Jordbrugsvidenskab
 |
Førstehjælp til klimaforandringer
Der bliver rift om vandet i de varme lande i fremtiden, hvis klimaændringerne arter sig, som de fleste klimaeksperter spår. Men det ser ud til, at nogle af de uheldige effekter af global opvarmning kan afbødes. Det mener i hvert fald Ali Shahnazari, hvis ph.d.-forskning handler om, hvordan der kan spares på vandet i de tropiske og subtropiske egne.
I de pågældende områder vil vandressourcerne komme under stærkt pres som følge af aftagende nedbør og stigende temperatur.
– I mange af landene i området bruger landbruget 70-80 procent af vandressourcerne. Da landbruget tilmed beskæftiger over halvdelen af landenes befolkninger, er klimaændringerne en tikkende bombe under landenes økonomi. Kan der spares blot 10-20 procent af landbrugets vandforbrug, frigøres der store ressourcer til drikkevand og andre formål, påpeger Ali Shahnazari, iransk agronom og ph.d.-studerende hos Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet.
Hidtil har den gængse mening været, at nedsat kunstvanding er lig med nedsat udbytte, da vandbehovet fortrinsvis er klimabestemt. Ali Shahnazaris forsøg viser, at der faktisk kan spares helt op til 20 procent af vandmængden, selv i en tørkefølsom afgrøde som kartofler, der er verdens fjerdevigtigste afgrøde.
Metoden består i at vande kartoflerne skiftevis først på den ene side og så på den anden side med i alt nedsat vandmængde. Hver enkelt rodspids i planterne fungerer som en sensor, der hele tiden måler, hvor meget vand der er i jorden. Hvis der er tørre områder, slår roden alarm og sender et hormonsignal til plantens top om at nedsætte fordampningen af vand.
Ali Shahnazari var den første i verden til at påvise, at
den nye vandingsmetode indebærer en uventet sidegevinst: Det salgbare udbytte af spisekartofler bliver øget med op til 15 procent.
På forsøgsmarkerne i Foulum viser Ali Shahnazari, at kartofler ikke behøver så meget vand, hvis de vandes skiftevis først på den ene side og derefter på den anden side.
Polarpil. Den globale opvarmning har for flere arter rykket foråret i det højarktiske område i Nordøstgrønland frem med over én måned. Det viser resultaterne af DMU’s arbejde gennem ti års målinger og observationer ved Zackenberg Forskningsstation i Nordøstgrønland.