Du er her: AU » Om AU » Profil » Informationsmateriale » Aarhus Universitet 07-08 » Aarhus Universitet 07-08 » Overblik » Universitetets historie

Universitetets historie

 

Fra ét fakultet til ni hovedområder

I 2007 blev Aarhus Universitet med ét meget stort og er nu landsdækkende. Det ”gamle” Aarhus Universitet blev fusioneret med Handelshøjskolen i Århus, Danmarks Pædagogiske Universitet, Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser. Antallet af studerende steg til 35.000, og der er nu 9.000 ansatte.
Men forhistorien går 79 år tilbage, til 1928, hvor en professor i filosofi og fire docenter i fransk, engelsk, tysk og dansk indledte “Universitetsundervisningen i Jylland”. Århus Kommune stillede et årligt budget på 40.000 kroner til rådighed og var dermed med til at sikre, at universitetet i september 1928 kunne byde velkommen til de første 78 studerende i lejede lokaler i Teknisk Skole.
Universitet har siden været under konstant udvikling. Nye fag er vokset op, og fakulteter har ændret sammensætning.
Universitetets første fag var filosofi og sprog inden for Det Humanistiske Fakultet. I 1933 begyndte undervisningen i medicinske fag, Det Økonomiske og Juridiske Fakultet kom til i 1936 og blev i 1968 til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Indtil 1942 var teologien et fagområde under Det Humanistiske Fakultet, men blev herefter et selvstændigt fakultet. Endelig blev Det Naturvidenskabelige Fakultet oprettet i 1954.
I 1992 blev Det Lægevidenskabelige Fakultet fusioneret med Tandlægehøjskolen, der tidligere var en selvstændig læreanstalt, hvorefter fakultetet skiftede navn til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. I 2006 blev Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning fusioneret med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Og i 2007 kom der så yderligere et fakultet – Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet – to universitetsskoler – Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole – ind under ”paraplyen” sammen med Danmarks Miljøundersøgelser. Aarhus Universitet favner nu næsten alle samfundets områder.

De første plæner blev afgræsset af får – som dog blev afskaffet, bl.a. fordi deres brægen overdøvede forelæsningerne.


 
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk