Du er her: AU » Om AU » Profil » Informationsmateriale » Aarhus Universitet 07-08 » Aarhus Universitet 07-08 » Forskning » Sundhedsvidenskab

Sundhedsvidenskab

 

Nye resultater om mælkesyres muskel­beskyttende funktion

I en artikel udgivet i det engelske tidsskrift The Journal of Physiology fremlægger en forskergruppe fra Aarhus Universitet resultater, der viser, at mælkesyre kan have en beskyttende effekt på musklers funktion
Forskergruppen har undersøgt, hvordan mælkesyre og adrenalin i kombination påvirker de signaler, der udløser kontraktionen i muskler. Ved at bruge muskler fra rotter har de vist, at kombinationen af høje koncentrationer af adrenalin og mælkesyre, svarende til hvad man ser under intenst arbejde, giver en særlig god beskyttelse af signalsystemet mod den udtrætning, der opstår, når muskler taber kalium-ioner under arbejdet.
Disse resultater er vigtige, fordi kritikere af de nyeste teorier om, hvilken rolle mælkesyre spiller i forbindelse med muskeltræthed, har hævdet, at adrenalinpåvirkning ville standse mælkesyrens beskyttende virkning.
Tidsskriftet har udsendt en pressemeddelelse, hvori det fastslås, at den århusianske artikel sammen med en række artikler fra forskergrupper i Skandinavien, Storbritannien, USA og Canada er på vej til radikalt at ændre på vores opfattelse af mælkesyre fra at være et onde, der bør undgås, til at være et kemisk stof med en række positive biologiske funktioner.


 
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk