Fra forskning til konkrete fremskridt
 |
Ved hjælp af systematiske patentansøgninger og samarbejdsaftaler med private firmaer er Aarhus Universitet blevet meget bedre til at sende resultaterne af medarbejdernes forskning videre ud i samfundet. Antallet af patenter og samarbejdsaftaler er på få år vokset markant
Selvom ph.d.-afhandlingen blev endeligt afleveret til godkendelse for en uge siden, så skrivebordet umiddelbart burde være helt ryddet, og selvom kæresten og den nyfødte søn venter derhjemme, så har Jakob Lohmann alligevel udskudt sin ferie til fordel for endnu et par uger på Klinisk Institut i hårdt arbejde.
Sammen med lektor Jørn Koch og ph.d.-studerende Magnus Stougaard har han udviklet en ny metode til at tage langt mere præcise analyser af celleprøver, end man har kunnet tidligere, så sygdomme som f.eks. kræft med tiden kan diagnosticeres hurtigere. Og inden der går bleskift og barselsorlov i den, skal det sikres, at deres arbejde gennem næsten tre et halvt år bliver patentbeskyttet, så det nemmere senere hen kan blive gjort til faktisk og praktisk virkelighed i samarbejde med et privat firma.
– Selvfølgelig tager det lidt tid, men dels får vi hjælp fra universitetet til at lave arbejdet færdigt, og dels er det også vigtigt at følge arbejdet til dørs, så vores resultater kan komme videre end bare til vores eget laboratorium, forklarer Jakob Lohmann.
Et særligt kontor hjælper med ansøgninger
Efter at Aarhus Universitet iværksatte en langt mere målrettet indsats for at få forskere og studerende til at tage patenter på deres forskning og eventuelt indlede samarbejde med private virksomheder, blev der i 2005 og 2006 indsendt i alt 71 patentansøgninger og indgået 12 samarbejdsaftaler, langt flere end i årene før.
Tidligere har det voldsomme papirarbejde formentlig afholdt mange forskere fra at indsende patenter på deres opdagelser, men i dag har universitetet et særligt kontor, Patentenheden, som kan hjælpe med rådgivning, formidle kontakter til mulige investorer og sætte forskerne i forbindelse med specialister i at skrive de detaljerede ansøgninger.
Ikke for pengenes skyld
Selvom universitetet rent formelt ejer retten til opdagelser, som forskere laver i deres arbejdstid, har det ifølge Jakob Lohmann ingen praktisk betydning. For det første bliver aftalerne tit skruet sådan sammen, at forskerne alligevel får lidt penge ud af dem, og for det andet har et eventuelt overskud meget lange udsigter.
– Man skal ikke gøre det her for pengenes skyld, men for at lære noget og blive mere fokuseret i sit arbejde. Jeg drømte lidt om pengene i starten, men så finder man ud af, hvor meget udviklingsarbejde og hvor store beløb investorerne skal bruge for at gå fra forskning til virkelighed. For mig har det vigtige været at sidde med til bestyrelsesmøder og forretningssamtaler for på den måde at få et indblik i en verden, som jeg overhovedet ikke kendte noget til. Og samtidig er det godt at se det, man laver, blive brugt til noget, forklarer han.
At deres opdagelser har potentiale, er ingen af de tre forskere et øjeblik i tvivl om,
I dag skal læger undersøge mange tusind celler på en gang, hvis de f.eks. leder efter tegn på kræft. Den nye metode tager i stedet meget mindre prøver ved at få en lille DNA-cirkel til at lægge sig omkring den enkelte RNA-streng i en enkelt celle. Cirklen kan så kopieres op i en størrelse, hvor RNA’et kan undersøges, og ændringer kan ses med det samme.
Kan redde menneskeliv
Hvis den nye metode bliver endeligt færdigudviklet, kan resultaterne af f.eks. kemoterapi spores i løbet af få dage i stedet for efter ugers eller måneders behandling som i dag – noget, der i høj grad kan betyde forskellen mellem liv og død.
Forskergruppen har da også allerede indsendt to andre patentansøgninger og har i halvandet år haft kontakt til investorer, som gerne vil hjælpe med at omsætte resultaterne til behandlingsmetoder.
Jakob Lohmann og kolleger har fået taget patent på en speciel metode til analyse af celleprøver.