Indholdsfortegnelse Forskning

Den århusianske proteinforskning har tidligere kastet en Nobelpris af sig, og Aarhus Universitet har stadig stort held med at tiltrække nye spændende opgaver og forskningscentre inden for proteinforskningen

Den store proteinmodel på kontoret skulle man vist have hørt lidt bedre efter i kemi og biologi for at forstå, selvom de mange ph.d.-studerende og postdocer, der flittigt kigger i store, hvide, oplyste mikroskoper i laboratoriet, formentlig alle sammen kan forklare det nemt og klart på 5 minutter.
Og selvom proteincenteret PUMPKINs udstyr mest af alt ligner noget, der er hentet fra en science fiction-forfatters kringlede hjernevindinger, så understreger professor i molekylærbiologi Poul Nissen, at det skam er de gamle forskningsmæssige dyder, der sætter Aarhus Universitet så massivt på proteingrundforskningens Danmarkskort.
– Når man skal finde ny viden, kan man vælge at gå to veje. Enten kan man tage udgangspunkt i teknikker og maskiner og se, om man kan fintune dem til at levere endnu bedre resultater, eller også kan man tage udgangspunkt i den fysiologiske eller biologiske problemstilling, som man gerne vil vide mere om, og så søge at finde den bedste måde at besvare disse spørgsmål på. Den sidste metode er den klassisk-videnskabelige, og det er den, vi foretrækker at arbejde efter i Århus. Det er klart vores styrke, forklarer Poul Nissen.

Århus i front

I alt har Aarhus Universitet fem protein­centre, hver med deres fokusområde, finansieret af både offentlige og private midler. Ifølge Poul Nissen er det noget så simpelt, men også vigtigt som et godt Campus-miljø, der er med til at holde Århus fremme i front.
– Vores bygninger ligger fysisk tæt sammen, men vi har også en faglig nærhed og tradition for såkaldt interdisciplinært samarbejde, altså projekter, der går på tværs af institutter og fakulteter. Det er klart, at når man kan trække fagligt på anderledes perspektiver i det daglige arbejde, så giver det stærkere forskning, men når man samtidig kender hinanden og mødes hele tiden, føler man sig også i langt højere grad forpligtet over for de projekter, man har sammen, forklarer han.
PUMPKIN-centeret, som Poul Nissen leder, er finansieret af en bevilling på 51,4 mio. over de næste fem år fra Danmarks Grundforskningsfond. Siden starten i april har han med sine samarbejdspartnere, og hvad der med tiden vil blive et internationalt forskningsmiljø med omkring 12-15 postdocer og gæsteforskere samt 15-20 ph.d.-studerende, i centrets laboratorier undersøgt proteiner i cellemembraner og deres betydning for transport over cellemembranen.

Forskning ved PUMPKIN vil blive indarbejdet i undervisning og træning af studenter og postdocer.

Grundforskningscentret PUMPKIN (Membrane pumps in cells and disease) består af forskningsgrupper fra fem forskellige universitetsenheder: Molekylærbiologisk Institut, Afdeling for Biofysik, Afdeling For Fysiologi og Center for Bioinformatik fra Aarhus Universitet og Institut for Plantebiologi fra Københavns Universitet.
Aarhus Universitet har fire yderligere proteinforskningscentre: MIND, inSPIN, mRNP og CARP.