1998-udstilling

Billeder fra Aarhus Universitets 70-års-jubilæums-udstilling i Steno Museet.

Universitetshistorisk Udvalg var hovedansvarlig for udstillingen, men kunne takke såvel Købstadmuseet "Den Gamle By" (dragter og historisk garniture) som Steno Museet (apparaturhistorie og praktisk udformning af udstillingen) for en betydelig indsats. Der indlåntes desuden materiale fra Naturhistorisk Museum, adskillige universitetsinstitutter og mange privatpersoner, ikke mindst fru Kirsten Albeck (møblement). Udstillingen omfattede såvel rotunden i stueetagen som repos'en på førstesalen og hele særudstillingslokalet på samme etage. Sagt og skrevet om udstillingen. Se kronik om udstillingen.

 

I rotunden kunne man se grafikeren Lene Kjellerups "De syv årtier", der til daglig er ophængt på en ydervæg i kælderetagen i Aarhus Universitets administrationsbygning ved Nordre Ringgade.


På repos'en havde man opstillet et møblement fra Overlægeboligen ved Fødselsanstalten i Jylland, idet det var dér kuglerne støbtes i 1920'ernes universitetskamp, og der var der - på disse herreværelsesstole i overlæge Victor Albecks hjem - at man lagde strategier og holdt møder i forbindelse med universitetssagen. Hovedparten af det udstillede møblementet udlåntes storsindet af ejeren, fru Kirsten Albeck, Risskov, der er Victor Albecks svigerdatter, mens kandelabrene i montren til højre, udlåntes af Henrik Albeck, Roskilde. Kandelabrene modtog Victor Albeck fra Jydsk Medicinsk Selskab, hvis mangeårige formand han var. Hvad denne gave betød for ham, kan man regne ud, når det oplyses, at han selv vurderede sin indsats i det nævnte selskab som sin største indsats i forbindelse med kampen for oprettelsen af et universitet i Århus.


Vue gennem del af særudstillingslokalet.


Her ses en af udstillingens ca. 35 plancher: Kunne man bruge en eksisterende bygning? Sådan spurgte man i 1920'erne i århus, før der lå mere præcise planer. Planchens tekst lød (med enkelte revisioner) således: "Mens de først kendte tanker om et universitet i Jylland havde flere hundrede år bag sig - f.eks. Flensborg i 1600-årene og Viborg fra og med 1700-årene - dukkede tanken om Århus som hjemsted for et universitet ikke op før omkring 1850, og den blev først for alvor ført frem som egentligt forslag efter 1880. Blandt Århus-tilhængerne fandt man det mest hensigtsmæssigt at få opført en særlig bygning til et universitet, men ved flere lejligheder overvejede man dog også at anvende allerede eksisterende bygninger til formålet C om ikke andet, så i en indledende fase. Ingen af de fire forslag blev realiseret. - Fredensgade 56 (nuværende Ny Banegårdsgade 55): Rigsdagsveteranen Gert Winther (1813-1905) C forrige århundredes betydeligste forkæmper for et universitet i Århus C foreslog i 1894, at et universitet kunne indrettes i netop denne bygning. Her havde de jysk-fynske jernbaner haft administration, og Winther antog nu fejlagtigt, at bygningen ikke længere skulle bruges af Statsbanerne, efter at Generaldirektoratet for DSB var blevet oprettet i København. - Dragonkasernen ved Vesterallé : I et anonymt notat, der er dateret 6. december 1920 og forsynet med overskriften "Universitet i Dragonkasernen", gøres der rede for, hvorledes dragonerne kunne overflyttes til Fodfolkskasernen (ved Høegh Guldbergsgade), og Dragonkasernen kunne så indrettes til universitet. (Arkiv for "Forretningsudvalget for Oprettelsen af et Universitet i Jylland")..- Jydske Asyl i Risskov : Lillejuleaften 1920 afsendte tre borgere i Vejlby et brev til Kommissionen for Oprettelsen af et Universitet i Jylland, der var nedsat året forinden. De foreslog heri, at man indrettede Jyske Asyls bygninger (Psykiatrisk Hospital) til universitet. Et nyt hospital skulle så opføres længere ude på landet. - Filtenborgs villa ved Strandvejen : For lukkede døre diskuterede Århus Byråd 11. oktober 1923, om byen skulle erhverve sig matadorens villa med henblik på at indrette et enkelt fakultet - et handelsfakultet - her. Grosserer Filtenborg, der var død i 1919, havde testamenteret en million kroner til et kommende universitet, forudsat dette oprettedes inden en bestemt dato. Man besluttede, før man foretog sig noget i sagen, at forhøre sig hos de Århus-sindede i stedudvalget i Kommissionen for Oprettelsen af et Universitet i Jylland, og dér har man åbenbart frarådet købet."


Havørnen har slået ned på sit bytte. Hvad det har at gøre med Aarhus Universitets historie? Jo, præparatet blev anskaffet i 1920'erne som led i opbygningen af naturhistoriske samlinger, hvis tilstedeværelse i byen - forestillede man sig - kunne betyde en styrkelse af universitetskampen i Århus' favør. Udlånt af Naturhistorisk Museum, der altså selv blev til som et led i universitetskampen, først i små lokaler på loftet i Læssøesgades Skole, og fra 1941 i den gule bygning i Universitetsparken.


Montre om Grundstensnedlæggelsen 30. august 1932: Lige fra opførelsen af den første bygning har der været anvendt samme type gule teglsten til byggeri ved Aarhus Universitet. Til den første bygning skænkede De forenede Teglværker en million af slagsen. Kong Chr. X, undervisningsminister F.J. Borgbjerg og borgmester Jakob Jensen lagde hver en sten. Billederne viser kongen og ministeren, og på begge billeder ses overlæge, dr.med. Victor Albeck, der på brystet bærer den fortjenstmedalje i guld, som kongen netop havde tildelt ham. Selve medaljen (i privateje) ses i rammen til venstre. Murskeen, som anvendtes, tilhører Universitetshistorisk Udvalg. Ved indvielsen af første bygning overrakte repræsentanter for nordiske universiteter hyldestadresser til den århusianske lillesøster. I montren ses adressen fra Helsinki.. Desuden en indbundet udgave af Kantaten til indvielsen (Tekst: Hans Hartvig Seedorff-Pedersen. Musik: Johan Hye-Knudsen). Indvielseshøjtideligheden fandt sted året efter – 11. september 1933 – og foregik i et mægtigt telt. Der var omkring 1000 personer til stede.


Montre om Marselisborg Studentergaard 1928-1946: I 1928 indrettede Universitets-Samvirket en bygning på Marselis Tværvej til kollegium for mandlige studenter. Marselisborg Studentergaard blev indviet 11/9 1928 - samme dag som Universitetsundervisningen i Jylland. Øverste ansvarlige var eforen, men i det daglige styredes livet i bygningen af et "klokkerat" bestående af fem studenter. Efter forbillede fra Regensen i København plantedes 11/9 1928 en studenterlind i haven ved Marselisborg Studentergaard. I 1941 overflyttedes de mandlige beboere til de nyopførte kollegiebygninger i universitetsparken, og Marselisborg Studentergaard blev indrettet til kvindekollegium. I 1944 overtog Gestapo bygningen. Efter besættelsen fungerede den igen som kvindekollegium. I 1947 blev den afhændet. Pdf-udgave kan ses her.


Montre om filosofikum 1928-1971: 1928-anordningen øverst til venstre udgjorde grundlaget for undervisningen til filosofikum. Frem til 1971 var det en forudsætning for eksamen i de egentlige fagstudier, at den studerende havde bestået examen philosophicum . Dr.phil. Kort K. Kortsen (1882-1939) blev i 1928 ansat som professor i filosofi og stod for filosofikumsundervisning og -eksamen frem til 1938, hvor sygdom tvang ham til at trække sig tilbage. Dr.phil. Svend Ranulf (1894-1953) efterfulgte Kortsen som professor i filosofi. Hans timer prægedes stærkt af studenterløjer. Alligevel var det muligt for en seriøst interesseret student at komme i et nærmere forhold til professoren. Da en ung stud.jur. i 1946 skrev til Ranulf vedrørende et filosofisk emne, blev studenten inviteret til the og diskussion i Ranulfs hjem og modtog et af professorens værker forsynet med dedikation. Om professor Ranulfs undervisning skrev Thorkild Bjørnvig (f. 1918) i erindringsbogen Jordens hjerte (1986) bl.a. følgende: "Forelæsningerne foregik i det store auditorium, som med sine amfiteatralsk opadstigende stolerækker indbød til en særlig sport: afsendelse af kyndigt forarbejdede papirflyvere. Det begyndte med en enkelt, derefter et par stykker og endte med hele præcist og samtidigt afsendte angrebsbølger mod den sagesløse professor og elev, der var oppe." Dr.phil. Justus Hartnack (1912-2005) overtog i 1954 professoratet i filosofi og beklædte denne stilling gennem en lang årrække. Da Hartnack forlod Aarhus Universitet i 1972, var der blevet ansat endnu en professor i faget, og den hidtil obligatoriske filosofiske prøve (filosofikum) var netop blevet afskaffet. I montren ses ud over de nævnte personer bla. tilhørerlister anno 1938 og en students praktiske øvelser i logik 1944-1945.


Købstadmuseet ”Den Gamle By” opstillede disse syv giner, hver repræsenterende en mulig eller typisk studenterpåklædning for hvert decennium i det 70 år gamle universitets livstid. Teksterne er forfattet af museumsinspektør i ”Den gamle By”, cand.phil. Tove Engelhardt Mathiassen, som var ansvarlig for denne del af udstillingen. Ginerne beskrives fra venstre mod højre.

1. Silkekjole købt i 1927: En moderigtig studine forsøgte i 1920'erne at leve op til tidens slanke, drengeagtige kvindetype: "la garconne". Den lave placering af lommer og wienerlæg flytter synsmæssigt taljelinjen nedefter, og det var nu på mode at vise ben.

2. Nålestribet kamgarnssæt syet i English House, København, juni 1936: Så nobelt kunne en 20-årig mand være klædt ved festlige lejligheder i 1930'erne, hvor bred revers og vide bukser med opslag var moderne.

3. Ternet uldkjole fra 1948-50: Efter vareknapheden under Anden Verdenskrig og det slanke, langstrakte kvindeideal i 1920'erne og 1930'erne kom der igen markeret talje og sus i kvindeskørterne i slutningen af 1940'erne.

4. Herresæt fra 1957-56: En velklædt yngling i 1950'erne kunne vise sig på universitetet i ternet uldjakke, grå kamgarnsbukser, uldslips og det sidste nye, nemlig skjorte i strygefri bomuld. Men mor vaskede nok stadig skjorterne.

5. Studenterpåklædning fra 1966: I 1960'erne blev det for alvor moderne med de korte skørter. Ternet, hjemmesyet nederdel med matchende lyseblå bluse og ruskindsjakke. Brugt sammen med ravkæde.

6. Studenterpåklædning fra 1976: I 1970'erne udkom Hønsestrik-bøgerne om frigørende strikning med de rette politiske holdninger. Trøjen og huen har været brugt til studentermøderne på Aarhus Universitet 1976-79 og på Interrail-ture.

7. Studenterpåklædning fra begyndelsen af 1990'erne: Blå Levi's-benklæder, bodystocking og uden på denne en rigelig stor skjorte. Skjorten erstattedes ofte af jakke med opsmøgede ærmer. Anvendt til daglig brug af kvindelig jurastuderende.

(Klæderne på ginerne 1-6 er udlånt af Den Gamle By, Danmarks Købstadmuseum, mens klæderne på gine 7 er i privateje).

Flere fotos fra udstillingen bliver lagt på siden senere!