2006-udstilling (1)

Bortset fra den lille svipser med bolle-å'et i Aarhus Universitets navn var det en på alle måder indbydende opsætning af det universitetshistoriske materiale, man kunne opleve ved den lokalhistoriske festugeudstilling i Johannesgården på Trøjborg, hvor Aarhus Universitet i øvrigt blot var et blandt en række temaer - se udstillingsplakaten. Til udstillingen havde Universitetshistorisk Udvalgs sekretær udvalgt ca. 25 billeder, som alle belyste emnet "studenterliv", samt udfærdiget billedtekster hertil. Desuden havde udvalget til udstillingen udlånt tre udstillingsplancher, som oprindelig blev fremstillet i anledning af Aarhus Universitets 75-års-jubilæum i 2003. Klik her eller på billedet - og på de efterfølgende billeder - og se samtlige afsnit af udstillingens afdeling vedrørende Aarhus Universitet.