Annalise Dupont (14.6.1917 – 3.5.2010)

 

Annalise Dupont (14. juni 1917 – 3. maj 2010).

Annalise Dupont tog medicinsk embedseksamen fra Københavns Universitet i 1944 og blev i 1955 dr.med. fra Københavns Universitet; året efter blev hun speciallæge i pædiatri. Som en af de første kvindelige læger gjorde hun såvel videnskabelig som klinisk karriere samtidig med, at hun fødte og opdrog 3 børn.

Annalise Dupont blev 1958 ansat som administrerende overlæge for Den Kellerske Åndssvageanstalt i Brejning, hvor hun straks startede et humanistisk og videnskabeligt reorganiseringsarbejde af diagnostik og behandling, 20 år forud for de standarder for behandling af personer med vidtgående fysisk og psykisk handicap, der fra officielt hold blev udarbejdet i 1980.

Sidst i 1960’erne blev hun hentet til Statens Sindssygehospital, det senere Psykiatrisk Hospital i Århus, hvor hun blev leder af Institut for Psykiatrisk Demografi. En central opgave for Annalise Dupont blev at modernisere Det Psykiatriske Centralregister, som hun 1969, kort tid efter indførelsen af CPR-numre i Danmark, gjorde elektronisk. Med dette arbejde lagde hun grunden til, at dansk psykiatrisk epidemiologisk forskning kunne indtage en international førerposition. Hun etablerede endvidere Registeret over Personer med Vidtgående Psykisk Handicap. Forskningen ved dette register var medvirkende til at bedre forholdene for personer med vidtgående psykiske handicap. Desværre blev registeret lukket i 1989 som følge af den dengang herskende politiske opinion.

Annalise Duponts forskning koncentrerede sig om psykiatrisk epidemiologi og mental retardering. Som en af pionererne inden for mental retardering skabte hun en betydelig optimisme om, hvor langt man kan nå med undervisning og behandling.

Annalise Dupont beklædte en lang række faglige tillidshverv og modtog adskillige æresbevisninger, blandt andet Royal College of Psychiatrists’ Blake Marsh forelæsning i London (1985), præsident for The International Association for the Scientific Study of Mental Deficiency (1983–88), æresmedlem af Dansk Selskab for Oligofreniforskning (1989), som hun stiftede og var formand for i perioden 1961–88. Hun modtog Oligosprisen i 2003 og blev udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen i 1984. Hun var igennem sin karriere rådgiver for WHO i spørgsmål om især mental retardering, et emne inden for hvilket hun var klinisk lektor ved Aarhus Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, ligesom hun skrev adskillige bogkapitler og lærebøger.

Efter sin pensionering i 1987 fortsatte hun sin forskning på både dansk og internationalt niveau og var gennem mange år en kær og velkommen gæsteforsker ved sit tidligere institut, indtil hun definitivt trak sig tilbage kort efter århundredeskiftet.

 

Povl Munk-Jørgensen

Aksel Bertelsen

Niels Peter Ole Mors

Preben B. Mortensen

Jørgen A. Nielsen

Kurt Sørensen