Teologi
 |
Hver tid sin Muhammed-krise
Muhammed-krisen bliver nok af mange opfattet som unik. Men forskning inden for teologi og religionsvidenskab viser, at den har paralleller. Et projekt handler således om, hvordan jøder og kristne i de første århundreder efter vores tidsregning forsvarede sig over for anklager og angreb fra andre i datidens romerske samfund. Jøder og kristne var i mindretal, de fulgte ikke religiøs skik og brug, og det gjorde dem suspekte i andres øjne. Bedre blev det ikke af, at jøder og især kristne tilsyneladende stædigt holdt fast på deres synspunkter, selv om der blev gjort forsøg på ’at bringe dem til fornuft’.
Projekter med perspektiv
Parallellen til nutidens diskussioner er slående. Derfor kan forskningen hjælpe med at afklare nogle af de spørgsmål, der rejser sig, når flere religioner skal rummes inden for rammerne af et moderne demokrati: Skal de hellige skrifter kun have betydning for den enkelte, eller kan de gøre krav på en mere generel indflydelse på politik og samfundsindretning? Er ateisme et bedre grundlag for samfundet end religion? Kan religiøse normer og argumenter igen blive legitime i de demokratiske retsstaters offentlige rum? Og kan begrebet ’den islamiske stat’ forenes med demokrati og ytringsfrihed? Det er blandt andet spørgsmål som disse, der arbejdes med på Det Teologiske Fakultet, og resultaterne fremlægges løbende i artikler og bøger og på konferencer.
Forskning i teologi og religionsvidenskab trækker paralleller fra fortid til nutid.