Aarhus Universitets segl

Kongen og dronningen på besøg forud for tronfølgerens ankomst

Billedet stammer fra 13. maj 1961, hvor kong Frederik IX og dronning Ingrid i forbindelse med indvielse af Århus Tandlægehøjskole aflagde besøg på Aarhus Universitet forud for tronfølgeren, prinsesse Margrethes forestående studieophold. Foran kollegiebygningen ses fra venstre arkitekt C.F. Møller, professorerne Max Sørensen, Johannes Munck og Franz Blatt, kong Frederik, professor Willy Munck, direktør E. Trolle-Schultz (formand for kollegiebestyrelsen), dronning Ingrid og rektor Heinrich Bach.

Inden tronfølgerens ankomst havde kongen og dronningen en samtale med professor i statskundskab, dr.phil. Erik Rasmussen, I et erindringsinterview i 1992 fortalte Erik Rasmussen lidt om dette formøde. Desværre løb interviewerens spolebånd ud netop på dette sted, men hvad der er bevaret, kan høres ved klik her (- kort uddrag af Universitetshistorisk Udvalgs interview med Erik Rasmussen; lydfil 580 kb).