Handelsbetingelser
Handelsbetingelser for handel på webshop.au.dk
Hensigten med denne side er at informere om dine rettigheder og pligter, når du handler på Aarhus Universitets webshop.
1. Afgivelse af ordre
Når du har afgivet en varebestilling via vores webshop, vil vores system automatisk sende dig en e-mail, hvoraf det fremgår, hvilke produkter du har bestilt.
Alle kontrakter indgås på enten dansk eller engelsk.
Du skal være opmærksom på, at det automatiske svar (via e-mail) IKKE er en juridisk bindende ordrebekræftelse, hvorved en aftale er indgået.
Der er alene tale om en automatisk afsendt elektronisk kvittering for modtagelse af din bestilling. AU har derfor mulighed for at annullere bestillingen som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt og lignende situationer.
Som registreret har du altid mulighed for indsigt i, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven.
Det er ikke muligt at forudbestille udsolgte eller kommende varer.
2. Annullering af ordre
Ordrer, der endnu ikke er effektueret af AU’s lager, kan annulleres ved at kontakte vores kundecenter på 49 75 57 57 eller Julie@company-house.dk
Er varerne afsendt fra AU’s lager, har du i et vist omfang mulighed for at returnere dem, hvis du fortryder købet. Se nærmere herom under punkt 7.
3. Priser
Medmindre andet er angivet, er alle angivne priser i danske kroner og inklusive 25 % moms.
Der tages forbehold for lovmæssige afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl mv.
4. Betaling
Betaling for bestilte varer kan ske online ved brug af Dankort, Visa eller Mastercard. Disse oplysninger transmitteres krypteret mellem kunde og webshop.au.dk. Personoplysninger (navn, adresse osv.) krypteres dog ikke.
5. Forsendelse og levering
AU bestræber sig på at afsende de varer, du har bestilt, inden for 1-4 arbejdsdage.
Fragt afregnes i henhold til Post Danmarks priser. Du betaler kun fragt én gang pr. ordre, uanset hvor mange produkter, du køber. Fragtomkostningerne vil afhænge af, hvor varerne skal leveres til. Levering i Danmark pålægges en fast fragt på 59,00 kr. uanset antallet af varer.
AU bærer ansvaret for varerne, indtil du har modtaget dem. Der kræves underskrift ved modtagelse.
6. Fortrydelses-/returret
AU tilbyder 14 dages fortrydelsesret. For at afgøre, om du vil udnytte fortrydelsesretten, har du lov til at afprøve varen, men varen skal returneres i samme stand og mængde, som da du modtog den.
Retur-/fortrydelsesretten løber i alle tilfælde fra det tidspunkt, hvor du har modtaget varen.
Du kan returnere en vare ved at:
- afvise modtagelse af varen
- returnere varen til AU’s lager:
Hecksher A/S
Bredskiftevej 36-38
8210 Århus V
Mrk. Company House
Du skal selv afholde udgiften for returnering af varen.
Det, du har betalt for varen, tilbagebetales til dig, når AU har modtaget din vare retur.
Beløbet udbetales ikke kontant, men i stedet laves en elektronisk tilbageførsel af pengene til din egen konto. Ved en elektronisk tilbageførsel kan der gå op til 5 hverdage før modtagelse.
7. Reklamationsret
I overensstemmelse med Købeloven ydes du som forbruger 24 måneders reklamationsret på alle varer.
Opdager du en fejl eller mangel ved en købt vare, skal du snarest muligt og inden for 14 dage kontakte kundecenteret og forklare, hvori fejlen eller manglen består: 49 75 57 57 eller Julie@company-house.dk.
Lider varen af en fejl eller mangel, vil AU søge at reparere varen eller alternativt foretage ny levering, hvis det ikke medfører uforholdsmæssige omkostninger for AU.
8. Forbehold og ansvarsfraskrivelse
AU tager forbehold for eventuelle afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl, tekniske fejl, udsolgte varer og force majeure, herunder arbejdskonflikt og mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører.






