Fotos fra ekskursion 1959 til Rønland

Billederne herunder er skænket til Universitetshistorisk Udvalg af Kirsten Albeck, der også har været behjælpelig med at identificere personerne. Om ekskursionen står følgende at læse i bogen Det lærde Selskab i Aarhus 1945-1995 (1995):

          "3. september 1959 udsendte præsidiet program for en tur til Rønland; nærmere bestemt var der tale om "en ekskursion til fabrikken Cheminova for selskabets medlemmer med damer". Hvorvidt medlem siden 1954, professor, dr.phil. Else Kai Sass har fundet denne formulering spiselig, ved vi ikke, men hun var ofte med på turene, og på netop denne udflugts anden dag skulle hun vise rundt på Søndergaard-museet i Bovbjerg. Førstedagens program bestod af forevisning af Cheminova-fabrikken ved direktør, civilingeniør Gunnar Andreasen, hvorefter der var middag på Jespersens Hotel i Lemvig. Efter middagen var der foredrag af Peter Skautrup om hardiske mål. Derpå overnatning. Søndagens program bestod - udover det allerede nævnte museumsbesøg - af middag på Bovbjerg Badehotel og besøg på Hjerl Hede. I indbydelsen hedder det, at Selskabet regner med at kunne dække udgifterne til hotelophold og bespisning for medlemmerne, "men ser sig desværre ikke i stand til at dække udgifterne (ca. 50 kr. pro persona) for de deltagende damer." For de bilister blandt medlemmerne, som ville "medtage ikke-bilende deltagere" ydedes "et symbolsk bidrag af 10 kr. pr. passager." I Selskabets arkiv ligger en fortegnelse, som viser, hvilke bilende par, der medtog hvilke ikke-bilende par. Hvis vi ser bort fra, at den bilende professor Blatt med frue således medtog professor Nykrog med frue, og at den ligeledes bilende professor Rudkjøbing med frue medtog Hakon Lund med frue, var der tale om, at repræsentanter for forskellige fakulteter blandedes i de øvrige otte vogne, hvori der medtoges ikke-bilende."

Billede 1.

Billede 2. Professor, dr.med. Jørgen Bichel (1909-1996).

Billede 3. Dr.med. Jørgen Brems Dalgaard (1918-2002) blev samme år som ekskursionen ansat som den første professor i Retsmedicin ved Aarhus Universitet.

Billede 4. Professor, dr.polit. Jørgen Pedersen (1890-1973).

Billede 5. Fra venstre professor, dr.phil. Gustav Albeck (1906-1995), fru Kirsten Albeck (1920-2007) og Jørgen Brems Dalgaard (1918-2002).

Billede 6. Til højre universitetssekretær Poul Jørgensen (1904-1966).

Billede 7. Poul og Esther Jørgensen og Jørgen Bichel (th).

Billede 8. Professor Torsten Dahl (1897-1968) taler. Herren ved bordet med mørkt hår og hårlok er professor, dr.phil. Per Nykrog (f. 1925).

Billede 9.

Billede 10. Herren til højre er Gustav Albeck.

Billede 11.