Bygninger og campus i Kulturministeriets Kulturkanon
 |
Smukt og humant
Bygninger og campus i Kulturministeriets Kulturkanon
Aarhus Universitets bygninger i og omkring Universitetsparken i Århus er gennem årene udvidet en del. Den første bygning, der stod klar i 1933, ligger på et fremskudt næs på morænekløftens østlige side og rummer i dag en del af de samfundsvidenskabelige fag.
Med enkelte modifikationer har byggestilen ligget fast, siden arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann i 1931 vandt den udskrevne arkitektkonkurrence. Siden 1939 har C.F. Møllers Tegnestue stået for byggeriet. De karakteristiske gulstensbygninger i Universitetsparken rummer nu et samlet etageareal på 246.000 kvadratmeter. Den ensartede byggestil gør, at universitetets enkelte bygninger danner en smuk “campus”, der har opnået international berømmelse. I 2006 var ”campus” et af de tolv bygningsværker i Kulturministeriets kulturkanon.
Fra Kulturministeriets kulturkanon citeres:
”Aarhus Universitetet signalerer lysere tider for byen og landet ved opførelsen i trediverne. Arkitekturen er moderne, umiddelbart antimonumental, som en organisk fortolkning af den åbne campus midt i byen, og som et markant og robust vidnesbyrd om, hvor smukt og humant en større struktur i en bymæssig sammenhæng kan udvikles i mere end 70 år.
Universitetsbygningerne er placeret omkring et dalstrøg, rytmisk forskudte og af passende længder – tilpasset terrænet, og således at dalen kan forblive ubebygget. Alle længer er opført i ét materiale – gule teglsten er brugt til facader, tag og belægninger, hvorved bygningskroppene fremstår homogene, enkle og prismatiske med rene saddeltage uden udhæng. Højest placeret lukker hovedbygningen med aulaen af mod Ringgaden, med et mere ekspressivt formsprog som kontrast til de enkelte fakulteters nøgterne præg.
Aarhus Universitet er en hyldest til tegl som materiale. Teglen væver bygningerne sammen i en dialog med landskabet og skaber en afdæmpet monumentalitet med en regional dansk karakter, tydeligst i aulabygningen, hvis gavl troner over dalstrøget.”
