Verdner af Udforskning, Passion og Fællesskab
 |
Et muligt billede på fremtidens universitet
I maj vandt cand.mag. Carsten Almann Levisen førstepræmien i en artikelkonkurrence, Aarhus Universitet udskrev i marts måned for at få de ansattes og de studerendes bud på, i hvilken retning Aarhus Universitet skal udvikle sig efter fusionerne.
Verdner af Udforskning, Passion og Fællesskab
Af Carsten Almann Levisen
Uddrag af rektors tale ”Verdner af Udforskning, Passion og Fællesskab”ved Aarhus Universitets 100-års jubilæum, år 2028
af rektor Vusumuzi Østergaard Hwa-Young
Der var folk der rystede på hovedet da Aarhus Universitet efter årtusindskiftet ændrede kursen. I en tid præget af kulturel indelukkethed og individualisme stødte en ny generations gryende værdier som mangfoldighed og fællesskab ofte panden mod muren. Men ledelsen stod fast på den verdensåbne, menneskelige kurs som gjorde Aarhus Universitet til Danmarks stærkeste brand siden H.C. Andersen.
I år 2012 indviede man de fem store oplevelsescentre. Det begyndte med Kulturoplevelsescenteret og Sprogoplevelsescentret, som i weekenderne fyldte universiteterne med alle slags danskere. De teknisk nyskabende museer forstod tidens hunger efter udforskning, viden og leg, og siden fulgte oplevelsescentrene for henholdsvis Natur, Religion og IT. Universiteterne blev folkeligt forankrede på en måde der aldrig før var set, og optaget steg som en konsekvens væsentligt i de følgende år.
En anden bemærkelsesværdig beslutning var ”Mangfoldighedsdokumentet” der fastslog at Universitetet på alle niveauer aktivt ville anspore til pluralisme. Når et netværk af bare 4 studerende med en ny idé baseret på et synspunkt, en interesse eller en samhørighedsforståelse meldte sig på banen, stillede universitetet op med grupperum, talerstol og små økonomiske tilskud. De mange nye studenternetværk blev en kæmpe gevinst for studenterdemokratiet, gennemførselsprocenten og innovationen. Utallige små netværk, grupper, klubber, loger og foreninger så dagens lys i det man senere har kaldt ”den netværksdemokratiske vækkelse”.
Fortidens skræk for det religiøse, og folkekirkens særstatus blev effektivt brudt da man – under store protester – opførte templet, moskéen og kirken hvor grupper af studerende og ansatte kunne mødes for at meditere, bede og netværke. De munke, imamer og pastorer som netværksgrupperne bød indenfor, satte på en konstruktiv måde gang i debatter om værdier og etik som kom til at forme vores selvforståelse.
Alle de traditionelle kantiner blev nedlagt og i stedet blev der plantet mange små sushibarer, wokhuse, bagerier og spisesteder der specialiserede sig i vegetarmad, halalshawarma, norske fiskeretter eller indisk naanbrød. De små gastromiske enheder blev placeret i klynger, så valget mellem verdens køkkenkunster blev en daglig begivenhed.
Det var et modigt og klogt valg universitetets ledelse traf, da de i 2011 gjorde Verdens naturarv, kulturarv og udvikling til det samlende projekt for hele institutionen. Det var globalt, fremsynet og gennemtænkt.
AU Global Teams® talentspejdere, som særligt opererede i Afrikas og Asiens udviklingslande, inviterede grupper af unge mennesker til Aarhus for at give dem uddannelse, og uddannelse i at uddanne. I dag ser vi hvordan disse unge mennesker er vendt tilbage til Sydsudan, Angola, Cambodja og Myanmar hvor de bygger uddannelsessektorer op som skaber fremgang, stolthed og grobund for demokrati. Medvirkende til succesen var naturligvis også den fremsynede idé at alle undervisere på universitetet pr. hvert 10. år skulle tilbringe ét semester i et udviklingsland. Undervisere i medicin, økonomi og sprog har på den måde været med til at stabilisere verden, og vi er stolte over vores indsats. Det er fortjent at vi i år blev belønnet med Nobels Fredspris, som det første universitet i verden.
Undervisningen ændrede langsomt karakter. Teams af undervisere erstattede eneunderviseren, og nye videokonferencer blev kreativt udnyttet i de såkaldte ”globale parallelklasser”. Jeg husker stadig hvordan Statskundskab som de første indførte fælles undervisning med store amerikanske universiteter, og hvordan det første globale projekt mellem et hold arkæologistuderende fra Aarhus og Athen i 2019 blev godkendt og siden indført som obligatoriske forløb i studieordningen. Siden gik det slag i slag, og de ”globale parallelklasser” har tilføjet en dimension vi nu dårligt kan forstille os at være foruden.
Som følge af internationaliseringen tog vi det vigtige skridt at opprioritere både dansk og engelsk i undervisningen. Center for Dansk som Undervisningssprog og Centre for Educational English tilførte os et stærkt boost. Mange ikke-danske studerende lærte dansk med en hastighed og en målrettethed som siden blev genstand for mange videnskabelige studier. Hemmeligheden var bl.a. sprogcoaches, hovedsageligt studerende trænet i praktisk sproglæring, som i perioder mandsopdækkede nytilkomne med dansk sprog til deres sprogselvtillid røg i top. Gennem de samme læringsprincipper styrkede danske studerende og ansatte deres engelskfærdigheder fundamentalt.
Aarhus Universitet valgte at satse på verden, mennesket og fællesskabet. Det blev vores største aktiv, vores brand og økonomiske redning. Vi blev et foregangsuniversitet med stærke værdier og visioner som ramte en åre i årtusindskiftets generation. Det høster vi frugterne af i dag.
 | Den nyuddannede cand.mag. Carsten Almann Levisen har skrevet rektors tale til Aarhus Universitets 100-års jubilæum i 2028. Carsten Almann Levisen skrev artiklen som studerende og modtog førstepræmien som nyuddannet cand.mag. i lingvistik. |