der beror hos Universitetshistorisk Udvalg).

Se skitsen i stort format.

Se det endelige bomærke i stort format.

Følgende redegørelse vedr. Mogens Zielers bomærke er hentet fra Palle Lykke: Det lærde Selskab i Aarhus 1945-1995 (1995), s. 58-60: 

"Også et bomærke ønskede man, altså et 'segl' eller hvad man i dag ville kalde et 'logo'. Hvornår ønsket herom først er blevet fremsat, vides ikke, men det er ikke usandsynligt, at det er sket på samme tid som ønsket om kaldsbreve fremkom, måske endda allerede ved generalforsamlingen 1958, af hvilken desværre kun et yderst lapidarisk referat foreligger. At man havde kontaktet kunstneren Mogens Zieler tidligt på året 1960 med henblik på udfærdigelse af bomærket synes dog at fremgå af en eksisterende korrespondance mellem kunstneren og Det lærde Selskabs præsident, Peter Skautrup. I et brev til præsidenten skrev Zieler 27. juli nævnte år, at han forgæves havde ringet flere gange "for at høre lidt nærmere om bomærket", som han fandt det ganske interessant "at gøre", forudsat "man kan finde ind til og blive enige om det rette symbol". Zieler tilføjede, at han havde "lidt af en idé", men måtte have oplysninger vedrørende tekstmængde, brug af store og små bogstaver ved substantiver, stavemåder osv. I et skriftligt svar gav Skautrup to dage senere udtryk for sin glæde over, at Zieler ville forsøge sig. Skautrup meddelte, at det officielle navn "Det lærde Selskab i Aarhus", der jo blev til før retskrivningsreformen, fortsat måtte fastholdes. Han tilføjede, at "et flertal af medlemmerne er også så konservative, at man næppe ved en afstemning ville kunne gennemføre små bogstaver og Å!". Efter yderligere at have givet nogle oplysninger udtrykte Skautrup ønske om at have det færdige bomærke ved Selskabets 15- års dag i oktober samme år. 30. august indkaldtes præsidiet til møde med henblik på at vurdere de af Zieler fremsendte forslag, og det vedtoges at lade professor Else Kai Sass forhandle med kunstneren om bomærkets endelige udformning.

   Hvad der gemmer sig af dybere betragtninger bag det færdige, ikke ufestlige bomærke, vides ikke bestemt, men det vil være nærliggende at afkode det nogenlunde som følger: De fem ugler (Minervas fugl) repræsenterer de fem faggrupper i Selskabet, og deres 'vinger' (med munter karakter af luffer eller rodfrugter) kan med deres massivitet siges at udgøre 'blade' i et alene af ugle-konstruktionen dannet 'visdommens træ', hvis nederste parti afsluttes af to stærkt stiliserede kløer, der gør, at centralmotivet sammenfattende kan tolkes som et flyvedygtigt visdommens træ (jfr. universitetsseglets springende delfiner). Uden om dette centrale motiv, altså som en slags ramme herom, ses i det runde bomærkes kant den cirkelformede tekst: DET LÆRDE SELSKAB I AARHUS 1945 med sekstakkede 'stjerner' mellem de enkelte ord, antagelig signalerende uglens aktive univers, der også er videnskabens/forskningens udgangspunkt: mulmet, der skal gennemtrænges.

   På sit møde 28. oktober 1960 vedtog præsidiet at yde kunstneren et honorar på 500 kr. for bomærket samt dækning af udgifter."

Da bogen, hvorfra ovenstående er hentet, blev udgivet, havde dens forfatter ikke kendskab til udformningen af den skitse, som i sin tid var blevet fravalgt. Men da nu skitsen og det endelige bomærke endelig kan studeres ved siden af hinanden øverst på denne side, er det fristende for den, der skriver disse linjer - og som er identisk med forfatteren af ovenstående - at gøre nogle ganske få sammenlignende betragtninger. Virker skitsen egentlig ikke i dag - i hvert fald for en umiddelbar betragtning - friskere end det endelige bomærke? Bogstaverne i sidstnævnte er jo ret 'almindelige' i modsætning til skitsens, hvor de i deres livlige udformning er uhyre 'zielerske'. Og de fem ugler i det endelige bomærke kan måske også virke en kende tamme i modsætning til skitsens, hvor de i deres individualitet (stort og lille næb) hver især er - eller kan siges at være - tillagt en særbetydning. Den med det større næb repræsenterer måske Aarhus Universitet, mens den med det mindre næb da repræsenterer Det lærde Selskab, der jo dengang ubeskedent opfattede sig selv som et "akademi" inden for universitetet. Og bemærk, hvordan de to uglers overlapningsflader tilsammen udgør en billedmæssig abstraktion, samtidig med, at overlapningsfeltet også lader sig se som omdrejningsstedet - hjulets aksel - der bærer og er centrum for den videnskabelige udvikling, som i fællesskab fremelskes af Aarhus Universitet og Det lærde Selskab (- samtlige professorer var medlemmer af Selskabet på dette tidspunkt, skal det indskydes). Som nævnt var det professor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet Else Kai Sass (1912-1987), der havde til opgave at forhandle med Zieler om den endelige udformning af bomærket, og helt kan det vel ikke udelukkes, at hun - der at dømme ud fra hendes litterære produktion ikke mindst beskæftigede sig med klassisk og klassicistisk kunst - har foretrukket det endelige bomærkes mere tøjlede vildskab og mere symmetriske opbygning (skitsens liggende/vandret placerede ugles hoved giver jo en sidetunghed, som kan være blevet opfattet som mindre heldig).

Læs mere om Mogens Zieler.