Du er her: AU » Om AU » Profil » Informationsmateriale » Aarhus Universitet 07-08 » Aarhus Universitet 07-08 » Forskning » Aarhus Universitet fik en fjerdedel af alle EliteForsk-priser

Aarhus Universitet fik en fjerdedel af alle EliteForsk-priser

 

I januar 2007 uddelte Videnskabsministeriet for første gang sin EliteForsk-pris, der er på 1 million kroner. Priserne tildeles fremragende yngre forskere under 45 år, der er i international særklasse, og som på ekstraordinær vis bidrager til at styrke dansk forskning. Af de fem priser gik to til forskere ved Aarhus Universitet, nemlig professor, dr.med. Søren Nielsen, leder af Vand og Salt Centret, og professor, ph.d. Klaus Mølmer, leder af Center for Kvantesystemforskning.
Ved samme lejlighed uddelte videnskabsminister Helge Sander for anden gang EliteForsk-rejsestipendier a 250.000 kr. til lovende og talentfulde ph.d.-studerende, som kan bruge stipendiet til at finansiere studieophold ved internationalt anerkendte eliteforskermiljøer. Aarhus Universitet modtog 9 af de 45 rejsestipendier.
Endelig havde Det Frie Forskningsråd nomineret 24 modtagere af ”Ung Eliteforskerpris”. Prisen gives til meget talentfulde unge forskere under 35 år. For at komme i betragtning skulle man søge de faglige forskningsråds ordinære efterårsuddeling i 2006. Oven i den ordinære bevilling fik prismodtagerne ekstra 200.000 kr. til forskningsformål. Aarhus Universitet fik 7 af de 24 Ung Eliteforskerpriser.

Her er det prismodtagerne fra Aarhus Universitet sammen med rektor Lauritz B. Holm-Nielsen til EliteForsk-konferencen på Ny Carlsberg Glyptotek den 25. januar 2007.


 
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk