Exlibris

Exlibris er personlige - oftest kunstnerisk udformede - mærkater, som en bogejer indsætter i sine tryksager. I Universitetshistorisk Udvalgs samlinger af bøger, som har tilhørt fremtrædende personligheder med tilknytning til Aarhus Universitet, befinder der sig eksemplarer forsynet med exlibris.  Nedenfor kan man studere et udvalg af disse. Klik på mærkerne og se dem i større udgave.

Victor Albeck (1869-1933).

Overlæge, dr.med. Victor Albeck stod i spidsen for de universitetsforkæmpere, for hvem det endelig i 1928 lykkedes at få oprettet et universitet i Århus. Den tidligere Fødselsanstalten i Jylland, hvis første overlæge Albeck var i årene 1910-1933, er i dag omdannet til sundhedsvidenskabeligt studiebibliotek, og bygningen bærer navnet Victor Albeck-Bygningen.

Læs mere om Victor Albeck.

Ad. Stender-Petersen (1893-1963).

Stender-Petersen - eller Stender, som han kaldtes - knyttedes til Universitetsundervisningen i Jylland i 1931 efter at have været professor i Dorpat siden 1927. Stender-Petersen, der  regnes for en af det 20. århundredes store personligheder inden for den internationale slavistik, virkede ved Aarhus Universitet frem til sin død - heraf de seneste 22 år i stillingen som professor i slaviske sprog og litteraturer (han insisterede selv på anvendelsen af denne pluralisform). Læs mere om Stender-Petersen.

Theodor Geiger (1891-1952).

Theodor Geiger måtte forlade sit professorat ved den tekniske højskole i Braunschweig i 1933 som uønsket af nazisterne og kom derpå til Københavns Universitet, hvor han var knyttet til Institut for Historie og Samfundsøkonomi, indtil han i 1938 blev ansat ved Aarhus Universitet som professor i sociologi under Det Økonomiske og Juridiske Fakultet. Bortset fra visse forstyrrelser af hans virke i årene 1940-1945 (hvor han måtte tage ophold henholdsvis i Odense og i Sverige), virkede han i Århus frem til sin død i 1952. Hans internationale ry vokser stadig den dag i dag.

Max Sørensen (1913-1981).

Efter ansættelser i Udenrigsministeriets regi i perioden efter 1938, disputerede cand.jur. Max Sørensen i 1946 ( Le sources du droit international ) og blev året efter ansat som professor i retsvidenskab ved Aarhus Universitet. Utallige er Max Sørensens udenrigsministerielle tillidshverv gennem professorårene. Bl.a. var han medlem af den europæiske menneskeretskommission 1955-1972 – de sidste fem år som dens præsident, og han var ad hoc-dommer i den internationale domstol i Haag ved behandlingen af sokkelgrænsen i Nordsøen 1968-69. Fra 1972, hvor han fratrådte professoratet, og frem til 1979 fungerede Max Sørensen som dommer ved EF-domstolen.