Aarhus Universitet i dansk skønlitteratur

- inklusive en foreløbig opregning af skønlitterære prosaister og lyrikere med tilknytning til universitetet

Når der herunder tales om Aarhus Universitet, tænkes der hovedsagelig på "Det gamle Aarhus Universitet" (som dette tog sig ud frem til 2006/2007, hvor omfattende fusioner fandt sted), samt Statsbiblioteket og visse af de enheder, som senere samledes under betegnelsen Aarhus Universitetshospital.

 

Aarhus Universitets første bygning fra 1933 ses på omslaget af 2. udgave fra 1967 af Eva Hemmer Hansens roman Helene, der oprindelig udkom i 1944. Se hele omslaget. Gengives med venlig tilladelse fra Grevas Forlag.

Fiktionsprosa

Aarhus Universitet indgår som fiktionselement i dansk skønlitterær prosa fra og med Eva Hemmer Hansens kollegieroman Helene (1944) og hen over Tage Skou-Hansens romaner - ikke mindst De nøgne Træer (1957) og Springet (1986) - via Klaus Rifbjergs Marts 1970 - og videre til Jørgen Thorgaards roman Kollegiet (1985) og Peter Rønnov-Jessens novellesamling Unaturlig omgang med får (1985) og samme forfatters hurtigt følgende romaner Zero eller Kødets Forbandelse (1986) og Den musselmalede kvinde eller Gentagelsen (1988) og frem til Boris Hansen & Sara Bindeballes  Marburg-eksperimentet, der blev kåret som "Årets Århus-krimi 2006".

Blandt prosaister, der har inddraget Aarhus Universitet i deres fiktion, er også Niels Skovgaard (romanen Unge År. En dagbog fra 60'erne , 1998), Anders Johansen ("Krigen har vinger" i Johansens novellesamling  Århus ret og vrang , 1984), Hans Jørgen Thomsen (Skelsår, roman 1997) og Anne Fortier (Hyrder på bjerget, roman 2005), sidstnævnte en hæsblæsende "idéhistorisk forskningsgyserkomedie", som det hed i Informations anmeldelse 14. april 2005. Desuden kan nævnes Erik Amdrup, der har ladet et antal af sine kriminalromaner udspille sig i det århusianske universitetshospitalsmiljø.

Hertil kommer, at en række publicerede skønlitterære prosaister er kandidater fra - eller har studeret eller været ansat ved - Aarhus Universitet: Hans Mølbjerg, Svend Åge Madsen, Jørgen Elbek, Leif Hjernøe, Henning Mortensen, Jens Smærup Sørensen, Jørgen Mathiassen, Ester Bock, Ib Johansen, Benny Adriansen, Stig Dalager, Michael Skovmand, Søren K. Barsøe, Gorm Rasmussen, Jens-Martin Eriksen, Elisabeth Siegel, Ida Jessen, Birte Blønd, Christian Haun (Nielsen), Bettina Heltberg, Morten Ramsland, Eira Storstein, Renée Toft Simonsen og Daniel Boysen Pedersen.

Lyrik

Af publicerede lyrikere med for- eller nutid ved Aarhus Universitet kan nævnes Thorkild Bjørnvig, Morten Ruge, Erling Fischer, Karl V. Thomsen, Svend Johansen, Vagn Steen, Poul Borum, Henning Mortensen, Per Aage Brandt, John Andreasen, Nis Boesdal, Ib Johansen, Annemette Kure Andersen, Lars Bukdahl og Mette Moestrup.

Blandt Statsbibliotekets medarbejdere publiceredes digte af såvel Christian Stub-Jørgensen som Viggo J. von Holstein-Rathlou; sidstnævnte var også en ivrig lejlighedsdigter, se eksempel.

Et særligt kapitel udgør de digtende og på forskellig anden vis litterært udøvende sundhedsvidenskabsmænd ved Aarhus Universitet: Den senere verdensberømte sukkersygeforsker, professor, dr.med. Knud Lundbæk skrev i surrealististernes tidsskrift Linien i 1930'erne og -40'erne; professor i neurologi, dr.med. C.J. Munch-Petersen udarbejdede kantater til Dansk Neurologisk Selskabs 40- og 50-års jubilæer i henholdvis 1940 og 1950; og professor i hygiejne dr.med. Skúli V. Gudjónsson udgav året før sin død i 1955 en lille samling viser og digte ( - på islandsk, ganske vist), og i 1990 gendigtede professor em. i epidemiologi og biostatistik, dr.med. Johannes Ipsen Aleksandr Pusjkins store versroman Jevgenij Onegin på dansk .

Ti år før sin ansættelse som docent (og kort efter som professor) i engelsk ved Aarhus Universitet udgav Grethe Hjort under sit internationale navn Greta Hort i 1947 digtet Frederiksborg Slot (på engelsk) som selvstændig publikation.

Endelig kan nævnes ophavsmændene til Aarhus Universitets officielle kantater og/eller årsfest-hymner gennem tiderne: Hans Hartvig Seedorff-Pedersen (der på et tidspunkt bortlagde "Pedersen"), Thorkild Bjørnvig, Tom Kristensen, Per Aage Brandt og Morten Kyndrup.

Studenterforeningen i Aarhus lod i 1940 Alex Garff udfærdige en stort anlagt Ruskantate.

Essayistik

Hvad denne genre angår, skal her blot mindes om, at tidsskriftet Heretica, der udkom 1948-1953, i høj grad havde afsæt i det åndelige miljø blandt litteraturstuderende ved Aarhus Universitet i 1940'erne - ikke mindst sådan som dette var kommet til udtryk i de aktiviteter, som udfoldedes i og omkring Musiske Studenter.

*

NOTE

Siden er under opbygning; kommentarer og supplerende oplysninger er meget velkomne!

Kan der gives eksempler på skønlitteratur med forbindelse til de nye hovedområder, som i 2007 er blevet en del af Aarhus Universitet?